For Elna Christoffersen er husets frikøbspris steget med 1,6 millioner kroner efter en beslutning fra Københavns Kommune.
Foto: Finn Frandsen

For Elna Christoffersen er husets frikøbspris steget med 1,6 millioner kroner efter en beslutning fra Københavns Kommune.

Husejere mister opsparede millioner på blot én nat

Københavns Kommune har i al hemmelighed ændret regler for op til 1.200 husejere, hvis gæld til kommunen stiger markant.

Danmark

Det kan lyde som en dårlig aprilsnar, da boligejere 1. april vågnede og opdagede, at den opsparing, de havde i deres ejendom, var stort set væk.

I ly af natten trådte en ændring af den beregningsmodel, der bruges, når boligejere skal købe deres ejendom fri af Københavns Kommune, i kraft.

»Det lugter af, at kommunen har ønsket at berige sig på borgernes bekostning«, siger ekstern lektor i kommunalret på Aarhus Universitet Klaus Josefsen, der har læst de centrale dokumenter i sagen.

Op mod 1.200 ejendomme er omfattet, og nu skal boligejerne betale op til tre gange så meget for at købe sig fri.

Ejendommene er omfattet af den såkaldte hjemfaldspligt. Det er en form for langtidsleje, hvor en husejer køber en ejendom billigt af kommunen på det vilkår, at kommunen kan købe ejendommen tilbage for den pris, der blev givet for flere årtier siden. Fra 1996 har det været muligt at købe sig ud af aftalen med en tilbagekøbsklausul, men den pris er steget, fordi den beregnes ud fra mæglervurdering, ikke den offentlige vurdering.

Ingen ekstraregning, bare ikke en gevinst

Simon Kaiser, der er direktør i Københavns Ejendomme, mener, at »prisen for frikøb skal være i takt med tiden«, og at kommunen skal »forvalte sine midler sagligt og forsvarligt«.

»Det er en meget beklagelig situation, som boligejerne befinder sig i, men vi beriger os ikke som kommune. Borgerne får ikke en ekstraregning, de får bare ikke en gevinst. Der er tale om, at kommunen følger reglerne om, at vi skal drive en forvaltning, hvor vi forvalter skatteborgernes penge forsvarligt«, siger Simon Kaiser.

Den forklaring giver eksperten Klaus Josefsen ikke meget for:

»Københavns Kommune henviser til, at boligmarkedet har udviklet sig. Og ja tak, det har det gjort i mange år. Og de siger, at Skat har fastfrosset ejendomsvurderingerne. Tja, det gjorde de i 2013. Så hvorfor beslutningen nu, der er et voldsomt og pludseligt indgreb for den enkelte ejer? Og det kommunalretlige princip om, at kommunen gør det med hensyn til ’forsvarlig økonomisk forvaltning’, nødvendiggør efter min vurdering ikke indgrebet. Det er det mest kritisable«, siger han.

Borgerprotester påvirker politiker

I ugens løb har berørte boligejere sendt mails til de lokale politikere, hvor de fortæller om Tania eller Tue, der er kommet i klemme. Selv om det var en enig Borgerrepræsentation, der stod bag ændringen, begynder støtten at vakle.

»De mails giver mig et andet syn på sagen. Der var angiveligt ikke tale om en mindre teknisk ændring, som vi fik refereret af økonomiforvaltningen, på nogle få hundred tusind kroner, men om millionbeløb«, siger Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Også Konservatives Jakob Næsager mener, at politikerne ikke blev sat nok ind i sagen af økonomiforvaltningen. »Jeg har spurgt: Er det en sædvanlig justering, og hvad er konsekvenserne? Vi politikere fik indtrykket af, at det var en ekspeditionssag – ikke en bombe, som det har vist sig«, siger han.

Forvaltning: Politikere kendte følgeeffekter

Simon Kaiser mener, at Københavns Ejendomme har givet politikerne det rette grundlag før beslutningen: »De har vidst, at prisen for frikøb ville stige, for det fremgår tydeligt af sagsfremstillingen«.

Blev politikerne orienteret om det mundtligt, da I havde det lukkede møde med dem?

»Jeg kan ikke referere fra lukkede udvalgsmøder, men vi har oplyst sagen tilstrækkeligt – også følgeeffekterne«.

Venstre har fremsat et ændringsforslag, som Borgerrepræsentationen skal tage stilling til på et møde i dag. Forslaget går ud på en overgangsordning for ejendomshandler fra 1. april 2016 til 2017. I perioden skal husejere kunne benytte et tilbud om frikøb, som er blevet givet før den markante stigning.

»Det er ikke fair at lovgive med tilbagevirkende kraft«, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Overborgmester Frank Jensen (S) vil først udtale sig om sagen efter Borgerrepræsentationens møde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce