Hvad er egentlig opgaven for en teateranmelder? Er det at bedrive kritik af professionel kunst med reel magt og (offentlig) økonomi bag sig? Eller er det at generere klik ved at finde de letteste ofre?
I en nylig tekst har Politikens teateranmelder Victor Skov Jeppesen kastet sin kritik over en amatørteaterforenings forestilling. Teksten lader til at bevæge sig et sted mellem reportage og kulturtendensanalyse, men benytter samtidig et sprog, vi normalt forbinder med professionel kritik: brutale vurderinger af æstetik og formåen, i dette tilfælde grænsende til hån og ironisk udskamning.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
