Elna Christoffersen fik ikke besked om, at prisen var steget, hvis hun skulle købe sit hus fri af Københavns Kommune. Det læste hun om i medierne.
Foto: Finn Frandsen

Elna Christoffersen fik ikke besked om, at prisen var steget, hvis hun skulle købe sit hus fri af Københavns Kommune. Det læste hun om i medierne.

Husejere i Københavns omegnskommuner kan miste millioner

Det er ikke kun boligejere i København, som risikerer en økonomisk lussing, fordi hjemfaldspligten er ændret. Nu overvejer flere kommuner at lave et tilsvarende indgreb.

Danmark

På en nat har københavnske boligejere oplevet, at den millionopsparing, som de forventede at have i huset, er stort set forsvundet.

De bor ikke i almindelige ejendomme, men er omfattet af hjemfaldspligt, som populært sagt er en form for langtidsleje. Boligejerne har købt en ejendom billigt af Københavns Kommune på det vilkår, at kommunen kan købe ejendommen tilbage for den oprindelige pris.

Men prisen for at komme ud af den særlige aftale er blevet op til tre gange dyrere. Mens boligejerne mener, at de bliver stavnsbundet til hus og have, kan Københavns Kommune få 1,5 til 2 milliarder kroner ekstra i kommunekassen.

Nu kan den omdiskuterede sag også ramme boligejere i syv andre kommuner. De bliver i et brev fra Københavns Kommune opfordret til, at de også skal gå over til en ny beregningsmodel, som har gjort, at boligejernes forventede opsparing er gået op i røg.

»Vi blander os ikke i, om omegnskommunerne følger vores ændring for deres egne ejendomme med hjemfaldspligt, men når kommunerne administrerer vores rettigheder, skal de gøre det efter vores praksis«, siger Simon Kaiser, der er direktør for Københavns Ejendomme, som har sendt brevet.

Hovedstadskommunen ejer andele på nogle grunde og ejendomme i de syv kommuner, som de altså kræver forvaltet efter deres nye principper.

Ingen besked til boligejerne

Op mod 1.200 ejendomme i København er omfattet at de markante prisstigninger, som en enig Borgerrepræsentation i København står bag.

Københavns Kommune har ikke gjort noget ulovligt, da de ikke varslede boligejerne, men der er ikke noget ulovligt i at give dem tid til at købe sig fri

På et lukket møde 30. marts valgte de, at frikøbsprisen skal beregnes ud fra en mæglervurdering, ikke den offentlige ejendomsvurdering.

Selv fik boligejerne ikke besked om ændringen, der trådte i kraft 1. april. I stedet måtte de finde den nærmeste avisstander, fordi kommunen som fast praksis indrykkede annoncer.

Alligevel burde borgerne have fået et individuelt varsel, vurderer Klaus Josefsen. Han er ekstern lektor i kommunalret på Aarhus Universitet og har læst de centrale dokumenter i sagen.

»Det handler trods alt om en afgrænset skare. I det hele taget har Københavns Kommune ikke ageret borgervenligt i den her sag. Beslutningen kommer som et lyn fra en klar himmel for de berørte, og indgrebet får i forhold til den enkelte borger ekspropriativ karakter«, siger han.

Mens de berørte boligejere ikke fik noget at vide, sendte økonomiforvaltningen 4. april brevet ud til de syv omegnskommuner.

Gladsaxe: Vi varsler borgerne

Brevet nåede til Gladsaxe Kommune, der har cirka 60 ejendomme, hvor de deler rettighederne med Københavns Kommune.

»Vi er villige til at se på det. Vi har bedt Københavns Kommune om, at de skal sende os dokumentation for, hvorfor de har gjort, som de har gjort. Jeg vil ikke afvise, at vi ændrer vores beregningsmodel, men det er vigtigt at sige, at vi slet ikke er der endnu«, siger Mikael Wolf, der er chef for byrådssekretariatet.

Boligejerne har haft et tilbud fra kommunen. De får ikke en ekstraregning fra os, de får bare ikke en gevinst

Gladsaxe Kommune har tidligere sænket renten, der bruges, når boligejerne vil købe sig fri. Modsat Københavns Kommune valgte man i Gladsaxe, at boligejerne fik fem måneder til at overveje et frikøb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selv om vi ikke har besluttet noget endnu, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi varsler borgerne igen«, siger han.

I København blev de berørte boligejere ikke varslet, fordi de så ville begynde at spekulere. Hvad tænker I om det?

»Københavns Kommune har ikke gjort noget ulovligt, da de ikke varslede boligejerne, men der er ikke noget ulovligt i at give dem tid til at købe sig fri. Det handler jo om moral«, siger Mikael Wolf.

Også Ballerup Kommune har fået brevet, hvor de har 30 boliger, som har delte rettigheder med Københavns Kommune. Vicekontorchef Bo Clausen siger, at kommunens økonomiudvalg skal tage stilling til opfordringen til et møde i juni.

»Vi har tænkt os at forelægge det for politikerne, og så er det op til dem, for de bestemmer. Men vi mener som kommune, at vi er frit stillet til, hvad vi vil gøre. Det er ikke Københavns Kommune, der har fat i den lange ende, hvis de mener, at de har krav på, at vi ændrer den måde, som vi udregner frikøbsprisen«, siger Bo Clausen.

Kommune: Vi forvalter sagligt

Københavns Ejendomme har ikke et overblik over antallet samt værdien på de ejendomme med hjemfaldspligt, som de har sammen med de andre kommuner. Københavns Kommune er gået over til en mæglervurdering, fordi »prisen for frikøb skal være i takt med tiden«, og at kommunen skal »forvalte sine midler sagligt og forsvarligt«.

»Boligejerne har haft et tilbud fra kommunen. De får ikke en ekstraregning fra os, de får bare ikke en gevinst«, siger direktør Simon Kaiser.

Han nævner, at det afgørende er, om de op mod 1.200 berørte ejere skal frikøbe deres ejendom til under markedsprisen, eller om byens 600.000 borgere skal have en fælles gevinst, fordi ejendomspriserne er steget i løbet af de sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Boligejerne skulle have haft en stigning i frikøbsprisen lige meget hvad. Hvis ejendomsvurderingssystemet nu havde fungeret, havde stigningen været sket drypvis over årene, men nu tager vi det hele på en gang«, siger Simon Kaiser.

At der bliver lavet en ændring, forholder Klaus Josefsen, ekstern lektor i kommunalret, sig kritisk til:

»Kommunen argumenterer med forhold, som de længe har vidst, at der var noget galt med. Skats ejendomsvurderinger har været fastfrosset siden 2013, og det københavnske boligmarked har længe galopperet af sted. Enten burde kommunen have haft fokus på det langt tidligere, ellers burde de have ventet, til det nye ejendomsvurderingssystem kommer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce