En tankfuld laks som denne bliver til omkring 80 tons laks, før de er klar til markedet.
Foto: Cicilie S. Andersen

En tankfuld laks som denne bliver til omkring 80 tons laks, før de er klar til markedet.

Lakseopdræt på land på vej mod gennembrud

Lakseopdræt på land kan snart konkurrere prismæssigt med laks fra havbrug. En dansk producent er involveret i en stor satsning på teknologien i USA.

Danmark

Mens danske politikere efter højlydt debat i juni vedtog at åbne for flere havbrug i de danske farvande, rejste firmaet Atlantic Sapphire en halv milliard kroner på børsen i Oslo til et meget stort laksebrug på land i Florida. Det bygger på samme teknologi som firmaet Langsand Laks i Hvide Sande, et af de to laksebrug på land i Danmark.

Danmark er internationalt førende indenfor den recirkuleringsteknologi, der anvendes i anlæggene.

De landbaserede laksebrug er baseret på lukkede saltvandkredsløb i tanke. I modsætning til havbrugene belaster de ikke havmiljøet med hverken foderrester, medicin eller miljøfremmede stoffer. De har ingen kontakt med vildlaks og er dermed fri for snylteren lakselus, som er et kæmpe problem i den norske lakseindustri.

Røde tal på bundlinjen

Til gengæld er de væsentligt dyrere i anlægsafgifter. Driften af laksebrug på land kræver også mere arbejdskraft end netburene til havs.

De to danske brug har efter fem-seks års drift da også stadig røde tal på bundlinjen, selv om fiskene vokser hurtigere i de landbaserede anlæg.

Men stifteren af Langsand Laks, Thue Holm, er ikke i tvivl om, at teknologien på lidt længere sigt vil kunne klare sig i konkurrencen fra havbrugene.

»Indtil nu har der ikke været rentabilitet i anlæggene, fordi de er for små i forhold til, hvor meget infrastruktur man skal have omkring dem. Vi har for eksempel et lille slagteri, hvor vi slagter og pakker fisken. Det koster 5,50 kroner per kilo. På de store norske lakseslagterier er prisen i gennemsnit 2,80 norske kroner (2,25 kroner). Så bare der er der en forskel på over 3 kroner per kilo«, siger Thue Holm. Han er direktør for Atlantic Sapphire, der står bag investeringen i USA.

Med en planlagt produktion på 9.000 tons om året kommer det kommende anlæg i USA op i den ønskede store skala. Til sammenligning producerer Langsand Laks 700 tons om året, men er ved at bygge ud for at nå op på 2.300 tons.

På kanten til noget meget stort

Thue Holms optimisme bakkes op af sektionsleder Per Bovbjerg Pedersen fra DTU Aqua.

»Lige nu står vi på kanten vedrørende laks, men det kan blive meget, meget stort. Alle lærepenge er ikke betalt endnu, men vi er godt på vej«, siger han.

En ny norsk rapport om lakseopdræt på land og i havbrug når frem til, at de landbaserede anlæg især vil have en fordel på markeder som det amerikanske, fordi man sparer den dyre flyfragt af fisken. Fragten koster omkring 15 kroner per kilo, oplyser Thue Holm.

Langsand Laks eksporterer det meste af sin produktion til USA, som importerer langt størstedelen af sit forbrug af laks.

Thue Holm venter også, at de landbaserede laks vil få lettere ved at klare sig på det danske marked. Han peger på, at udgifterne til den kolossale produktion af laks i de norske havbrug på få år er steget med over 50 procent.

Det skyldes ifølge den norske rapport først og fremmest store udgifter til bekæmpelse af lakselus og tab på grund af deres angreb. Udgifter, som nu løber op i 10 milliarder kroner om året.

Tæt på et gennembrud

Lakselort bliver renset ud af vandet på Langsand Laks, før det bliver lukket ud i havet igen.
Foto: Cicilie S. Andersen

Lakselort bliver renset ud af vandet på Langsand Laks, før det bliver lukket ud i havet igen.

Landbaserede anlæg vil på sigt blive en trussel mod de norske havbrug, siger den ene af forfatterne til den norske rapport, professor Trond Bjørndal fra Norges tekniske universitet NTNU.

Han venter, at produktionsomkostningerne vil falde, efterhånden som man får flere erfaringer med den type anlæg – og får nogle store anlæg med en produktion på 5.000-10.000 tons om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I et perspektiv på fem-ti år vil der ske interessante ting«, siger Trond Bjørndal.

Per Bovbjerg Pedersen fra DTU Aqua mener, at gennembruddet for landbaseret lakseopdræt er tættere på.

»Med de meget høje priser på laks, vi har for tiden, tyder meget på, at landbaseret lakseopdræt er økonomisk bæredygtig, hvis man har store anlæg, som placeres tæt på markedet. Men det kræver stadig risikovillig kapital, og man skal nok også have en merpris«, siger han.

Det koster at være først

Han mener, at laks fra landbaserede anlæg har gode muligheder for at opnå en merpris ved at slå på, at produktionsformen er mere miljøvenlig end havbrug. Det er Trond Bjørndal skeptisk overfor. Han peger til gengæld på, at laks produceret nær forbrugerne kan markedsføre sig på det, altså på ikke at være transporteret over lange afstande.

Økonomien i de to danske anlæg er halter ikke alene, fordi de er små. Den er også påvirket af, at der er tale om ny teknologi, siger Erik Poulsen, bestyrelsesformand for den anden danske landbaserede lakseproducent, Danish Salmon i Hirtshals. Der er flere udfordringer ved landbaseret lakseopdræt, hvor fiskene går tæt.

»Vi er voldsomt belastet af, at vi har været first movers. Vi har betrådt ny jord, nationalt og internationalt, så vi har betalt dyre lærepenge. Nogle af de investeringer, vi har foretaget, viste sig at være fejlinvesteringer, baseret på forkerte antagelser, og det er en klods om benet i dag. Men vi har lært af vores fejl«, siger Erik Poulsen.

Danish Salmon har fem år på bagen. I 2015 var underskuddet efter skat på 28 millioner kroner. Sidste år faldt det til 11 millioner, og i år venter Danish Salmon »et væsentligt bedre resultat«, blandt andet på baggrund af investeringer i forbedret teknologi for at få en bedre vandkvalitet, så fiskenes foderudnyttelse og tilvækst bliver bedre.

Kæderne har brug for stabile leverancer

Firmaet producerer ca. 900 tons laks om året. Hovedparten eksporteres. Resten afsættes i Danmark, blandt andet til Rema 1000. Men at levere til de store kæder er en udfordring for en lille producent, fordi kæderne har brug for stabile leverancer året rundt.

Derfor vil en udvidelse af produktionen være interessant for Danish Salmon, siger Erik Poulsen. Han er ikke i tvivl om, at forbrugerinteressen er der.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er fremtidens produktionsform. Vi ser optimistisk på det«, siger han.

Også Langsand Laks, der åbnede i 2011, har haft en del problemer undervejs fra et uventet sygdomsangreb, da virksomhedens filtreringssystem i 2014 brød sammen under en storm, til en svovlbrinteforgiftning, som i juni i år tog livet af 250 tons laks på virksomheden. Det sidste uheld blev dækket af virksomhedens forsikring.

Ifølge den norske rapport stammer under 0,1 procent af den globale lakseproduktion i dag fra landbaserede systemer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce