Det nye projekt EcoKnow skal udvikle et system, som med kunstig intelligens og dataanalyse skal gøre sagsbehandlernes it-system i stand til at komme med anbefalinger til borgerens videre vej gennem lov og system.
Tegning: Roald Als

Det nye projekt EcoKnow skal udvikle et system, som med kunstig intelligens og dataanalyse skal gøre sagsbehandlernes it-system i stand til at komme med anbefalinger til borgerens videre vej gennem lov og system.

Danmark

Socialrådgivere får digital lille hjælper

Kunstig intelligens skal få borgerne hurtigere og bedre gennem systemet ved blandt andet at trække på lovtekster og tidligere sagsbehandling. Men det kan ikke erstatte det menneskelige skøn, siger socialrådgivers forening.

Danmark

En far møder op hos sagsbehandleren for at ansøge om en speciel cykel, fordi hans datter har et handikap. Eller en borger møder op med sin sagsmappe for at diskutere et aktiveringsforløb. I dag skal sagsbehandleren selv huske eller læse op på regler, love og ændringer for at vide, hvordan sagen skal behandles. Men et nyt projekt, ’EcoKnow’, vil give sagsbehandleren en lille hjælper, der lynhurtigt kan pløje sige igennem lignende sager og ved hjælp af sin kunstige intelligens komme med en anbefaling af, hvordan sagen bør håndteres.

Det er vigtigt, at det i sidste ende er socialrådgivernes faglige vurdering, der bliver den afgørende

Håbet er, at sagsbehandlingen med den nye hjælp ensrettes mellem kommuner, får reduceret mængden af klager og gør sagsbehandlingen både bedre og hurtigere.

Men selv om det er dejligt med hjælp, skal man passe på at reducere socialrådgiverens skøn til alene at være et sammenkog af tidligere sager, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening.

En gps til loven

Lektor på IT-Universitetet og leder af projektet Thomas Hildebrandt forklarer systemet som en »gps til lovgivningsland«. Ligesom en gps kan foreslå alternative ruter, hvis der er vejarbejde, skal systemet kunne foreslå alternative fremgangsmåder for borgeren, når reglerne ændrer sig.

»I dag kan sagsbehandlingen føles som at sætte sig ind i en taxa, som man ikke ved, hvor er på vej hen. Vi vil gerne give borgerne mulighed for at have en hånd på rattet. Så i stedet for at sagsbehandleren tager beslutningen, kan systemet give en række mulige fremgangsmåder, som kan diskuteres med borgeren«, siger Thomas Hildebrandt.

Men for at skabe mere medindflydelse skal den kunstige intelligens kunne give en forklaring på, hvordan den er nået frem til sine anbefalinger. Det er afgørende, at mellemregningerne er med, siger rådgiver i dataetik og medstifter af tænke-handletanken Dataethics Penille Tranberg.

»I dag er der så mange algoritmer, der analyserer for os, uden at vi får lov at se med. Hvem ved, hvordan Google nåede frem til at vise dig lige præcis de reklamer? Der gør det en stor forskel for et systems gennemsigtighed og borgerens mulighed for at sige til eller fra, hvis man får lov at se, hvordan systemet nåede frem til sit resultat«, siger hun.

Selv om hun er positiv over for gennemsigtigheden, mener Pernille Tranberg, at man bør udvise en vis skepsis over for systemer, som koger borgerne ned til sammenlignelige typer på baggrund af data.

»Vores samfund er i stigende grad defineret af, hvem der har magten over data. Brugen af big data er voksende både i privat og offentligt regi, og det kræver nogle grundige diskussioner af, hvilke data vi lader være grundlag for resultatet. Hvilke data bliver i dette tilfælde afgørende for en sagsbehandlers beslutning, og er det de rigtige? Det er den slags, man skal være vågen over for som samfund – og her som borger over for sin sagsbehandler«, siger hun.

For at det nye system skal kunne komme med anbefalinger, skal sagsbehandlerne registrere deres sager anderledes, end de gør nu. I dag er der en tendens til, at sagsbehandlere har hver sin metode. I stedet skal oplysninger om uddannelsesniveau, alder og så videre tastes ind systematisk, så de kan danne det datagrundlag, som den kunstige intelligens kan basere sine anbefalinger på.

Tal fra Væksthusets Forskningscenter viser for eksempel, at arbejdsløses chancer for at komme i arbejde i dag falder med 22 procent, når de skifter sagsbehandler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med det databaserede system bliver det muligt at sammenligne typer af borgere på baggrund af de indtastede data, men det særligt nye ved projektet er, at det også skal blive i stand til at sammenligne og vurdere gode og dårlige sagsforløb og lade den kunstige intelligens’ algoritme udføre analysen af det samlede billede.

Den menneskelige faktor

Men selv om systemet skal ensrettes, skal det ikke låses, understreger projektleder Thomas Hildebrandt.

»Det er en del af systemet, at man skal følge tidligere erfaringer, men ikke blindt. Det skal være lige så nemt at afvige fra tidligere sager som at følge dem«, siger han.

Hos Dansk Socialrådgiverforening er man positiv over for at få assistance, men bekymret for, om man simplificerer den faglige vurdering, socialrådgiverne laver.

»En gps er en god hjælp, men kan også gøre én blind«, som næstformand Niels Christian Barkholt påpeger.

»Man må ikke tro, at sådan et automatiseret system kan erstatte det arbejde, socialrådgiverne gør til daglig. Det kan måske kvalificere og supplere. Men jeg frygter, at man kan komme til at opstille en falsk virkelighed, hvis man kun navigerer efter det, systemet peger på«, siger han.

Data kan vise nogle generelle tendenser, men to borgere, hvis problemstillinger ser ens ud, når de gøres op i data og tal, kan som mennesker have brug for helt forskellige løsninger, understreger Niels Christian Barkholt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vigtigt, at det i sidste ende er socialrådgivernes faglige vurdering, der bliver den afgørende. Der findes ikke en mirakelkur mod de dilemmaer, de hver dag sidder over for. Deres skøn og vurdering er mangefacetteret på en helt anden måde, end et it-system kan deducere sig frem til«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce