Ejeren af denne ubåd er sigtet for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall.
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

Ejeren af denne ubåd er sigtet for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall.

Danmark

Dykkere finder arm i Køge Bugt

Det er endnu ikke bekræftet, om armen tilhører den svenske journalist Kim Wall, men politiet tror det.

Danmark

I samarbejde med forsvarets dykkere har Københavns Politi tirsdag fundet en arm i Køge Bugt.

Armen er fundet nær den rute, som har været efterforsket i forbindelse med ubådssagen, og derfor mener man, at armen tilhører den svenske journalist Kim Wall, som en ubådsbygger er sigtet for at have dræbt.

» Vi har endnu ikke fastslået, om der er tale om en højre eller venstre arm, eller hvem armen tilhører. Men vi arbejder ud fra, at den hidrører fra ubådssagen«, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Københavns Politi.

Den 46-årige ubådskaptajn er sigtet for at have dræbt og parteret Kim Wall i forbindelse med en tur i ubåden 10.-11. august.

Allerede 21. august fandt en cyklist Kim Walls torso i vandet ved Vestamager. Men både hoved, arme og ben var fjernet fra kroppen.

Siden da har dykkere og specialtrænede hunde ledt efter spor i vandet, og løbende er flere ligdele dukket op. Hvis den fundne arm viser sig at tilhøre Wall, mangler kun hendes anden arm.

Den sigtede har indtil videre kategorisk afvist politiets påstand om, at han har dræbt Kim Wall.

Til at starte med nægtede han også anklagen om, at han skal have parteret den unge kvinde. Men i en ny afhøring med politiet valgte han 14. oktober at tilstå den del af sagen.

Under afhøringen præsenterede politiet desuden ham for en ny sigtelse, der peger på, at hans motiv kan være seksuelt. Det skete på baggrund af 14 knivstik, der er påført Kim Wall i og omkring kønsdelene.

Men også på det punkt nægter han sig skyldig.

Københavns Politi oplyser, at det seneste fund i sagen vil blive undersøgt på Retsmedicinsk Institut onsdag.

Indtil da har politiet ikke yderligere kommentarer i sagen.

Ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce