På de få kvadratmeter trisser leoparden rundt i sit bur i Zoologisk Have i København.

Den skal ikke gå mange meter, før den må vende om og gå den anden vej langs hegnet, som adskiller den fra havens gæster. Det er som en rutine, som igen og igen bliver gentaget.

»Vi har da også mangler, og vi må aldrig blive selvfede. Det handler om at være i konstant udvikling, og vi tager det meget seriøst. Leoparderne er også blandt de dyr, som nok snart kan se frem til et nyt og større anlæg«, forklarer Bengt Holst, som er vicedirektør i haven.

Hård kritik af useriøse dyreparker
Han og Zoologisk Have har sammen med foreningen Danske Zoologiske Haver & Akvarier (Daza) langet kraftigt ud efter landets mindre zoologiske anlæg. Daza vurderer, at der er op mod 50 anlæg i landet, og efter deres mening er op mod to tredjedele af dem så langt fra de etiske standarder, som en zoo bør have, at de mangler et formål og burde lukkes.

LÆS ARTIKELZoo-direktør: Der er for mange haver i Danmark

Spørgsmålet er, om de ni store haver, som er medlem af Daza, virkelig er så rene og uskyldige, som de hævder at være.

»Jeg vil sige det på den måde, at de store er så langt foran de andre, at det er helt o.k., at eksempelvis Københavns Zoo peger fingre ad de små. Der er da bestemt også ting at komme efter i København; flere af deres rovdyranlæg er meget små. Men de har konkrete planer om at udbedre det, og i forhold til stort set alle andre er de langt foran«, siger biolog Birgith Sloth, som arbejder med international naturbeskyttelse og blandt andet rådgiver EU.

Ønskværdigt med mere plads
Den udlægning er dyrlæge Jens Svenningsen fra Dyrenes Beskyttelse enig i:

»Forskellen på de store og de små zoologiske haver er, at de store har moralen med. Men også København har langt endnu, og det ville da være ønskværdigt, hvis de kunne give deres dyr mere plads. På den anden side er København meget længere fremme end de andre«, siger han.

Ulovlige dyrehandler i store haver
Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er noget at komme efter i de store haver. Birgith Sloth har i sit arbejde fået kendskab til ulovlige dyrehandler.

»Der er noget at komme efter. Zoologiske haver må ikke sælge dyr til andre end godkendte haver – altså hverken til private eller dyrehandlere. Det lever selv de store haver ikke altid op til. Nogle af dem er meget forretningsprægede«, siger hun, men ønsker pga. tavshedspligt ikke at oplyse, hvilke af de store zoologiske haver der er tale om.

Anledningen til balladen om de zoologiske haver er den seneste tids omtale af Næstved Zoo.

Det kun to år gamle anlæg har fra starten været kontroversielt; senest fordi ejeren har været anholdt og er mistænkt for at have stjålet fem sjældne øgler fra en dyrehandler i Tjekkiet. Zoo-ejeren nægter sig skyldig og har fremvist kvitteringer for køb af krybdyrene.

Politiet ser på Næstved Zoo
I går gik politiet ind i endnu en kontroversiel sag om anlægget på Sydsjælland, hvor gæsterne for 1.000 kroner kan klappe to tigerunger.

LÆS ARTIKELPolitiet tjekker tigerunge-klap i Næstved

De vil nu undersøge, om haven lever op til loven om dyrevelfærd. Ikke mindst efter at Dyrenes Beskyttelse har offentliggjort en lang række andre kritisable forhold i haven.

Ejeren af Næstved Zoo har kaldt de mange angreb for en sammensværgelse og har blandt andet kritiseret Zoologisk Have i København for, at deres rovdyr lever i »kummerlige anlæg«. Men selv om Bengt Holst ønsker at udvide pladsen for københavnske leoparder, mener han ikke, at den trange plads i buret nødvendigvis er et problem.

»Man skal ikke gøre plads til den vigtigste del, for kvaliteten betyder meget mere. Jeg vil hellere have et lille anlæg, som er godt indrettet, end et stort anlæg, som er dårligt indrettet. Dyrene forholder sig til, om der er noget, de kan grave i, klatre i og gemme sig i«, siger han.

LÆS ARTIKEL Politi: Zoo-ejer stjal dyrene

De seneste år er der blevet set kritisk på de små anlæg for elefanter og flodheste i København. Men begge dyr er siden kommet i nye, større og roste omgivelser. Næste skridt i København er et nyt anlæg for isbjørnene, som går rundt på beton uden mulighed for at grave.