Annonce
Danmark 14. mar. 2010 KL. 10.50 opdateret 14. mar. 2010 KL. 12.46

Borgmester vil stave bynavn på en anden måde

Det er på høje tid at komme af med det danske bolle-å, siger Århus-borgmesteren.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nicolai Wammen (S) vil hellere være borgmester i Aarhus end Århus.

Byen bliver ganske enkelt nemmere at markedsføre i udlandet på samme brevpapir, som kommunen bruger herhjemme, lyder argumentet fra Wammen, der vil have ændret navnet i denne byrådsperiode.

Det vil betyde, at den eneste danske kommune med bolle-å i fremtiden bliver Tårnby, hvorimod der er hele 30 kommuner endnu, hvis Danmark også skal af med æ'erne og ø'erne.

Hvem ønsker at komme af med bolle-ået, Nicolai Wammen?

»Det er mig som borgmester, der foreslår, at vi går fra bolle-ået og over til at stave Århus med to aa'er. Min opgave som borgmester er at gøre det, der er bedst for byen«, siger Århus' borgmester.

Hvad skal det gøre godt for?

»Jeg mener, det vil stille Århus bedre internationalt, hvis vi ikke fortsat skal være i en situation, hvor vi skal bruge dobbelt a i udlandet og å i Danmark«, siger han.

Århus stavet forkert siden 1948
»Det vil være bedst for Århus, hvad angår international profilering og internet, og vi har faktisk dobbelt-a'et som del af vores historie. Århus hed Aarhus indtil 1948, så det er i byens sjæl og dna at hedde Aarhus«.

Så Århus har heddet noget forkert siden 1948?

»Man kan vel ikke sige, at Århus har heddet noget forkert, men tiden er kommet til, at vi staver Aarhus med to aa'er - det er langt mere internationalt. En række virksomheder og uddannelsesinstitutioner skriver sig allerede med dobbelt a«.

Netop en af dem, Aarhus Universitet, har jo haft svært ved at opdrage folk til den alternative stavemåde?

»Det problem får vi ikke. Når vi har besluttet os til, at det skal hedde Århus med to a'er - og det håber jeg, vi gør - så bliver det jo byens officielle navn, og så hedder den det«.

Hvordan ændrer man rent praktisk en bys navn?

»Byrådets skal beslutte sig for, om de vil ændre byens navn, og det er sådan set det. Der skal være tid til debat og diskussion, men jeg håber, vi kan træffe en beslutning i denne byrådsperiode«, siger Nicolai Wammen, som insisterer på, at han ikke har tjekket temperaturen i det øvrige byråd.

I kunne jo vælge at hedde noget helt femte?

»Ja, men det er der ingen planer om«.

Hvad med alle dem, der har haft udgifter til at integrere bolle-ået i deres produkt - DSB, kortfabrikanter, dem der laver souvenir-kopperne?

»Det er klart, at der vil være en overgangsperiode, hvor både dobbelt a og å vil forekomme, men sådan er det jo allerede i dag. Men det her er en beslutning, der vil betyde, at Århus skal hedde Aarhus så langt ude i fremtiden, som nogen overhovedet kan se, så i løbet af få år er det et navn, alle har på deres materialer«, siger Nicolai Wammen.

Beslutning indenfor tre år
Så hvornår kan Århus komme til at hedde Aarhus?

»Jeg forestiller mig, at vi træffer beslutningen i denne byrådsperiode (som løber til 2013, red.), og så vil vi derefter finde ud af en glidende overgang, så vi ikke skal til at have en masse udgifter til materiale og brevpapir og nye skilte. Vi skifter det, når vi alligevel har brugt vores papir, og når vi alligevel skal have byttet skilte ud«.

Hvem bliver hovedmodstanderne, og hvad bliver deres argumenter?

»De, som gerne vil beholde å'et, vil sikkert sige, at det giver Århus en egenart, at vi staves med å, og at der ikke er nogen grund til at ændre på det. Men som borgmester er det mit job at gøre det, som jeg mener er rigtigt for byen«.

Hvad med selve bogstavet å, som er dansk - skal du ikke også beskytte det?

»Det er bogstavet a jo også, og det bliver så til gengæld brugt i rigtig mange lande. Og Århus hed altså Aarhus til 1948, hvor det blev ændret med retsskrivningsreformen, og det er den eneste kommune i Danmark ud over Tårnby, som bruger å'et - Aalborg og Aabenraa hedder jo med dobbelt-a«, siger han.

SKRIV: Skal Århus til at hedde Aarhus?

Ifølge Ritzau bakker SF op om Wammens forslag, hvorfor 19 af byrådets 31 medlemmer er klar til at stemme for en ændring af bynavnet.

Nicolai Wammen har været borgmester i Århus Kommune siden kommunalvalget i 2006. Ved valget sidste år fik han 38.608 personlige stemmer og blev dermed valgets absolutte topscorer.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe