Skilt. Medarbejder Jesper Skjødt fra Natur og Vej Service ved  Århus Kommune kæmper sig frem  til et Århusskilt.
Foto: Kåre Viemose

Skilt. Medarbejder Jesper Skjødt fra Natur og Vej Service ved Århus Kommune kæmper sig frem til et Århusskilt.

Kultur

Borgmesters attentat på bolle-å går verden rundt

Historien om Århus-å har været i Norge og Canada. Og inspireret i Dusseldorf.

Kultur

Han indrømmer selv, at han ikke anede, hvad han satte gang i, borgmester Nicolai Wammen (S), da han for nogle dage siden fremsatte, hvad han så som et pragmatisk, visionært og uskyldigt forslag:

Hvorfor ikke, spurgte Wammen sig selv og borgerne, skille sig af med det store 'Å' og den håbløst uglobaliserede bolle over a'et for i stedet at gå tilbage til fortidens version af samme lyd: Aa.

Man må håbe, at borgmesteren har haft kalenderen fri i den forløbne uge. Sjældent har en kæk ide skabt så massiv debat på så kort tid. Å'et er så at sige ved at gå over sine bredder.

Om det så er canadisk nationalradio, har den jagtet borgmesteren, norsk radio var endnu hurtigere ude, og da Der Spiegel og det tyske nyhedsbureau fulgte trop, fik Nicolai Wammen at vide, at ideen har sat gang i tankerne helt i Düsseldorf, hvor man angiveligt nu overvejer at ofre sin umlaut på globaliseringens alter for at gå over til det mere praktiske Dusseldorf.

Besværlige boller og prikker Tankegangen er, at boller, prikker, apostroffer, fransk circonflexe og spansk tilde for slet ikke at tale om japanske tegn eller rent nordiske bogstaver som æ, ø og å er besværlige i en internationaliseret verden. Ingen andre end brugerne kender dem, og selv de har deres besvær, tyder en rundgang i skilteskoven i Århus på.

Uden for byens politiske hovedkvarter står der Århus Rådhus. Med to af de forkætrede bolle-å'er. Byens fire år gamle logo har ligefrem markeret bollen over å med højrødt, mens kommunens ene kulturelle flagskib Aarhus 2017 (europæisk kulturby, red.) er til a'er, og det andet, Århus Festuge, er på slingrekurs:

Der står Aarhus på skiltet uden for døren, men Århus indenfor.

Øl og kirke er sandheden
Aarhus Universitet har aldrig har brugt bolle-å, men rektor sukker højlydt over, at Universitetshospitalet har kaldt sig Århus Universitetshospital. Med Å. Byretten skilter med forgyldt efterkrigsbogstavering:

'Retten i Århus', mens den ene nabo hedder FO-Aarhus med dobbelt-a, og den anden skilter med at være gået hele vejen ud i verden: aeldresagen.dk/aarhus står der.

Det er ikke nemt. I røgtågerne på et af byens mere autentiske værtshuse forsøger en stamkunde at skære igennem med forslaget om, at »man skal følge byens kirke og byens øl«, fordi de to størrelser på en eller anden måde står for sandheden. Men på øllen, han sidder med, står der Aarhus. Og byens katedral hedder Århus Domkirke.

Afventer offentlig debat
Nicolai Wammen har da også klarhed som overskrift på sin bogstav-agenda.

»Der er en del forvirring om de to stavemåder, og vi vil stå bedre rustet til at markere os ude i verden, hvis vi har et navn, alle kan finde på nettet og forstå«, siger Nicolai Wammen, der ikke ved, hvad det vil koste at ændre byens skilteskov, men det skal ske løbende, når der alligevel skal skiftes ud, understreger han.

»Århus bliver ikke international ved et trylleslag, men det er et skridt på vejen, og historisk har byen kun heddet Århus siden 1948. Før hed den Aarhus, så med ideen her binder vi fremtid og fortid sammen«, siger borgmesteren, som nu afventer offentlig debat om ideen.

Skal det endelig være, bør byen hedde Aros

Boller op og boller ned
Og det har han fået, nærmest i samme grad som da bolle-å'et i sin tid skulle indføres.

Dengang rejste folk, forfattere og forskere sig imod den 'ortografiske vanskabning'. Nu er det tanken om at miste bolle-å'et, der har hævet vandstanden.

Århus' gamle vikingenavn er Aros, byen ved åens munding, men med den plattyske indvandring sneg 'hus' sig ind inspireret af de nordtyske byer med -husen i enden, fortæller navneforsker Bent Jørgensen fra Københavns Universitet.

I 1400-tallet hed byen Arhus, og da det langtrukne a blev til aa, kom byen i løbet af 1500-tallet til at hedde Aarhus.

Udtalen lød som en mellemting mellem a og o, og da retskrivningsreformen i 1948 placerede o'et oven på a'et for at give lyden eget bogstav, var Århus som arbejderby blandt de første til at følge den socialdemokratiske politik.

Ikke længere en ådal
Nutidens socialdemokratiske borgmester vil være international, og når man bevæger sig rundt i Århus, har Wammen mange bag sig.

»Selvfølgelig. Det hedder jo heller ikke ÅGF«, som en midaldrende AGF-fan konstaterer ude i Rosenhøjkvarteret i byens sydvestlige udkant. Med en Heineken i lommen tidligt på formiddagen foretrækker Jesper bare at oplyse sit fornavn, men han er enig med borgmesteren i, at tiden er til dobbelt-a, fordi »ingen i verden fatter det å«.

Et par af eleverne fra Søndervangsskolen bag det lille butikscenter har også hørt om borgmesterens forslag. Omar, Fatih og Abukar vender tommelfingrene op:

»God ide. Der er ikke ret mange byer med å mere, og ude i verden forstår man det da slet ikke«, siger Abukar, 15, og chefen for Århus' erhvervsturisme, Rasmus Jerver, mener ligefrem, at der »ikke er et sekund at spilde«.

»Vi lever trods alt ikke i vores egen ådal længere, men i hele verden. Jeg bliver selv irriteret, når jeg sidder med et eller andet østeuropæisk stednavn og ikke aner, hvordan jeg skal udtale det, og ikke kan finde det på nettet«, siger turistdirektøren.

Sprog skal kommunikere
Hævet over Århus på en af byens bakker har rektor for Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen, kontor. Han glæder sig over, at et lille, cirkelformet irritationsmoment nu står for fald.

Rektor har arbejdet i udlandet i 18 år og har fundet det besværligt med tastaturer uden å'er. Ø'et er egentlig endnu værre, indskyder han, for folk stryger det og tror, det er et o, man har fortrudt og streget over.

Det hedder jo heller ikke ÅGF

Men å'et udløser en mere daglig forvirring, især når man er fra Aarhus Universitet.

»Nogle skriver å, andre aa, og udlændinge har svært ved at finde Århus på nettet. Et sprog skal kunne kommunikere, og man må ændre på det løbende, så det følger med tiden. Vi kan selvfølgelig vælge at være introverte og skrive med runer eller tale, så ingen forstår det. Men vi kan også vælge at åbne os mod verden«, siger rektor, der mener, at Frankrig og Latinamerika taber kulturelt og økonomisk terræn på at prioritere egne sprog så højt.

Bolle-å'ets uddøen
Han får opbakning fra en af universitetets sprogforskere, lektor Viggo Sørensen fra Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning:

»Med bolle-å'et var målet at støtte det fælles nordiske, men i dag drejer det sig ikke længere bare om Norden. Vi er blevet en del af en større verden«, siger Viggo Sørensen.

På byens anden store bakke, Frederiksbjerg, er ekspedienten hos den lokale bager enig. Bodil Møller har ganske vist lige solgt en citronhalvmåne til en lokal politibetjent, og det forekommer hende umiddelbart mere festligt:

»Tænk, de spiser dem i virkeligheden«, klukker hun, men så samler hun sig om bogstavlegen, hvor hun klart er på Aa-fronten:

»Vi er i 2010. Bolle-å er ved at uddø alligevel, og det er besværligt på internettet«, siger hun.

Aarhus på etiketten
På den anden side af gaden, hvor Henrik Pedersen tager mål til solcentrets nye skilte, er linjen den samme:

»Hvis man vil ud over landets grænser, må man bruge dobbelt-a«, lyder argumentet.

Også stamkunderne nede på et af havnens gamle værtshuse, Cirkuskroen, bakker op. Finn har været i den internationale pakkebranche og ved, at pakkerne til Århus ofte blev en dag forsinket på grund af bogstavforvirring.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De udenlandske turisters gps kan heller ikke finde ud af det med Århus«, siger han, og Claus, der har en 'Kleiner Münsterländer med tysk y', trumfer med det ultimative argument:

»Der står Aarhus her på den lokale øl. Så er det sådan, det er«, siger han og tegner striber i røgtågerne med den viftende flaske.

For egen skyld
I de mere røgfri miljøer i byens kulturelle højzone omkring Musikhuset har direktørerne daglig kontakt med hele verden. Jens Erik Sørensen fra kunstmuseet ARoS anlægger da også det internationale synspunkt og ikke for at løbe efter de store ude i verden, understreger han:

»Vi skal ikke rette ind efter verden for verdens skyld. Men vi skal gøre det for vores egen skyld«, siger museumsdirektøren, mens kulturbydirektør Trevor Davies hverken går ind for Århus eller Aarhus, men positionerer sig i en mindretalsflanke med udspring et sted i vikingetiden:

»Skal det endelig være, bør byen hedde Aros. Det kan alle sige«, siger Trevor Davies, der er ansat af kommunen til at hente titlen som europæisk kulturby 2017 hjem til Århus. Eller Aarhus, som byen måske hedder til den tid. Eller Aros.

Radikale ændringer
I Århus Festuges sekretariat ryster chefen på hovedet. Jens Folmer Jepsen er gammel Århusdreng, men han begriber ikke, at diskussionen om byens navn har nået de højder, den har.

Han har aldrig oplevet problemer med at skrive Aarhus i mail til udlandet og Århus til landsmændene, og »der er ærlig talt mere væsentlige ting at bruge tid og penge på«, mener han:

»Det her kan da kun være et liv og død-tema for amatørnumerologer. Hvis vi ikke kan gøre os bemærket på andre måder end ved at skifte fra Å til Aa, har vi ingen eksistensberettigelse«, mener festugechefen, der bakkes op af sprogforskeren Jørn Lund fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Som Trevor Davies foreslår Jørn Lund, at Århus går »virkelig radikalt« til værks og vælger vikingenavnet Aros, hvis der skal skiftes navn. Modstanden mod å'et kan Jørn Lund ikke følge. Computersystemerne har registreret det danske alfabet, så der er ikke de store problemer på nettet, mener han og spørger, hvorfor man skal »skære al diversitet« i verden væk:

»Det er lidt følgagtigt. Sprogene i verden er forskellige. Hvorfor må vi så ikke have forskellige tegn?«, siger Jørn Lund, der deler holdning med flere borgere, end borgmesteren i Århus måske havde forestillet sig.

Der står Aarhus her på den lokale øl. Så er det sådan, det er

Noget bavl
Sagen har ikke bare fået byens avis på barrikaderne for det bolle-å, Århus Stiftstidende selv bærer på forsiden. Læsere har skrevet ind og talt for særpræg og nordisk bogstavering og imod pengespild og det, mange oplever som knæfald for globaliseringen. Selv en borger fra Köln har skrevet ind:

»Kære Århus. Vær så venlig at lade være med det«, trygler Stefan Teutsch, der altid har været fascineret af bogstavet »med den lille cirkel over sig« og opfordrer til bevarelse af den lille forskel.

Få hundrede meter fra Stiftens redaktion står frisør Martina Madsen bøjet over en formiddagsklipning. Hun er sønderjyde og kender diskussionen fra Aabenraa om fire a'er eller to å'er.

Selv er hun til å og fatter ikke, hvad en ændring skal gøre godt for. Markedsføring, hold da op, siger hun, og kunden kigger frem fra vådt hår og håndklæde og blander sig:

»Det er vist ikke byen, der har brug for at markedsføre sig. Jeg tror, det er Nicolai«, mener hun om borgmesteren, og et par kilometer derfra, hvor et par vejarbejdere er i gang med at tjære frosthuller til, er holdningen den samme:

»Det er noget bavl«, mener Carl-Erik Jensen, mens Vidtskuevej dækkes med flydende asfalt.

Chance for en ny sprogrejse

Vejen løber forbi Lokalcenter Rosenvang, hvor Jens Winther på 96 bor. Som en af plejehjemmets ældste beboere bevæger den tidligere gårdejer sig rundt i motoriseret kørestol, men han parkerer gerne for at deltage i debatten:

Det er ikke tit, hans aldersklasse får lejlighed til det, bemærker han, mens han retter lidt på det brunternede tæppe i skødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Byens navn er godt nok, som det er. Det gør såmænd ingen forskel, om man ændrer det«, siger han og tilføjer, at det heller ikke gjorde nævneværdigt indtryk på ham, da aa blev til å, og Aarhus blev til Århus.

Faktisk kan Jens Winther ikke huske nogen af delene.

Måske får han chancen for en ny sprogrejse, denne gang retur fra å til aa. Nicolai Wammen tror selv, han er borgmester i et Aarhus med dobbelt-a inden årets udgang, men en af kommunens kulturinstitutioner har helgarderet sig:

Ved en port ud mod Rådhuspladsen har Kulturhus Århus sat sin markedsføring i venteposition.

»K LT H S R US«, kvækker skiltningen forkølet.

Så kan man altid finde ud af, om der skal investeres i seks nye bogstaver – eller syv, hvis der bliver et a ekstra.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce