Annonce
Danmark 14. mar. 2010 KL. 22.45

Forslag: Århus på dansk og Aarhus på engelsk

Læsere af politiken.dk debatterer ivrigt den fremtidige stavning for Århus.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Med to a'er eller med bolle-å som hidtil?

Bølgerne går højt i debatten blandt læsere af politiken.dk om, hvorvidt landets næststørste by skal vende tilbage til sin gamle stavemåde: Aarhus med to aa'er og ikke Århus med bolle-å.

Byens socialdemokratiske borgmester, Nicolai Wammen ser gerne en tilbagevenden til den gamle stavemåde, der gjaldt indtil retskrivningsreformen i 1948.

Både-og
Tarik Hussein sender fra Jacksonville dette forslag:

»Det er Århus på dansk og Aarhus på engelsk. Det er vel ikke så kompliceret?«

Århusianeren Christian Paulsen mener ikke, at der er grund til ændre på noget:

»Nej! Århus skal hedde Århus - og ikke Aarhus. Bolle-å'et er en skandinavisk specialitet, og den skal naturligvis bevares uagtet den stigende amerikanisering, der sker på det globale plan. Hvis det vedtages at stave Århus med to a'er, så vil jeg fortsætte med at stave det med bolle-å i protest.«

LÆS ARTIKELSkriv: Skal Århus til at hedde Aarhus?

Peter Johansen fra København skriver:

»Hvis man endelig vil være international, så hellere en reform der retter sig efter udtale, der jo ingen, der aner, at aa skal udtales som å. Å kan typisk omskrives til O, altså Orhus, Olborg etc. Ved forvekslinger kan justeres med fx. h foran vokal: Thornby. Æ kan let erstattes med E: Erøskøbing, Ebelø. Mest radikalt med Ø, : Yrestad, Lygstyr, Kybenhavn, Eryskybing«.

Hvad med Aros?
M. Hansen, ligeledes fra København, skriver:

»Ingen lokalpolitiker ville forlange, at borgerne i München ændrede stavemåden af navnet på deres hjemby. Men hvis politikere som Nicolai Wammen alligevel ønsker at tækkes udlandet, burde de tilbyde et internationalt bynavn, som udlændinge kan benytte i stedet, fx Aros«. (Aros er byens oprindelige navn, red.)

Peder Kristiansen fra Taastrup advarer mod omkostningerne ved en reform:

»Har borgmesteren overhovedet beregnet, hvad navneændringen vil koste bl.a. vejskilte m.v, for slet ikke at tale om, hvad det vil koste i det private erhvervsliv. Man har jo ikke ligefrem indtryk af, at der er penge nok i Wammens kommunalkasse«.

Axel Jensen fra Hasselager ved Århus/Aarhus, minder om, at Aabenraa stadig hedder Aabenraa:

»Selvfølgelig skal Aarhus hedde Aarhus. Det fjollede å, som blot enkelte skandinaver ved, hvad er - kan bruges til noget som helst - var en fejltagelse allerede ved retskrivningsreformens indførelse. De, som bestemte det, havde slet ikke taget hensyn til historien. Og som sønderjyde er jeg glad for, at Aabenraa stadig hedder Aabenraa. I den by drømte man ikke om at lave om på byens historie«.

Poul Chr. Tulinius i Varde skriver: »Aarhus - det lyder både rigtigt gammelt og fint (fordi det er fra før sidste retstavningsreform) -og samtidig åbenbart smart, moderne og globaliseret (fordi amerikanerne m. fl. så også kan finde ud af det). Så det må tiltrække os jyder! Vi er jo tiltrukket af Hedenold, og vil samtidig gerne være fremme i skoene, som vi siger.Lad ingen kulturradikaler hindre navneændringen!!«

Århusianeren Morten Kjeldgaard mener:

»Åndsvagt forslag, der vil komme til at koste skatteborgerne millioner og atter millioner. Skulle der komme flere turister til Aarhus end til Århus? Latterligt«.

Det oprindelige
Rene Bager fra Risskov ved Århus:

»Jeg synes egentlig det er et fornuftigt forslag. Til daglig tror jeg oftere jeg skriver Aarhus end Århus, da det nu engang er nemmere, når man kommunikerer med udlandet. Som borgmesteren påpeger, er Aarhus jo den oprindelige stavemåde, så lad os da bare vende tilbage til den«.

Endelig mener Morten Nielsen fra Esbjerg:

»Bolle-å er jo et skandinavisk bogstav, der findes i Sverige, Norge og Danmark. Om Århus bliver mere international af at stave navnet med bolle-å, tvivler jeg på. Aabenraa kæmpede jo for at blive den første by i alfabetet foran Aachen. Det har vist ikke skabt et boom der«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 19.20
dødsfald. De to danske piger blev fundet indebrændt i denne bil 12. august sidste år i nærheden af Berlin. - Foto: PAUL ZINKEN/AP

Familiefar anklaget for drab på to døtre

Ifølge politiet slog han sine døtre ihjel i en bilbrand i en tysk skov. I næste uge kommer manden for retten.

Internationalt
13. feb. KL. 18.08
Budget. Obamas budget får hårde ord med på vejen af republikanerne. - Foto: Charles Dharapak/AP

Obamas skatter rammer USA's rige

Republikanerne raser over skattestigninger for de mest velstillede amerikanere.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe