Danmark er alt for sent ude med de omdiskuterede vandplaner, der skal sikre en god tilstand i vandløb, søer og kystvande, sådan som EU’s vandrammedirektiv kræver.

Planerne skulle have været klar ved udløbet af 2009 og indrapporteret til EU-kommissionen senest 22. marts i år.

En talsmand for kommissionen fastslår, at den vil tage skridt mod de lande, der halter langt bagefter.

De danske vandplaner vil ikke være klar før i slutningen af i år.

»Vi tager lovgivningen alvorligt. Hvis landene ikke snart er klar, vil vi overveje at tage retlige skridt mod dem«, siger Joe Hennon, der er talsmand for EU’s miljøkommissær, Janes Potocnik.

Vandplaner er i høring
Han vil ikke ind på, hvilke lande det drejer sig om, eller hvad kommissionen forstår ved »snart«, men nævner, at enkelte lande er på vej med materiale inden for for få uger.

En oversigt fra EU-kommissionen viser, at 12 af de 27 lande har deres vandplaner klar. Seks andre lande har afsluttet høringsfasen, men endnu ikke offentliggjort planerne. De øvrige ni, blandt dem Danmark, mangler meget mere.

I Danmark har udkast til vandplanerne været til en teknisk høring hos kommunerne, men de er endnu ikke udsendt i offentlig høring, en fase, der skal vare seks måneder.

Derefter udarbejdes den endelige version af planerne for de 23 vandoplande, som Danmark er inddelt i.

»Danmark er havnet i et usædvanligt selskab. I er normalt ikke i samme gruppe som de sløve Middelhavslande«, siger Peter de Pous fra de europæiske miljøorganisationers paraplyorgan, EEB, som er i gang med at danne sig et overblik over vandplanernes kvalitet.

Danmark og Litauen er de eneste nordeuropæiske lande i den gruppe, der mangler meget i at have deres vandplaner klar.

Peter de Pous understreger, at landene ikke uden videre kan udskyde opfyldelsen af målene til efter 2015.

»Man skal have en meget god forklaring. Det er for eksempel ikke nok bare at sige, at det vil være for dyrt. Man skal forklare for hvem og hvorfor og hvordan, og hvad alternativet er«, siger han.

Mål giver problemer
Den aftale om landbrug og miljø, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i sidste uge, lægger netop op til, at godt halvdelen af landbrugets indsats for at begrænse udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet kan udskydes til efter 2015, hovedfristen i vandrammedirektivet, med henvisning til mulighederne for »at opretholde beskæftigelsen og udviklingsmuligheder i hele landet«.

Det drejer sig om 10.000 ton af de 19.000 ton kvælstof, som landbruget ifølge vandplanerne skal sænke sin udvaskning med.

Men de 19.000 ton er ikke i sig selv nogen garanti for, at målet om en god økologisk tilstand i det danske vandmiljø bliver nået. For de udkast til vandplaner, som By- og Landskabsstyrelsen har udarbejdet, opererer allerede i et vist omfang med, at nogle mål ikke kan nås i 2015.

Manglende viden
»Når det gælder kvælstof, har vi indregnet, at udledningen skal nedbringes med 19.000 ton. Det udgør mere end to tredjedele af, hvad vi tror vil bringe os i mål. Derefter skal man tage stilling til, om det er nødvendigt at gøre mere«, siger kontorchef Jørgen Bjelskou fra vandenheden i By- og Landskabsstyrelsen.

Kvælstof er først og fremmest et problem for fjorde og kystvande. I søer, hvor fosfor er problemet, og i vandløb lægger planerne også op til, at omkring en tredjedel af målsætningen først vil kunne opfyldes efter 2015.

Forklaringen er manglende viden om vandområderne. Det er en af de tre grunde, som ifølge vandrammedirektivet kan være legitime årsager til, at god vandkvalitet ikke kan opnås i 2015.

De to andre grunde er, hvis det ikke er teknisk muligt at nå målet, eller hvis det er uforholdsmæssigt dyrt.

2027 er absolut sidste frist for at opfylde kravene i vandrammedirektivet.