»Det er godt, at folk er glade for at bo der, men det er trist, at huslejen er blevet så høj, at der er nogle, der ikke har råd til at betale den«.
Tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard (S) er glad for, at man nåede at få bygget de 12 billige boliger ved Karens Minde i Københavns Sydhavn, og hun mener også, at hele hendes idé med de billige boliger har sat sig spor, selv om det kun blev til 12 af slagsen.
»Vi opnåede jo, at der skete en videreudvikling af byggeriet i form af Almen Plus-byggerier, som man blandt andet har fået over for Danmarks Radio på Amager. Og jeg håber, at den ændring af planloven, som den socialdemokratiske regering fik gennemført, og som gør, at man kan kræve 25 procent almene boliger i en lokalplan, kommer til at betyde meget«.
Det ser ud, som om ideen om billige boliger stødte ind i virkeligheden i form af høje ejendomsskatter og de almindelige regler på boligmarkedet?
»Ja, men det må man finde ud af, hvordan man kan komme rundt om, hvis man vil have en by med mange mennesker. Der blev lagt mange hindringer i vejen for de billige boliger, og man er nødt til at beslutte det politisk«.
»Man er nødt til at lade nogle beboere betale mere, for at andre kan få det billigere. Dem på tredje sal i en ejendom må betale mere, for at dem på 2. sal kan slippe billigere. Det kunne jeg ikke komme igennem med. Jeg blev stoppet af planloven. Nu må man se, hvor langt man kan komme med den nye planlov, og jeg er glad for, at Frank Jensen har fulgt så godt op på sagen«, siger Ritt Bjerregaard.
Ikke gået som planlagt
Jørgen Nue Møller, der er formand for Fonden for Billigere Boliger, siger, at der er »forskellige ting, som har slået ideen om billige boliger i stykker.
»Først og fremmest blev grundskatterne væsentlig højere, end de var, og end vi havde regnet med. Det holdt de første par år, men så blev de sat voldsomt i vejret. Det er den væsentligste ting. For det andet steg kreditforeningens bidragssats fra 0,2 til 0,75 procent«, siger han.
Det er vel ting, som er sket for alle andre også, ikke?
»Det er sket for alle andre også, ja, men det ødelægger konstruktionen. Det absurde er, at det er kommunen, der ønskede de billige boliger, men det er også kommunen, som fastsætter den høje grundskyld, som gør, at det bliver dyrere. Men man kan jo ikke lave en undtagelse for en enkelt gruppe borgere«.
Viser det dermed, at det er svært at skabe nogle helt særlige forhold for en særlig gruppe i samfundet, når der nu engang er fælles regler for alle?
»Det lader sig i virkeligheden kun gøre med almene boliger og lejeboliger. Man kan så spørge, om det gør så meget. En af ideerne med projektet var at hjælpe folk ind på boligmarkedet, og kan de bo i de her huse i 10 år, og de så er blevet hjulpet ind på boligmarkedet, så er det jo meget godt. Men der er ingen tvivl om, at det er i de almene boliger, at man kan lukke profitten inde«.
»Der vil ske det samme, som skete på Vesterbro for 15-20 år siden«Andelsboligforeningen med de 12 billige boliger har i dag en gæld langt over ejendomsværdien, afdragsfrie lån og en stigende gæld. Er det ikke prototypen på en usund andelsboligforening?
»Det er klart, at det ikke er gået sådan, som det var tanken«, siger Jørgen Nue Møller, der skal mødes med beboerne inden for den næste måned.
»Vi må jo tale med dem om det. Vi kan jo også skrive af på deres gæld«.
Du vil give dem en gave?
»Jeg vil ikke kalde det en gave. Deres udgifter er blevet højere end forudsat, og det må vi så kompensere for. Det er en drøftelse, vi har i gang«.
Har du dårlig samvittighed?
»Nej, det kan jeg da ikke have. Ikke spor. Men vi har sat et projekt i søen, og så må vi se, hvordan vi kan lande sagen«.
fortsæt med at læse
