Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ivan Riordan Boll
Foto: Ivan Riordan Boll

Sydhavnskvinder. Politiken møder mødregruppeveninderne Cathrine Zebbelin (tv.) og Tatiana Priege (th.) på Mozarts Plads, det gamle Sydhavnens hjerte. Begge kvinder bor i den gamle del af bydelen og kappes nærmest om at give det gamle, fattige Sydhavn et godt skudsmål.

2450 Sydhavn: »Det er altså fedt, at ens bagerdame kender ens frisure«

Der er himmelvid forskel på Anker Jørgensens gæve gamle Sydhavnen – og så det nye Sydhavnen med de dyre boliger ved vandet. Har beboerne andet til fælles end postnummeret?

Cathrine Zebbelin kom ind til bageren forleden, og hende, der ekspederede, spurgte: »Neeeej har du ikke fået klippet hår?«.

»Jeg svarede at jeg bare havde redt det. »Det er pænt«, sagde hun, og jeg sagde tak. Det er altså fedt, at ens bagerdame kender ens frisure«.

En lille hverdagsepisode. Meget lille. Men også sigende for omgangsformen i Københavns Sydhavn, hvor Cathrine Zebbelin, der er cand. mag. i it, bor med mand og børn i den samme opgang, som Anker Jørgensen som statsminister gjorde berømt – bare ved at bo der. Bydelen hvor de brune bodegaer stadig trækker mange af huse.

»Sydhavnen er kontakt i øjenhøjde mellem mennesker på gaden. Her hilser man og spørger til hinanden og kommer med kommentarer til folk, man ikke kender. Vi mangler bare lige den der hat, man kunne lette på«, forklarer Cathrine Zebbelin.

Hun kaster et blik ned gennem Borgbjergsvej. Dernede for enden ligger Sydhavnsgade på tværs. En evigt strømmende flod af biler. Som også er det brølende rum mellem to planeter beboet af hver sin civilisation:

Det nye Sydhavnen ovre på den anden side. En helt anden verden. Og det gamle Sydhavnen her.

Begge områder har samme postnummer: 2450 SV. De hører under samme kirkesogn. Det samme lokaludvalg. Begge områder hedder Sydhavnen. Men ligheden findes mest på papiret.

For i de spritnye lejligheder i nybyggerområderne med vandudsigt og sorte tage er Liberal Alliance det største parti, mens i området i den modsatte ende af bydelen med de gamle lejligheder med røde tage og i de mange omkringliggende haveforeninger ville Enhedslisten sidde på regeringsmagten – hvis det var et land.

I de gamle røde karreer er knap hver tredje af de voksne i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet. Det samme er få procent nede i havnens nye boligområder.

I det gamle Sydhavnen har kun få procent en personlig indkomst over 465.000 kroner. 55 procent i det nye Sydhavn tjener over det beløb.

Her hilser man og spørger til hinanden og kommer med kommentarer til folk, man ikke kender

Og nede ved molerne med kajakkerne og bådene tjener knap hver sjette over 826.000 kroner om året – den kan stort set ingen i det gamle Sydhavnen matche.

Cathrine Zebbelin er kommet hen på Mozarts Plads, det gamle Sydhavnens hjerte, sammen med sine små børn og møder mødregruppeveninden Tatiana Priegel, som allerede har siddet her en times tid med sine små døtre. De kappes nærmest om at give det gamle, fattige Sydhavn et godt skudsmål.

Flere i det gamle arbejderkvarter Sydhavnen omtalte overfor Politiken de spritnye dyre boligområder i havneområdet en kilometer væk som 'en anden planet', der burde have et andet postnummer end 2450 SV. Døm selv på filmen her. Kilde: Politiken / klip og foto: Jakob Kyed Jakobsen / foto: Ivan Riordan Boll

Ukrainske Tatiana Priegel med dansk statsborgerskab sammenligner med et andet socialt udsat kvarter, Nordvest, som hun flyttede fra for et års tid siden med kæreste og børn, fordi de skulle have noget lidt større at bo i. Der er stor forskel.

»Da vi kom hjem fra ferie i Ukraine, stod der uden for dør i opgangen en tomatplante fra en af naboerne som gave, og den vokser sig nu stor på vores altan. Sådan er det her. Nordvest var i hvert fald for mig slet ikke et sted, hvor man snakkede med folk på gaden om alt muligt. Det gør man her i Sydhavnen, som nærmest kan sammenlignes med en landsby«, fortæller Tatiana Priegel.

Sydhavnen er i dén grad også noget andet end Vesterbro, der ligger lige ved siden af og ellers også er et gammelt arbejderkvarter. Forskellen er eksempelvis, at »her i Sydhavnen møder du ikke så mange mænd med hæklede bukser som på Vesterbro«, som Cathrine Zebbelin siger med henvisning til nabokvarterets udbredte hipsterkultur.

RIORDAN BOLL IVAN
Foto: RIORDAN BOLL IVAN

Hun erkender, at der selvfølgelig er en del mennesker i Sydhavnens gadebillede, som er præget af misbrug og et hårdt liv.

»Men jeg har kun én gang i de 16 år her i kvarteret oplevet noget ubehageligt, og det var forleden, da en mand talte aggressivt til en venindes barn. Men det er altså mest ølglade mennesker, de gør ikke nogen noget«, beretter Cathrine Zebbelin.

Nye Sydhavn: Lyden af byggeri

Nede i det nybyggede Sydhavnen svarer den lokale ejendomsmægler uden den mindste tøven det samme, som enhver anden mægler ved sine fulde fem ville svare: »Det går rigtig godt«.

Pointen understreges af den taktfaste puls fra byggemaskinerne, som dundrer derudad et par hundrede meter fra mæglerkontoret.

RIORDAN BOLL IVAN
Foto: RIORDAN BOLL IVAN

Det er lyden af nybyggeri, og det går stærkt. Det gamle industriområde i den sydlige del af havnen er på kort tid blevet hjem for tusinder. Og der kommer flere til. Når byggemaskinerne om nogle år finder nye græsgange, efterlader de mindst nye 9.000 boliger i området.

Engang gik arbejderne i det gamle Sydhavnen på arbejde på Fords fabrikker, som lå, hvor der i dag bliver bygget tjenesteboliger til de ph.d.-studerende på Aalborg Universitets københavnerafdeling.

Det er overskudsmennesker, som bor her. Vi er ikke kun naboer i gårdene, vi er alle naboer

»Det er to meget forskellige folkefærd, der køber i de to dele af Sydhavnen«, siger mægleren Morten Thykier. Han sælger på begge sider af grænsen.

RIORDAN BOLL IVAN
Foto: RIORDAN BOLL IVAN

»I nybyggeriet har vi en del andengangskøbere. Når de er blevet færdige med deres uddannelse og har fået et fornuftigt job, søger de herud«.

Et af de sidste skud på stammen i den nye bydel er den nyåbnede filial af Riccos Kaffebar – skråt over for mæglerkontoret. Her snakker en mødregruppe på anden time. Mødrene oplever en stærk »samhørighed« i deres del af Sydhavnen.

»Det er overskudsmennesker, som bor her. Vi er ikke kun naboer i gårdene, vi er alle naboer«, siger Sanne Ørnebjerg.

Ligesom de fleste af naboerne ejer mødregruppens tre medlemmer deres egen bolig.

Samhørigheden stopper dog, hvor trafikken skærer Sydhavnen over.

RIORDAN BOLL IVAN
Foto: RIORDAN BOLL IVAN

»Jeg har ikke noget forhold til det gamle Sydhavnen på den anden side«, siger Sanne Ørnebjerg – men bliver på bedste mødregruppemanér afbrudt af et af gruppens øvrige medlemmer, som har sin daglige gang i det gamle Sydhavnen:

»Der er altså superhyggeligt«.

Pladsmanglen i den nye bydels vuggestuer tvinger dagligt Heidi Munk over den trafikerede grænse til det gamle Sydhavn for at hente og bringe sine tvillinger.

»Det virker som et område, der er ved at blomstre op fra at have været lidt et øv-kvarter«, siger hun og bliver bakket op af gruppens sidste medlem, Maria Jørgensen: »Det gamle Sydhavnen bliver mere og mere moderne«.

Nye sydhavn: Borehammer søges

Familien Hvidtfeldt Håkansson rykkede med to børn fra meget lille toværelses på Amager til 89 nybyggede kvadratmeter i det nye Sydhavnen med udsigt til natur og eget værelse til børnene.

Selv om det lyder som en socialdemokratisk drøm fra slut 60’erne i alment boligbyggeri, foregår det ikke i forstæderne, men i et af Københavns nye hippe havnekvarterer i Sydhavnen.

Han er gymnasielærer, hun er arkitekt, og familien er noget af det tætteste, man kommer på indfødte i den nye bydel. Da de fik nøglerne til lejligheden for få år siden, var der stadig tomme byggegrunde til alle sider.

»I starten bestod det lokale handelsliv af tre ejendomsmæglere, der lå på stribe. Det var åbenbart, hvad der var brug for af handel« siger Sune Hvidtfeldt Håkansson.

De flyttede ind i noget så usædvanligt som en almen bolig uden ventetid. Deres egen forklaring er, at lejen med de omtrent 12.000 kroner ligger et stykke over normalen for almene boliger. Måske er det derfor, at de, på trods af at de målt på boligtype er en minoritet i området domineret af ejerlejligheder, alligevel kan spejle sig i naboerne.

»Det er samme typer som os«, siger Maja Hvidtfeldt Håkansson.

Helt ens er de dog ikke. Sune er aktivt medlem af Enhedslisten, mens Liberal Alliance ved sidste valg blev det største parti i den nye bydel.

»Nu snakker vi jo ikke politik, når vi møder hinanden i Irma. Men indimellem kan jeg godt mærke det på vores facebookgruppe for området«, siger Sune Hvidtfeldt Håkansson og bliver afbrudt af sin kone:

»Det er den ene side af det. Der er et rigtig godt naboskab, hvor det altid er muligt at låne ting af naboerne«.

Med de mange betonvægge i nybyggerierne er familiens borehammer i høj kurs på facebookgruppen.

Kan de ikke bare nøjes med at blive i deres nye skinnende nye bydel og være lidt ligeglade med, at de er en del af postnummer 2450 med de små lejligheder og de lave indkomster ovre på den anden side af Sydhavnsgade? Ikke helt.

RIORDAN BOLL IVAN
Foto: RIORDAN BOLL IVAN

Familien bruger faktisk både biblioteket i Sydhavnens gamle kulturhus, Karens Minde, og den grønne Valbypark, og børnene går til karate oppe ved Sjælør Station – og familien kommer også forbi det berygtede Mozarts Plads med øldrikkerne, når de skal med bussen.

»Men ellers kommer vi der ikke så meget«, erkender Maja Hvidtfeldt Håkansson. Hun så dog gerne, at det nye og det gamle blev koblet bedre sammen.

»Vi har jo ikke lyst til at blive opfattet som ’de fine’ nede i havnen«.

Maja Hvidtfeldt Håkansson ville også så gerne have tilbud i de nye dyre kvarterer, som kunne virke attraktive for dem, der bor i det traditionelle Sydhavnen.

»For lige nu er der jo ikke meget at komme efter her for dem«.

Derfor ærgrer hun sig også over, at de oprindelige planer om et nyt kulturhus i det nye Sydhavn i en tidligere fabrikshal ikke ser ud til at blive til noget.

Gamle sydhavn: Egenart

På Mozarts Plads i det gamle arbejderkvarter skotter Tatiana Priegel over på det store skilt, som forkynder, at pladsen fra næste år og fem år frem – mindst – vil være ét stort byggerod, fordi her skal bygges en metrostation på den kommende nye Sydhavnsmetrolinje til 8,6 milliarder kroner.

Ikke for ingenting kaldes det gamle Sydhavnen for ’Øen’, fordi det er omgivet af trafikerede brede veje. Men indenfor er Sydhavnen ganske stille og afslappet med Borgbjergsvej og Mozartsvej som centrale gader – sidstnævnte med træer og få biler. Bagved ligger alle haveforeningerne og bagved igen naturområdet Tippen ud mod vandet og ikke mindst den store Valbypark.

Herligheder, som sydhavnerne hidtil har kunnet have mest for sig selv. Den ny hurtige transportvej med metro direkte ind i midten af bydelen vil kunne forvandle det gamle Sydhavnen til noget ganske andet, forudser Tatiana Priegel.

»Ja, jeg har ikke brug for den metro. Jeg klarer mig fint med busser og tog. Men det kan jo godt komme til at betyde, at det bliver meget nemmere for andre at komme hertil – og for dem, der bor her, at komme hurtigt og nemt herfra. Det er måske ikke kun godt«, funderer Tatiana Priegel, der er receptionist i et boligselskab, manden er buschauffør. Det er Cathrine Zebbelin uenig i.

»Jeg tror, at metroen bliver et godt pust til Sydhavnen, og jeg glæder mig til 2023, hvor metroen angiveligt skal åbne«, siger hun.

De nye tider, der er på vej, ses i gadebilledet i det gamle Sydhavn i form af et par nye ungdommelige cafeer. Metroens komme er et varsel om det samme.

Og så er en områdefornyelse i gang, som skal »give kvarteret et helhedsorienteret løft«, som beskrivelsen lyder. Den omfatter renovering af ejendomme for flere hundrede millioner kroner, sammenlægning af lejligheder, trafiksaneringer, forbedringer af gademiljøer, mere grønt og meget andet.

RIORDAN BOLL IVAN
Foto: RIORDAN BOLL IVAN

Cathrine Zebbelin og Tatiana Priegel har ingen indvendinger mod byforbedringer, selv om de værner om Sydhavnens egenart. De er ikke slumromantikere. Med til egenarten hører boligpriserne, for det har været billigt at flytte til 2450 SV. Men den virkelighed kan de kommende omvæltninger ændre markant på. Andelslejligheder i området er steget med flere hundrede tusinder kroner på få år og ventes at stige yderligere. Og en del små boliger, også almene, lægges sammen til større.

Cathrine Zebbelin bor for omkring 6.000 kroner i en 100-kvadratmeters lejelejlighed. Jo, hun og hendes mand kunne da godt flytte ned i glas- og stålparadiset i havnen i de nye lejligheder der, men det bliver nej tak til en bolig i tilsvarende størrelse – til måske 15.000 kroner.

»Friheden ved ikke at bruge sindssygt mange penge på bolig er i sig selv nok til at blive boende. Men jeg vil heller ikke væk herfra. Man tager Sydhavnen på som en jakke, når man går ned ad Borgbjergsvej, og den fornemmelse vil jeg ikke undvære«.

Tatiana Priegel bor lidt dyrere i 80 kvadratmeter for 8.500 kroner i det gamle Sydhavn, men så er det også med stor altan ud til en grøn gård.

»Det kan godt være, at vi om nogle år, når børnene bliver større, får brug for mere plads og må flytte. Men jeg håber det egentlig ikke. Så må børnene bo på værelse sammen«.

Research: Thorstein Torbenson Nielsen og Christoffer Mejer Nielsen

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden