Dansk Folkeparti er enig med den tidligere imam og hovedperson fra Muhammed-krisen Ahmed Akkari, når han i dag i en kronik i Politiken efterlyser større kontrol med muslimske friskoler og foreninger.
»Hans forslag minder jo om noget, som Dansk Folkeparti har været ude med før. Men det er fint, hvis der kommer et skærpet tilsyn med de muslimske fri- og privatskoler. Vi mener jo, det er oplagt, at man skærper tilsynet«, siger partiets integrationsordfører Martin Henriksen.


























