Annonce
Annonce
Politik

Frederiksberg Kommune går imod skolereformen

Frederiksberg Kommune vil have tilladelse til at lade folkeskolerne droppe understøttende undervisning og lektiecafé. Det vil give kortere skoledage. Forsker advarer.

Annonce

Obligatorisk lektiecafé og understøttende undervisning er nogle af hovedelementerne i folkeskolereformen, der trådte i kraft for halvandet år siden. Men nu vil Frederiksberg Kommune, som den første i landet, give skolerne lov til selv at afgøre, om de vil skrotte de to grundpiller i skolereformen.

Det fremgår af et brev, hvor kommunens undervisningsudvalg søger Undervisningsministeriet om dispensation.

LÆS OGSÅPolitikere: Elever får for sent fri

Formålet er at give de enkelte skoler mulighed for at gøre skoledagene kortere og få »mere koncentrerede skoledage af høj kvalitet«, fremgår det af ansøgningen. De frigivne ressourcer skal skolerne have lov til at bruge til andre »undervisningsmæssige og pædagogiske formål«.

Det er for tidligt at lave ændringer. Det her lyder som et politisk projekt

Claus Hjortdal, Skolelederforeningen

Det vil styrke skolerne, hvis de selv kan vælge metoder, mener Laura Lindahl (LA), der har stillet forslaget.

»Vores folkeskoler på Frederiksberg gør det ikke godt nok, og jeg tror på, at vi kan styrke fagligheden ved det her. Jeg vil gerne have, at skolerne har alle muligheder for at tage de redskaber i brug, de mener, er mest hensigtsmæssige«, siger hun.

Men det er alt for tidligt, at en kommune – kun halvandet år efter reformen – søger om dispensation, mener Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

»Måske skulle man lige vente et år eller to og se på, hvordan lektiehjælpen og den understøttende undervisning virker. Jeg vil gerne medgive, at der er meget, der endnu ikke er på plads. Men det er for tidligt at lave ændringer. Det her lyder som et politisk projekt i en stærkt konservativ/Liberal Alliance-kommune«, siger han.

LÆS OGSÅElever er skuffede over skolereformen

Laura Lindahl understreger dog, at det ikke er hensigten, at skolerne skal tvinges til at sløjfe lektiehjælp og understøttende undervisning. Det er tænkt som en valgmulighed, siger hun.

Frederiksberg Kommune er ikke den eneste kommune, der har søgt om dispensation til at fravige elementer fra folkeskolereformen. Seks andre kommuner har også søgt om dispensation, viser en opgørelse, som Undervisningsministeriet har lavet for Politiken. Ingen af ansøgningerne er dog så vidtgående som det, Frederiksberg Kommune beder om.

Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker og forskningschef ved VIA University College, advarer mod, at kommunerne lader skolerne droppe lektiehjælpen og understøttende undervisning – selv om der stadig er mangler i implementeringen.

»De to tiltag er nogle af grundpillerne i reformen, så hvis man helt dropper dem, kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvordan man vil sikre eleverne fordybelse og variation. Risikoen er, at dagen bare bliver længere, som den jo er blevet med reformen, men at eleverne har fået mere af det samme. Og så lærer man ikke mere«, forklarer han.

LÆS OGSÅSkolereformen har taget os forældre som gidsler

Selv om det er op til de enkelte skoler at bestemme, om de vil bruge dispensationen, ser Andreas Rasch-Christensen grund til bekymring.

»Hvis kommunen får tilladelse til det her, kan man frygte, at nogle af de skoler, som faktisk er lykkedes med understøttende undervisning og lektiehjælp, vil blive nødt til at sløjfe det, selv om det fungerer, fordi lærere og elever lægger pres på for at arbejde med andre ting i stedet«.

Af høringssvarene fra skolerne på Frederiksberg fremgår det, at størstedelen af skolerne ikke vil skrotte UUV og lektiehjælp, hvis de får lov, mens nogle først vil tage stilling, når der er en afgørelse.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vil ikke kommentere sagen, da ansøgningen stadig er under behandling.´

Redaktionen anbefaler

Elever gør status: Skolereformen ét år efter

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce