Skolereform. Tegning: Mette Dreyer

Skolereform. Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Før skolereformen til dørs i stedet for at slå den i bakgear

Kommunerne er forpligtet til at håndtere de udfordringer, som reformen fører med sig, men det kræver også arbejdsro.

Debatindlæg

»Hvis der er noget, vi skylder eleverne, hvis der er noget, vi skylder alle de dygtige lærere, der hver dag gør alt, hvad de kan for, at vores elever bliver så dygtige, er det, at det er en bred aftale. Vi sætter nogle lange spor og giver den nye folkeskole ro til, at den kan udvikle sig (...)«.

Intentionerne var gode, da daværende undervisningsminister Christine Antorini fik vedtaget folkeskolereformen med bred opbakning i Folketinget. Nu knokler kommunerne og skolerne på livet løs for at realisere de gode intentioner i reformen.

Men den lovede arbejdsro er nødvendig, hvis vi skal nå godt i mål. Derfor har Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg inviteret os til at deltage på sit udvalgsmøde i dag, hvor vi skal drøfte status på arbejdet med at realisere folkeskolereformen og de næste skridt. Udfordringen er, hvordan alle parter bedst kan understøtte det videre arbejde.

Det er afgørende, at Folketinget holder fast i den reform, det har vedtaget, og anerkender, at kommunerne arbejder benhårdt på at få reformens mange elementer op at flyve.

Som politiker skal man turde tage det lange lys på og tro på de reformer, man vedtager - også selvom det ønskede resultat ligger længere ude i fremtiden

Og vi er nået langt. Allerede nu, hvor vi er halvt inde i reformens andet år, kan vi se, at der er sket en tydelig udvikling i arbejdet med at realisere den i kommunerne. I en ny rundspørge, KL har foretaget blandt alle landets skoleforvaltninger, er der siden foråret, da de sidst blev spurgt, sket en markant fremgang i antallet af kommuner, der svarer, at de er i god eller nogenlunde god udvikling, hvad angår reformens kerneelementer.

Det gælder blandt andet kompetenceudvikling af lærere og ledere, understøttende undervisning, bevægelse i undervisningen og åben skole. KL’s rundspørge viser altså, at der arbejdes på højtryk i alle landets kommuner med at lande reformen. Men den viser også, at der stadig er et stykke vej til målstregen. Det er naturligt, at der er knaster på vejen, og at der stadig er forskel på, hvor langt kommunerne er nået i arbejdet. Det er en historisk stor reform. Kunne vi forvente andet? Selvfølgelig ikke. Ligesom Rom ikke blev bygget på 1 år og 6 måneder, bliver den reformerede folkeskole det heller ikke.

Hvis vi skal nå godt i mål, skal der være mulighed for at tilpasse reformen de forhold, der er lokalt, ligesom der skal være plads til, at den realiseres i etaper.

Det er både naturligt og i orden, at nogle skoler har brugt kræfterne i reformens første år på at kompetenceudvikle lærerne og udvikle teamsamarbejdet for derefter at bruge kræfterne i dette skoleår på at udvikle f.eks. åben skole. Det afgørende er, at der hele tiden er fremdrift, og at man husker at informere forældre og elever om, hvad man gør, og hvorfor man har truffet hvilke valg.

Vi må under ingen omstændigheder give op eller slå i bakgear nu. I stedet skal vi huske hinanden på, at forandringer tager tid og for det meste er svære. Anerkender vi ikke det, vil vi aldrig kunne ændre noget. Som politiker skal man turde tage det lange lys på og tro på de reformer, man vedtager – også selvom det ønskede resultat ligger længere ude i fremtiden. Det håber vi, at ikke mindst Folketingets partier husker.

Når diverse rapporter og rundspørger konstaterer, at der stadig er et stykke vej, er løsningen ikke at vende om. Kommuner og skoler kommer ikke hurtigere i mål, hvis de, der har affyret startskuddet, begynder at spekulere i, om det pludselig skulle være hækkeløb i stedet for sprint, og om målstregen overhovedet kan nås.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For hvis folkeskolen og de dygtige medarbejdere, der hver dag knokler for at omsætte de flotte intentioner i reformen til virkelighed, konstant bliver konfronteret med, at de ikke gør det godt nok og hurtigt nok, så ender politikernes bekymring med at blive en selvopfyldende profeti. Så ender vi med at suge al gejst og energi ud af skolen og de mennesker, der arbejder her.

Det er først og fremmest en lokal opgave at løfte reformen, og det er vores opgave i kommunerne at adressere de udfordringer, der opstår undervejs, og løse dem lokalt i tæt dialog med skolernes ledere, medarbejdere, elever og forældre. Det forpligter i kommunerne, og det ansvar tager vi på os. Men også det arbejde kræver arbejdsro. Parterne på skoleområdet er mange, og det er dagsordnerne også.

Men én ting kan vi vel være fælles om, og det er ønsket om at gøre alle danske børn og unge til kompetente mennesker. I kommunerne er vi overbevist om, at reformen er midlet til at nå det mål. Derfor vil vi opfordre alle til at understøtte det arbejde, der allerede er godt i gang, og til at komme intentionen bag reformen i hu: nemlig at alle børn skal trives og blive så dygtige, som de kan.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce