Annonce
Annonce
Politik

Pind-planer skaber intern kritik i Venstre

Sessionslogning glider ikke lige nemt ned hos alle i regeringspartiet.

Annonce

Forslag om sessionslogning

Kort fortalt

Vil tvinge de danske internetudbydere til at registrere omfattende data om samtlige danskeres færden på internettet.

Internetudbydere skal gemme informationer om, hvilke hjemmesider man besøger, hvornår man besøger dem, eventuelt hvilke programmer man bruger samt hvor store filer, man henter ned. Dataene skal gemmes i internetudbydernes databaser, som politiet skal kunne få adgang til med en dommerkendelse.

Justitsminister Søren Pinds (V) planer om at indføre såkaldt sessionslogning til overvågning af internettet skaber utilfredshed i Venstre.

Flere gruppemedlemmer, Politiken har talt med, er forundrede og kritiske over for Pinds planer, og på et gruppemøde i partiet i denne uge var der ifølge Politikens oplysninger flere, der udtrykte kritik af ideen.

Det skulle blandt andet dreje sig om udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, skatteordfører Torsten Schack Pedersen og politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

Ingen af de tre vil referere fra gruppemødet, men adspurgt, hvad han synes om ideen om at genindføre sessionslogning, svarer Torsten Schack Pedersen:

»Jeg var glad for, at sessionslogning blev ophævet i 2014, og derfor er jeg selvfølgelig også som udgangspunkt meget kritisk nu. Men nu må vi se, hvad der kommer til at ske i den kommende tid«.

Venstre har tidligere været imod

Forslaget om sessionslogning vil tvinge de danske internetudbydere til at registrere omfattende data om samtlige danskeres færden på internettet. Kort fortalt vil de skulle gemme informationer om, hvilke hjemmesider man besøger, hvornår man besøger dem, eventuelt hvilke programmer man bruger, samt hvor store filer man henter ned. Dataene skal gemmes i internetudbydernes databaser, som politiet skal kunne få adgang til med en dommerkendelse.

Jeg be- eller afkræfter intet i forhold til Venstres gruppemøde

Jakob Ellemann-Jensen

De danske internetudbydere har siden 2007 skullet gemme den slags informationer, men kun i form af stikprøvekontroller af hver 500. datapakke. Det løb op i ikke færre end 3.500 milliarder registreringer i 2013 alene.

Men på trods af de mange data viste logningen sig stort set ubrugelig for politiet. Og da EU-domstolen i 2014 nåede frem til, at den slags logning var i strid med EU’s charter om menneskerettigheder, valgte den daværende regering med justitsminister Karen Hækkerup (S) i spidsen at sætte en stopper for overvågningen. Der var dengang bred opbakning på Christiansborg til at nedlægge logningen, især når politiet selv mente, at dataene var ubrugelige til efterforskning.

»Vi er klar til en afskaffelse af sessionslogningen, for det har vist sig, at der ikke er sammenhæng mellem indgrebet i privatlivets fred og de efterforskningsmæssige resultater«, sagde Karsten Lauritzen, der dengang var retsordfører i Venstre, til Computerworld.

Men nu vil partiet altså genindføre logningen i en udvidet form, efter at politiet atter ønsker data til efterforskning. Denne gang skal det nemlig ikke blot være stikprøver, men samtlige datapakker.

Gråspurve med kanoner

Et andet medlem af Venstres folketingsgruppe, der betinger sig anonymitet, advarer imod at »give køb på nogle af de principper, som vi ellers har som vores pejlemærker i den politik, som vi står på«.

»Det, synes jeg, man gør her. Fair nok, at man vil tage utraditionelle midler i brug, der har vi også set med grænsekontrol og andre ting, som normalt ikke er noget, der vokser i vores forhave, men man må også på en eller anden måde have proportionerne med og passe på, at man ikke skyder gråspurve med kanoner«, siger vedkommende og henviser til sidste gang, emnet var aktuelt:

»Jeg husker, at vi havde en tilsvarende diskussion under den daværende SR-regering, hvor vi havde et meget præcist ståsted, som var det modsatte af det, som vi så har nu«.

Andre gruppemedlemmer er mere diplomatiske.

Europaordfører Morten Løkkegaard siger:

»Jeg synes, det er en helt relevant diskussion at tage, for vi skal selvfølgelig give politiet de værktøjer, som er nødvendige for blandt andet at bekæmpe terror. Og vi skal ikke være blinde for, at den teknologiske udvikling selvfølgelig betyder, at alle skal kunne være ekviperet til at gøre deres arbejde ordentligt. Omvendt må man sige, at der er helt forståelige indvendinger over for og bekymringer om overvågning, som vi er nødt til også at inddrage i den diskussion. Jeg er selv i tvivl«.

»Punktum«

Indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen nøjes med at sige, at »der er sat en proces i gang i regeringen om, hvordan vi skal håndtere de udfordringer, som den nye teknologi giver os, og jeg er sikker på, at vi finder en fornuftig løsning«.

Synes du, det er fornuftigt at genindføre det på den måde, som …?

»Punktum«, svarer Jan E. Jørgensen.

Politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen er heller ikke meget for at kommentere forslaget nu.

Jeg hører, at du var en af dem, der var meget kritisk på gruppemødet, kan du bekræfte det?

»Jeg be- eller afkræfter intet i forhold til Venstres gruppemøde«, svarer Jakob Ellemann-Jensen.

Men er du kritisk over for sessionslogning?

»Du spørger specifikt til et gruppemøde, vi har holdt i Venstre, og det har jeg ikke nogen kommentar til. Der er en grund til, at vi lukker døren«.

I mit andet spørgsmål nævnte jeg egentlig ikke gruppemødet – jeg spurgte bare, om du er imod sessionslogning?

»Jeg tager stilling til de konkrete forslag, når de foreligger, og så må vi se på det til den tid«, svarer Ellemann-Jensen.

Redaktionen anbefaler

Rystet telebranche skal nu registrere hver enkelt netbruger

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce