Annonce
Annonce
Politik

Omstridte bønder er kommet tæt på magten

For få år siden blev Bæredygtigt Landbrug boykottet af ministre og afskrevet som ekstreme. I dag er organisationen kommet helt tæt på centrale ministre.

Annonce

I 2011 skulle daværende miljøminister Karen Ellemann (V) ikke nyde noget af Bæredygtigt Landbrugs konference på Christiansborg om landbrugets fremtid. Hun boykottede den.

Bæredygtigt Landbrug havde samme dag ladet traktorer i snesevis rulle ind i hovedstaden i protest mod VK-regeringens Grøn Vækst-plan, og Venstreministeren ville ikke i dialog med de vrede bønder »på et bagtæppe af buldrende traktorer«.

Bæredygtigt Landbrug var dengang en politisk paria. Trods det økologisk korrekt klingende navn var organisationen ikke politisk stueren. Og i 2012 fortsatte daværende SF-miljøminister Ida Auken det ministerielle boykot af organisationen, der kæmper for et økonomisk bæredygtigt landbrug.

Ida Auken nægtede at mødes med en forening, hvis formand for rullende kamera brød loven ved at pløje sine markers randzoner op.

Hvis vi klipper til 2016 under V-regeringen, ser virkeligheden helt anderledes ud. Randzonerne er afskaffet, og bønderne i Bæredygtigt Landbrug er ikke bare blevet stuerene. De er blevet magtfulde.

Eksperter advarer

Vækst- og erhvervsminister Troels Lund Poulsen har bedt formanden for Bæredygtigt Landbrug skrive direkte til hans e-mail-adresse uden om embedsmændene.

Og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har lyttet så meget til organisationen, at hun har ladet dem formulere flere passager af et kommissorium til forskere, der skal undersøge nye regler for beskæring af plantevækst i vandløb. Bæredygtigt Landbrug ønsker en mere omfattende beskæring for at modvirke oversvømmelser af marker.

De har en meget skinger retorik og nogle meget hårdhændede metoder. De gik bevidst ud og brød loven, da jeg var minister

Ida Auken, tidligere miljøminister (R), om Bæredygt Landbrug

Eksperter advarer om, at dette risikerer at skade dyr og planter.

Politiken kunne i denne uge fremlægge en mail fra Miljø- og Fødevareministeriets departementschef til Bæredygtigt Landbrug om netop den såkaldte grødeskæring. Departementschefen skriver, at ministeriet havde »imødekommet en stor del af kommentarerne fra Bæredygtigt Landbrug, og strakt sig så langt, det er muligt«.

LÆS OGSÅ:Forskere: Minister har udeladt vigtige oplysninger i miljøregnskab

I samme mail spørger departementschefen, om Bæredygtigt Landbrug nu vil indgå forlig i den en retssag mod staten, hvor påstanden lyder, at plantevæksten i vandløb ikke beskæres nok.

Mailudvekslingen vakte forargelse hos oppositionen, der kritiserer regeringen for at give »en rabiat« organisation stor indflydelse og for tilsyneladende at give politiske indrømmelser for at undgå en retssag. Ida Auken, der i dag er miljøordfører for de radikale, ryster på hovedet over, hvor meget regeringen omfavner Bæredygtigt Landbrug.

»Det er den ekstreme del af landbrugslobbyen. De har en meget skinger retorik og nogle meget hårdhændede metoder. De gik bevidst ud og brød loven, da jeg var minister. Det er et nybrud, at Venstre har taget dem ind i varmen. Jeg kan slet ikke forstå, at en minister lytter til en forening, der i den grad fordrejer fakta.

Det er meget bekymrende, at hun lytter til nogle, der siger, at kvælstof ikke er et problem, og at der ikke kommer forurening fra landbruget. Det er helt på månen, det, de kalder fakta«, siger Ida Auken.

Omstridt fakta

Bæredygtigt Landbrugs selvforståelse er en anden. Formand Flemming Fuglede Jørgensen har kun talt med Politiken i få minutter, før han kalder sig for »Flemming Fakta Fuglede«. Organisationens formål er med fakta at påpege urimeligheder over for landmænd, forklarer han.

Bæredygtigt Landbrugs fakta er dog omstridte. Særligt organisationens opfattelsen af landbrugets udledning af kvælstof vækker kritik. Professor Stiig Markager fra institut for Bioscience ved Aarhus Universitet siger ligeud, at Bæredygtigt Landbrug »ikke er fagligt funderede«.

Fra den grønne politiske hånd har man brugt gammelkendte metoder, som man brugte i Østtyskland. Først så latterliggør man folk, derefter mistænkeliggør man folk, og så kriminaliserer man folk

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug

Stiig Markager vender sig blandt andet mod, at Bæredygtigt Landbrug forsøger at nedtone landbrugets udledning af kvælstof, når de mener, at man bør fokusere mere på udledningen fra rensningsanlæg. Professoren påpeger, at 60-70 procent af udledningen kommer fra landbruget og under 10 procent fra rensningsanlæg.

Bæredygtigt Landbrug fremhæver også, at når det gælder kvælstof, der kommer ud i havmiljøet, så skal man have for øje, at under 3 procent af vandet i de indre danske farvande kommer fra Danmark. Denne påstand kalder Stiig Markager ganske enkelt »forkert«.

LÆS OGSÅ:Hvad handler balladen om landbrugets kvælstof om?

Endelig vender Stiig Markager sig mod en påstand, han er stødt på fra Bæredygtigt Landbrug, om at nitrat er godt for vandmiljøet, fordi det indeholder ilt.

»Og der er vi ovre i kategorien ’jorden er flad’ eller ’månen er lavet af ost’. Det er simpelthen langt ude«, siger Stiig Markager.

Som fagperson ærgrer Stiig Markager sig over, at Bæredygtigt Landbrug har fået så stor indflydelse på det politiske liv:

»Det er meget ærgerligt og dyrt for samfundet. Man sidder og krummer tæer. Jeg ærgrer mig, for det blokerer for den faglige dialog og for løsningerne. For eksempel den seneste diskussion om grøde i vandløb. Grøder hjælper til at fjerne kvælstof, jo mere grøde, jo bedre virker åerne som filter for landbrugets udledninger. Landbruget burde gå ind for mere grøde i vandløbene for deres egen skyld«.

Mordtrusler mod formanden

Organisationens navn har vakt undren blandt folk, der er vant til at forbinde bæredygtighed med økologi. Og navnet er netop et forsøg på at gøre op med »den grønne sides« patent på begrebet.

Bæredygtigt Landbrug blev grundlagt i 2010 af Flemming Fuglede Jørgensen og omkring 100 andre landmænd i protest over landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer, der efter deres mening ikke protesterede nok mod VK-regeringens Grøn Vækst-plan.

Siden har Bæredygtigt Landbrug fået 4.200 medlemmer, der ifølge organisationen selv står for mellem 50 og 60 procent af den danske landbrugsproduktion. Medlemslisten er ikke offentlig, men gennem presseomtale kan man se, at organisationen har mange storproducenter.

Flemming Fuglede driver selv 600 hektar i Nordjylland med hvede, som han har fået tilladelse til at gøde ekstra for at højne proteinindholdet, raps til madolie, havre til fremavlskorn og græsfrø til eksport. Han mener, at der er en god grund til, at Bæredygtigt Landbrug har fået så mange landmænds opbakning de seneste seks år.

SE OGSÅ:Efter kritik: Eva Kjer inviterer til drøftelser af landbrugspakke

»Årsagen til, at de bliver medlem ved mig, det er, at danske landmænd i en 20-årig periode er blevet fordummet og fornedret af den brede offentlighed, uden der er nogen, der har fortalt, hvad en landmand egentlig er. Fra den grønne politiske hånd har man brugt gammelkendte metoder, som man brugte i Østtyskland. Først så latterliggør man folk, derefter mistænkeliggør man folk, og så kriminaliserer man folk«, siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Med kriminaliseringen henviser Flemming Fuglede til randzonelovens påbud om ni meter dyrkningsfri zoner omkring vandløb og søer. Han insisterer på, at det var nødværge, ikke selvtægt, da han til Ida Aukens forargelse pløjede randzoner for rullende kamera.

Faktisk mener Flemming Fuglede, at det er Ida Auken, der opfører sig forargeligt med sin omtale af Bæredygtigt Landbrug som ekstreme.

»Jeg har sjældent set nogen være så aggressiv som Ida Auken. Jeg synes i hele denne debat, at der har været for lidt faglighed og for meget politisk profilering. Det udmønter sig i, at både min næstformand og jeg har fået skriftlige mordtrusler. Det er altså ikke særligt behageligt. Det er jo ikke på grund af vores argumentation, det er på grund af, at andre argumenterer voldsomt og usagligt mod os, så det ansporer syge mennesker til den slags. Det er jeg sgu rystet over. Det har været en meget hadsk debat. At vi vil splitte vandløb ad og sprøjte gødning ud. Jeg er landmand, der lever i og med naturen. Hvorfor skulle jeg ødelægge den?«, siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Det er ikke kun politikere, som Bæredygtigt Landbrug kæmper mod. I sin beretning på generalforsamlingen i 2014 opremsede Flemming Fuglede Jørgensen 20 grupper og institutioner blandt de kræfter, som Bæredygtigt Landbrug er »oppe imod«.

Mange modstandere

Ud over politikerne identificerer formanden i sin beretning blandt andet biologer (»der er biologer alle steder, de har formeret sig helt vildt, de bliver spurgt om alt muligt«), eksperter (»såkaldt forskning«), embedsmænd (»uforholdsmæssig stor magt«), Dansk Ornitologisk Forening (»meget urealistisk tilgang til virkeligheden«) og DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (»der har den forudfattede mening, at kvælstof er gift, økologi er godt«).

Gud og hvermand er kloge på miljø

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug

Blandt modstanderne er også journalisten Kjeld Hansen (»den forfærdelige forfatter og journalist«), der er en kendt kritiker af det konventionelle landbrug. Kjeld Hansen har oplevet Bæredygtigt Landbrugs fjendskab.

Han fandt for nogle år siden ud af, at organisationen på interne møder delte oplysninger om hans økonomi, BBR-oplysninger om hans landbrug og EU-støtteoplysninger. Oplysningerne skulle bruges til en kampagne mod Kjeld Hansen.

»Det ubehagelige var, at mødet var sluttet af med, at en sagde: Har vi ikke nogen i området, der kan ’tage sig af ham’. Den formulering åbner en ladeport af grimme billeder fra et læs gylle i indkørslen til en død gris til nogle øretæver. Det tjener dem til ros, at da det blev afsløret, så sagde de undskyld«, siger Kjeld Hansen.

Bæredygtigt Landbrug kaldes ofte for »aggressive« i deres metoder. Flemming Fuglede Jørgensen udtrykker det på en anden måde:

»Gud og hvermand er kloge på miljø. Kommer der et udsagn, som vi mener, er forkert, så går vi selvfølgelig i rette med dem. Men vi er ikke ondsindede eller noget«, siger han.

Bæredygtigt Landbrug bruger ofte retssager eller trusler om retssager for at opnå indflydelse. Der verserer for tiden flere sager, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt mod staten om miljøtiltag og gødningsbegrænsning. Også menige politikere risikerer at få en sag på halsen.

LÆS OGSÅ:Ny kritik: Landbrugspakke overtræder EU-direktiv

Det oplevede socialdemokraternes Mette Gjerskov, da hun i 2010 kom med en udtalelse om, at 100 brønde årligt måtte lukkes på grund af sprøjtegift. Fluks fik hun en mail fra Bæredygtigt Landbrugs direktør, der forlangte et dementi i pressen »inden 24 timer«.

»Hvis du mod forventning ikke bringer dette dementi, vil jeg tage de juridiske skridt videre i sagen«, lød det i e-mailen.

Mette Gjerskov dementerede aldrig sit udsagn og blev aldrig sagsøgt. Det gjorde til gengæld den daværende formand for Danmarks Naturfredningsforening, da han sagde det samme.

Bæredygtigt Landbrug mener selv, at det er deres brug af sagsanlæg og fakta, der har ført til en »fantastisk konstruktiv og en tæt dialog« med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. De kalder hende en »superminister«.

Den mere konfliktsøgende tilgang er også et opgør med den »dialogsøgende« tilgang i Landbrug & Fødevarer, som i årevis har haft tætte bånd til Christiansborg og i særdeleshed til Venstre.

»Hetzen mod landbruget«

Hidtil er Bæredygtigt Landbrugs politiske lovprisninger ellers mest gået til Liberal Alliance, hvor man aldrig har taget afstand til organisationen, men tværtimod har overtaget flere argumenter og gjort dem til sine egne. Men siden regeringsskiftet har Venstre og Eva Kjer Hansen fået en god ven i Bæredygtigt Landbrug.

For tiden stiller Bæredygtigt Landbrug gerne op og forsvarer ministeren mod beskyldninger fra eksperter om at underdrive miljøkonsekvenserne af regeringens landbrugspakke, der blandt andet giver landmænd lov til at udlede mere kvælstof på markerne.

Bæredygtigt Landbrug mener, at det nu er lykkedes dem at stoppe »miljøtoget«. At gøre op med »hetzen mod landbrugets kvælstof«.

SE OGSÅ:Analyse: Konservative spiller højt spil - men har de noget at true med?

Organisationen har fået stor selvtillid, hvilket tydeligt fremgår af den korrespondance, som Politiken tidligere på ugen offentliggjorde mellem Miljø- og Fødevareministeriets departementschef og Bæredygtigt Landbrugs formand. I mailen sender departementschefen til »fortrolig orientering« et brev, som ministeren agter at sende til kommunerne om beskæring af planter i vandløb.

Og han sender udkast til kommissoriet for de forskere, der skal undersøge nye regler på området. Kommissoriet vil departementschefen lade offentliggøre på Naturstyrelsens hjemmeside, »såfremt I kan tilslutte jer den nye version«, skriver han.

Bæredygtigt Landbrug lader sig imidlertid ikke dupere af imødekommenheden fra departementschefen: I stedet for at indgå en aftale på stedet takker formand Flemming Fuglede Jørgensen for departementschefens »forslag«.

Redaktionen anbefaler

Overblik: Her kan landbrugspakken kollidere med EU

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce