Forsker bag rapport: Regeringens tal om arveafgift er forkert

En lavere arveafgift vil ikke bidrage til at sikre 300.000 arbejdspladser, som regeringen påstår. Det siger forsker bag den rapport, som regeringen har sine tal fra.

Politik

Regeringens beslutning om at sænke arveafgiften får betydning for langt færre danske virksomheder og arbejdspladser, end det hidtil har været fremme i debatten.

Regeringen og de borgerlige partier har igen og igen argumenteret for, at en sænkelse af arveafgiften for de familieejede virksomheder vil sikre bedre vilkår for hele 23.000 virksomheder, som står over for et generationsskifte i de kommende år. Derfor vil milliardlempelsen af arveafgiften »bidrage til at sikre de ca. 300.000 arbejdspladser i familieejede virksomheder, der bliver berørt af de kommende generationsskifter«, som det fremgår af regeringens lovforslag.

Men de tal er forkerte.

Sådan lyder det nu fra en af ophavsmændene til den rapport, som regeringen og lobbygruppen Vækst i Generationer har hentet deres tal fra.

»Halvdelen af de her virksomheder vil formentlig aldrig blive generationsskiftet inden for familien. Hvis man får det indtryk, at der er 23.000 virksomheder, som står over for at blive generationsskiftet inden for familien, er det forkert. Det ændrer arveafgiften ikke på«, siger økonomiprofessor på Københavns Universitet Morten Bennedsen, der bredt anerkendes som den førende forsker, når det handler om familieejede virksomheder i Danmark.

Morten Bennedsen og hans kollega Kasper Meisner Nielsen publicerede i 2014 en rapport om de familieejede virksomheder, som blev til på opdrag fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos og finansieret af Vækst i Generationer, som er en lobbygruppe bestående af 13 af Danmarks største familieejede virksomheder. I rapporten skriver forskerne, at kommende generationsskifter vil »påvirke driften af mellem 23.100 og 24.000 virksomheder«. Men der kan lige så godt være tale om et ejerskifte uden for familien, en lukning af virksomheden eller et salg, som arveafgiften ikke influerer på, forklarer Morten Bennedsen. Dermed vil en sænkelse af arveafgiften også påvirke langt færre end de anførte 300.000 danske arbejdspladser, påpeger professoren.

»Det vil ikke bidrage til at sikre 300.000 arbejdspladser. For flertallet af disse virksomheder vil ikke blive generationsskiftet inden for familien«, siger han.

Regeringen og Dansk Folkepartis beslutning om at sænke arveafgiften fra 15 til 5 procent vil koste statskassen 1,7 mia. kr. i 2018-19 og 1 mia. kr. om året fra 2020 og frem. De blå partier har argumenteret for, at danske familievirksomheder vil flytte til lande som Sverige, hvis ikke arveafgiften bliver sænket eller helt fjernet, men det er der heller ikke evidens for, vurderer Morten Bennedsen.

»Jeg har ikke set noget som helst, der tyder på, at arveafgiften får mange virksomheder til at flytte«, siger professoren.

Socialdemokratiets ordfører Lea Wermelin kalder sagen »meget alvorlig«:

»Det betyder, at vi lige nu forhandler på et fejlagtigt grundlag i Folketinget«.

DF forventer at få korrekte tal af regeringen, men ændrer ikke holdning, siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener, at regeringen har håndteret forskernes data korrekt, men lægger vægt på, at antallet af firmaer, der får gavn af afgiftslempelsen, ikke er det vigtigste:

»Det har aldrig været et præcist antal, der har været afgørende for regeringens argumentation i den her sag. Det handler mere om det moralske i, at en familie skal have gode vilkår for at give deres virksomhed videre til kommende generationer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce