Foto: Per Folkver (arkiv)

Politik

Økonom om regeringsudspil: Det kommer reelt til at virke som en topskattelettelse

Flere tiltag i regeringens udspil til en skattereform gavner især indkomster i den pæne mellemklasse og opefter.

Politik

Loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes til særlig gavn for dem, der tjener mest.

Registreringsafgiften lempes, så alle biler, men især de dyreste, bliver billigere.

Og et ekstra fradrag for pensionsindbetalinger giver en skattelettelse til de danskere, der har råd til at spare op til pensionen.

Flere af de tiltag, som regeringen ifølge interne dokumenter barsler med i et endnu ikke offentliggjort udspil til en skattereform, gavner især dem, der tjener godt, vurderer flere økonomer.

»Hvis man måler i kroner og øre, er der nok en overvægt af lettelser til dem, der har pæne mellemindkomster og opefter«, siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Blandt tiltagene er dog også et nyt jobfradrag målrettet personer i den lavere ende af indkomstskalaen, og det betyder, at de, der tjener mindst, også bliver stillet en skattelettelse i udsigt.

»Der er noget til alle i arbejde. Men jo mere man tjener, jo mere glæde får man af det«, siger også Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Reelt en topskattelettelse

Begge peger især på afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget som et tiltag, der vil kunne mærkes blandt de høje indkomster, fordi det betyder en sænkning af skatten op til den sidst tjente krone. Når skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset, vil beskæftigelsesfradraget være på 10,65 procent, men vil maksimalt kunne lyde på 35.300 kroner. Det betyder, at man rammer det såkaldte loft, hvis man tjener omkring 330.000 kroner.

»Hvis man fjerner loftet over beskæftigelsesfradraget, kommer det reelt til at virke som en topskattelettelse. Det favner fra dem, der har en mellemindkomst, og op til dem, der tjener allermest«, siger Bo Sandemann Rasmussen.

»I kroner og øre betyder det mest i toppen. Hvis du sænker marginalskatten deroppe, og du har en meget høj indkomst, får du også en meget høj skattelettelse«, siger professoren.

Også et særligt fradrag for pensionsindbetalinger, som sænker skatten på indbetalinger, vil primært komme dem med pæne indkomster til gavn.

»Uden at kende teknikken i det må man formode, at det er noget, som folk med høje indkomster har mulighed for at udnytte i størst muligt omfang«, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Ifølge interne dokumenter, som Politiken er i besiddelse af, vil regeringen også ændre markant på registreringsafgiften, så der fremover kun er én afgiftssats på 100 procent i stedet for to forskellige satser. I dag betaler bilkøbere 150 procent i afgift på den værdi af bilen, der ligger over 106.600 kroner, mens afgiften på værdien derunder lyder på 105 procent.

»Den lavere registreringsafgift gavner også først og fremmest dem, der køber biler i den lidt større ende. De allermindste biler betaler ikke den høje sats på registreringsafgiften, så der er lettelsen meget lille. Og det hænger selvfølgelig også sammen med indkomsten, fordi de, der tjener mest, køber de dyreste biler«, siger Las Olsen fra Danske Bank.

Advarer mod at bruge råderum

Ifølge interne regeringsdokumenter vil regeringen lette skatter og afgifter med op mod 22 milliarder kroner. En del af de penge – op mod 14 milliarder kroner – skal betales af statskassen.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi og tidligere formand for De Økonomiske Råd, vil ikke kommentere de enkelte punkter, før han har set et samlet udspil. Men om omfanget siger han:

»Det er en skatteomlægning i den pæne ende«.

Hans umiddelbare bekymring går på finansieringen, som han advarer mod at finde i råderummet – altså de penge, regeringen forventer at have til rådighed i fremtiden.

»En finansiering, der består af en antagelse af nogle fremtidige dispositioner, er jeg betænkelig ved. Hvis man giver skattelettelser, og man vil finansiere det med det såkaldte råderum, skal det være dækket ind af en lavere udgiftsvækst inden for budgetloftsårene, før jeg vil anse det for at være reel finansiering«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce