Formand i Danske Regioner, Bent Hansen (S), takker af efter 10 år på posten.
Foto: Jacob Ehrbahn

Formand i Danske Regioner, Bent Hansen (S), takker af efter 10 år på posten.

Kommunalvalg

Mindre ideologi og mere pragmatisme: I regionerne er der ikke plads til ideologiske kampe

De politiske diskussioner i regionspolitik er fastlåst af krav fra Christiansborg. Valget tirsdag kommer til at handle mere om god sundhedsservice end om politiske forskelle, vurderer forskere

Kommunalvalg

Tirsdag skal vi beslutte os for, hvem der skal have magten i landets fem regioner i de kommende fire år. Men det kan være vanskeligt at få øje på, hvilken konkret forskel din stemme gør, når det gælder regionsvalget. For som politiske institutioner er de fem regioner blevet mere og mere orienteret mod drift, og de ideologiske slagsmål er trådt i baggrunden – blandt andet fordi hovedopgaven med at varetage sundhedssystemet ikke er noget, der tiltrækker eksplosive politiske uenigheder.

Sådan lyder det fra tre samfundsforskere og Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner gennem ti år.

Hvor regionspolitik i årene efter regionernes fødsel i 2007 var præget af ideologiske debatter og store spørgsmål om, hvor meget man eksempelvis skal benytte sig af privathospitaler på regionernes kerneområde – sundhed – er man i dag i en situation, hvor en række omstændigheder betyder, at regionspolitikerne bliver presset til at sætte praktiske løsninger i forgrunden. At privatisering ikke længere er et brandvarmt emne i regionspolitik, kommer blandt andet til udtryk ved, at der ikke rigtig er nogen  umiddelbar logisk partipolitisk forskel at spore, når man ser på andelen af patienter, som regionernes sygehuse sender til behandling eller udredning på private sygehuse.

De to venstreledede regioner – Syddanmark og Sjælland – sender med henholdsvis 0,1 procent og 7,3 procent både den mindste og den største andel patienter på privatsygehus, mens de socialdemokratisk ledede regioner, Nordjylland, Midtjylland og Hovedstaden, sender henholdsvis 5,3 procent, 5,2 procent og 4,5 procent af patienterne på privatsygehus.

Det er et tegn på, at regionspolitik har udviklet sig til en slags ideologisk gråzone, hvor vælgerne ikke er garanteret en bestemt politisk retning, fordi de stemmer på et bestemt parti, vurderer Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab ved Københavns Universitet.

»Man kan sige, at der selvfølgelig ligger en politisk tilkendegivelse ved at stemme på et parti, men det har ikke det store perspektiv i regionerne. Du stemmer på ideen om et parti, og det er jo en markering  af, hvor du synes, vi skal hen. Men du kan deraf ikke slutte, at din region så også ryger i den retning. Der er en del symbolik i regionsvalget«, siger Tim Knudsen.

Den vurdering bakkes op af  forskningschef og forsker i regional og kommunal udvikling ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch. Han peger på, at der er sket en bevægelse fra ideologi til pragmatisme.

»Der er ikke frygtelig mange politiske diskussioner. Det med privathospitaler er jo blevet afideologiseret. Der er kommet et meget mere pragmatisk syn på det. Før var det meget et kampområde, men i dag er der en meget mere praktisk tilgang«, siger  han.

Ingen er uenige om sundhed

At der ikke er de store regionspolitiske kløfter for vælgerne at lede efter i stemmeboksen i dag, skyldes også, at sundhedsområdet har karakter af et politisk samlingspunkt, hvor alle grundlæggende ønsker det samme, siger Rune Stubager, professor og valgforsker ved Aarhus Universitet. Med 88 procent af de fem regioners budget på i alt 125 milliarder kroner i 2017 er sundhed den altoverskyggende udgiftspost.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Sundhedsområdet er det, man kalder for et valent område – alle synes, vi skal have et godt sundhedsvæsen. Det er ingen rigtig uenige i. Så vælgerne må gå efter, hvem der er bedst til at levere den service. Hvem er bedst til at skaffe det, som alle er enige om at vi skal have?«, siger Rune Stubager.

Hos Danske Regioner læner formand Bent Hansen (S), der også er regionsrådsformand i Region Midtjylland, sig op ad forskernes udlægning.

»Uanset hvilken region vi er, tager vi alle sammen udgangspunkt i, hvad der er det optimale i vores situation. Går du fem-seks år tilbage, var der en mere ideologisk debat. Nu er det mere at sige, jamen, i vores driftssituation har vi nogle udfordringer med for eksempel at skaffe specialister på et bestemt felt, og så undersøger vi, om det kan betale sig at samarbejde med det private«, siger Bent Hansen.

Han peger på, at der på det dominerende sundhedsområde er begrænset plads til store ideologiske armbevægelser, fordi rammerne for det politiske arbejde i høj grad fastsættes af eller i forhandlinger med Christiansborg. Regionerne kan ikke opkræve skat og skrue op og ned for økonomien, fordi den forhandles på plads med Folketinget. Og så presses regionspolitikerne i retning af en mere pragmatisk tilgang, mener Bent Hansen, fordi de skal opfylde patienternes retskrav om at få udredning inden for 30 dage og derefter behandling inden for 30 dage – tidsfrister, som er vedtaget af Folketinget, og som øger brugen af private hospitaler, fordi de offentlige sygehuse ikke kan nå alle på 30 dage.

»De rettigheder skal vi jo leve op til, uanset om det gælder den ene eller den anden region. Så er der nogle prioriteringer, der er forskellige. Hvordan prioriterer du for eksempel personalesammensætningen, hvordan prioriterer du på tværs mellem somatik og psykiatri? Der er nogle partimæssige forskelle mellem, hvordan man prioriterer, og det jo det, vælgerne skal kigge efter«, siger Bent Hansen.

Er det ikke at stille høje krav til vælgerne, at de skal sætte sig ind i de enkelte regioners personalefordeling?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo. Og jeg har stor tillid til vælgerne. Men der er også nogle forskelle på, hvor langt man for eksempel vil gå med decentralisering. Hvor meget vil du lægge ud i decentrale sundhedscentre? Hvor meget vil man lægge på specialiserede hospitaler? Der er skillelinjer nok. Men det er ikke enkelt, og det med at gå efter skillelinjer mellem offentligt og privat er ikke så enkelt. Men det gør det da lidt sværere for vælgerne sådan entydigt lige at se forskel. Og så er det jo meget med at sige: Jamen, hvem har du tillid til, når det drejer sig om at drive et effektivt sygehusvæsen og levere den rigtige kvalitet? Det bliver meget et formandsvalg ligesom i kommunerne«, siger Bent Hansen.

Roger Buch mener, at netop det store fokus på regionsrådsformændene er en hæmsko for, at vi i samfundet får en ordentlig debat om regionspolitik: »Der er kun en markant politiker, og det er regionsrådsformanden. I amternes tid havde du flere formænd for de forskellige udvalg, som var kendte – ikke vanvittigt – men som trods alt dukkede op i lokale og regionale medier. Nu har man kun en politiker, som kun taler om et emne, og det er sundhed. Det, tror jeg, er kerneproblemet for regionerne. Så bliver der ikke meget at snakke om for borgerne«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce