Valgstederne er åbne til kommunal- og regionsvalget. Her er det på Guldberg Skole på Nørrebro i København. Der er valg i samtlige 98 kommuner og alle fem regioner.
Foto: Tariq Mikkel Khan

Valgstederne er åbne til kommunal- og regionsvalget. Her er det på Guldberg Skole på Nørrebro i København. Der er valg i samtlige 98 kommuner og alle fem regioner.

Kommunalvalg

Drop guldtuschen, husk at blive i køen og læs hvordan din stemme kan gå til et andet parti

Du må ikke bruge en guldtusch, og du må ikke sætte en smiley i stedet for et kryds på stemmesedlen. Og så kan din stemme gå til et helt andet parti end det, du har sat dit kryds ud for. Politiken guider dig til, hvordan du udfylder stemmesedlen korrekt, og hvad der sker med den, efter du har puttet den i stemmekassen.

Kommunalvalg

Ved hvert valg i Danmark kasserer de valgtilforordnede flere tusinde stemmesedler.

Langt størstedelen af dem fordi de er blanke, men en del af dem fordi de simpelthen er udfyldt forkert.

Ved sidste kommunal- og regionsvalg i 2013 blev der således kasseret 10.313 kommunale og 13.784 regionale stemmesedler, fordi der var sat mere end ét kryds, fordi der var brugt en forkert farve til at sætte krydset, fordi der var sat noget helt andet end et kryds, fordi der var skrevet navn på stemmesedlen eller på grund af noget helt femte.

Der er nemlig mange ting, du ikke må, når du afgiver din stemme. Men fortvivl ej, med udgangspunkt i Indenrigsministeriets retningslinjer guider Politiken dig til, hvad du skal huske, når du stemmer, og hvad der sker med din stemme, når du har lagt den i stemmekassen - den kan nemlig både gå til en anden kandidat eller et helt andet parti.

Din stemme kan blive ugyldig

Lad os begynde med, hvad du skal huske for at undgå, at din stemme bliver ugyldig.

Først og fremmest skal du huske dit valgkort eller en anden form for legitimation - for eksempel kørekort, sygesikringsbevis eller pas - inden du går ud ad døren. Du kan nemlig godt stemme uden dit valgkort, men du kan ikke stemme uden nogen form for legitimation.

Når du har vist dit valgkort eller anden legitimation, får du to stemmesedler. En til kommunalvalget og en til regionsvalget.

Du må kun sætte ét kryds på hver stemmeseddel - enten ud for partiet eller ud for en kandidat for partiet.

Du må heller ikke strege et kryds ud og sætte et nyt. Kommer du til at sætte et forkert kryds, skal du derfor blot bede den valgtilforordnede om en ny stemmeseddel - og valgsedlen med det forkerte kryds kasseres.

Krydset skal være et kryds. Du må ikke skrive et bogstav, lave en smiley eller andet. Kun med et kryds (x) eller et plus (+) er din stemmeseddel gyldig.

Du må hverken tegne eller skrive på stemmesedlen.

Du kan bruge det skriveværktøj, der ligger i stemmeboksen, eller tage dit eget med. Men vær opmærksom på, at din stemmeseddel ikke må have et genkendeligt præg, hvorfor din stemmeseddel bliver kendt ugyldig, hvis du for eksempel bruger en guldtusch.

Ønsker du at stemme blankt, lader du blot være med at udfylde stemmesedlen og lægger den i stemmekassen. Dermed bliver den ugyldig, men tæller stadig med i det samlede tal for valgdeltagelsen.

Valgstederne lukker klokken 20. Men hvis der er kø foran valgstedet, lukker det ikke, før alle har nået at stemme. Så sidder du derhjemme og hører rådhusklokken slå otte gange, er det bare om at skynde dig ned på valgstedet og håbe, at det endnu ikke er lukket.

Din stemme kan gå til en anden kandidat

Din stemme går selvfølgelig som udgangspunkt til det parti eller den kandidat, som du har sat dit kryds ud for. Men to regler kan betyde, at stemmen i sidste ende enten går til en anden kandidat inden for partiet eller til et helt andet parti.

Lad os begynde med, hvordan din stemme kan havne hos en anden kandidat inden for partiet. Det kan den på grund af den måde, som partierne opstiller deres kandidater på.

Der findes to måder for partier at opstille deres kandidater på: Sideordnet opstilling og partiliste.

Ved sideordnet opstilling lader partierne det være helt op til vælgerne, hvilke af deres kandidater der skal ind i byrådet eller regionsrådet. Kandidaterne er nemlig ikke opstillet i prioriteret rækkefølge, men bliver valgt ud fra hvem der får flest personlige stemmer.

Får partiet to mandater valgt ind, er det altså de to af partiets mandater på stemmesedlen, der har fået flest personlige stemmer, der bliver valgt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ved den anden opstillingsmetode, den såkaldte partiliste, er kandidaterne derimod opstillet i prioriteret rækkefølge. Hvis partiet får to mandater valgt ind, er det altså som udgangspunkt nummer 1 og 2 på stemmesedlen, der kommer i byrådet eller regionsrådet.

Men ved denne opstillingsmetode beregnes også et fordelingstal ud fra antallet af stemmer og antallet af opstillede.

Opnår en af de opstillede for partiet det samme antal eller flere stemmer end fordelingstallet, overhaler vedkommende nummer 1 på listen, hvis nummer 1 har fået færre stemmer. Er der en til, der får samme eller flere antal stemmer end fordelingstallet, overhaler denne person nummer 2 på listen. Er der omvendt kun én, der matcher eller overgår fordelingstallet, går partiets andet mandat til nummer 1 på listen og så fremdeles.

Ved begge metoder kan din stemme altså gå til en anden kandidat, hvis vedkommende enten ikke får nok personlige stemmer eller ikke står højt nok på partiets prioriterede liste. Men din stemme bliver inden for partiet.

Din stemme kan gå til et andet parti

En anden regel betyder dog, at din stemme også kan ende hos et helt andet parti.

I modsætning til folketingsvalg kan partierne til kommunal- og regionsrådsvalg indgå såkaldte valgforbund. Valgforbundene skal sikre, at ingen stemmer går tabt - men kan altså også betyde, at din stemme ender hos et af de andre partier i valgforbundet.

Så tjek, hvem de enkelte partier er i valgforbund med i din kommune, før du beslutter dig for, hvem du vil stemme på. Det kan du heldigvis meget nemt gøre på DR.dk.

Valgforbund fungerer på den måde, at når to eller flere partier går sammen, puljes de vundne mandater til hele valgforbundet og fordeles først herefter til de enkelte partier inden for valgforbundet.

Hvis tre partier i et valgforbund for eksempel får nok stemmer til ét mandat hver, men tilsammen har nok overskudsstemmer til at sikre et fjerde mandat, får valgforbundet det fjerde mandat, som så går til det parti i forbundet, der har fået flest stemmer. Det hedder d'Hondts fordelingsmetode.

Havde de tre partier ikke indgået valgforbund, ville de risikere, at et andet parti uden for valgforbundet med flere overskydende stemmer ville få det ekstra mandat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et eksempel fra det seneste kommunalvalg i Kolding kan illustrere det. Her var Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Miljøpartiet Fokus i valgforbund. De fem partier fik tilsammen otte mandater med fem til Socialdemokratiet, ét til hver af Radikale, SF og Enhedslisten og nul til Miljøpartiet Fokus.

Men de 49 stemmer på Miljøpartiet Fokus og de resterende stemmer på partierne i forbundet, der ikke gav et mandat, blev ikke tabt. Tilsammen gav de 1.722 overskydende stemmer nemlig et ekstra mandat, som sikrede Socialdemokratiet som det største parti i valgforbundet et sjette mandat.

Havde de fem partier ikke været i valgforbund, var mandatet i stedet gået til Dansk Folkeparti, der havde 1.712 overskydende stemmer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce