Allerede som nyuddannet skuespiller brugte Niels Anders Thorn kroppen som sit udgangspunkt. Derfor var det naturligt for ham, at han på et tidspunkt, hvor han havde spændt buen for hårdt, tog en uddannelse til kropsterapeut.
»Jeg havde læst medicin, inden jeg begyndte på skuespillerskolen, og jeg har altid arbejdet med den psykologiske del af det kropslige udtryk. Det er det første, jeg får på plads, når jeg arbejder med en rolle«, siger han i dag.




























