Pernille Skipper fra Enhedslisten anerkender, at hun trods alt ikke ligger nederst på nogen form for eliteskala.
Foto: Finn Frandsen

Pernille Skipper fra Enhedslisten anerkender, at hun trods alt ikke ligger nederst på nogen form for eliteskala.

Samfund

Pernille Skipper: »I et bredt elitebegreb kan du sagtens kalde mig elite i kraft af min position, indflydelse og mine privilegier«

Pernille Skipper fra Enhedslisten føler sig tæt på eliten forstået som danskere med tryghed og privilegier. Men langt fra magteliten - så langt væk som det fremstod i et interview forleden er hun dog heller ikke.

Samfund

»Uddannet jurist, efterkommer af en greve, tjener omkring 45k efter partiskat og er medlem af Folketinget. Men eliten? Det er de andre«.

Sådan lød Berlingske Tidendes overskrift som opfølgning på et interview torsdag i Politiken med Enhedslistens folketingsmedlem Pernille Skipper.

Her var hun på et særligt elitebarometer havnet allerlængst væk fra landets elite. På et 1-tal hvor 10 er det højeste eliteniveau.

Siden har Pernille Skipper været grundirriteret over det drilleri, der er fulgt med i medierne, for hun mener - trods alt - alligevel ikke, at hun er blandt de allermest magtesløse her i riget.

Få hundrede bestemmer

Politiken har interviewet hende - igen - for at få helt styr på hendes placering på elitebarometeret, som hun ikke blev præsenteret konkret for i interviewet.

Du er utilfreds med, at du satte dig selv til en 1'er nederst på Politikens elitebarometer. Hvorfor?

»Jeg blev ikke bedt om at placere mig selv på et konkret barometer. I et bredt elitebegreb kan du sagtens kalde mig elite i kraft af min position og indflydelse og mine privilegier, og der er jeg minimum oppe omkring 7-8 stykker. Men jeg svarede på, hvordan jeg så mig selv i forhold til den konkrete magtelite på nogle få hundrede mennesker, som har den egentlige magt i kraft af deres økonomi og netværk, men som ikke er valgt til det. Den gruppe er der stort set ingen politikere i. Heller ikke mig. Jeg er meget langt fra den. Og så svarede jeg nærmest henkastet, at jeg nok var en 1'er i forhold til dem, der er 10«.

Så du synes ikke, at en bred definition af 'elite'  er brugbar, fordi man kan have mange privilegier uden at have magt?

»Der er mange valide elitebegreber. Men hvis vi diskuterer akademikere mod ufaglærte eller jyder mod københavnere, misser vi at diskutere den konkrete magtelite, som sidder på indflydelsen i kraft af deres penge. Og jeg er overhovedet ikke en del af det netværk på måske 400 mennesker«, siger Pernille Skipper.

Hun henviser dermed til bogen 'Magteliten' fra 2015, som via en analyse af netværk her i landet kom frem til, at 423 navngivne personer bestemmer overmåde meget.

Langt fra dem der bestemmer

Men selv hvis vi tager udgangspunkt i din snævre definition af eliten som de økonomisk magtfulde, placerer du dig selv på et 1-tal. Hvor jeg må formode, at langtidssyge, hjemløse og kontanthjælpsmodtagere også befinder sig på bunden af skalaen. Men så magtesløs er du vel ikke?

»Det var måske en overdrivelse, men jeg ville bare understrege, at jeg er meget langt væk fra den konkrete magtelite, som i det hele taget består af meget få politikere«

Og det er EU-toppolitikere, Bjarne Corydon og sådan nogen?

»Jeg kan ikke huske, hvem der i bogen konkret er listet op. Der er nogle få fagforeningsledere og politikere. Men i hvert fald ikke mig, og det ville jeg signalere ved at sige, at jeg nok lå på 1. Men klart nok... hvis 1 er den hjemløse og 10 er magteliten, så er jeg ikke 1«.

Hvor ligger du så?

»I forhold til den egentlige magtelite ved jeg ikke lige...«

Måske en 3'er?

»Ja, eller en 4'er eller 5'er. Pointen er bare, at jeg er meget langt fra den konkrete magtelite«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Elite er ikke noget luftigt

Din eliteopfattelse er skarpt skåret. Dit parti handler vel også om, at vi skal se tydeligt for os, hvilke konkrete personer, der bestemmer over os andre - engang skulle de vist op og dingle i lygtepælene...?

»Altså det synes jeg ikke, de skal. Men jeg vil gerne have, at de deler mere...«.

Men er det ikke korrekt, at ordet 'elite' er blevet et skældsord. Og derfor er det magtpåliggende for dig at ligge nederst på en eliteskala, så du kan være den magtesløse, der peger på magten?«.

»Nej, det er ikke rigtigt. I Politikens artikel blev det fremstillet korrekt, men elitebarometeret var forkert. Ud fra mange elitebegreber er jeg langt tættere på at være elite end størstedelen af den danske befolkning, 100 procent sikkert, det er der slet ikke tvivl om. Det ville være mærkeligt at påstå andet, jeg er jo valgt til Folketinget, jeg sidder i Danmarks 4. største parti, jeg får en rigtig god løn, selv om vi afleverer en stor del til partiskat - for ikke at tale om de pensioner, man får som politiker. Jeg lever generelt en meget mere tryg tilværelse end rigtig mange og har mere indflydelse end langt langt de fleste. Men min pointe er, at elite ikke kun er noget luftigt om levevilkår, men også meget meget konkret. Og at der er mennesker, som får meget mere indflydelse, fordi de har penge og netværk. De har har købt sig til magt for at sige det på en grov måde«.

Arveafgiften - dér slog magteliten til

Giv mig lige ét eksempel på magthavere, der indenfor de seneste år har trukket samfundet i en retning alene på grund af deres økonomiske magt?

»Et af de tydelige eksempler er arveafgiften, hvor der blev oprettet netværk blandt de rigeste familier og virksomheder i Danmark, der gik sammen med det mål at få ændret lovgivningen. De skød en masse penge i det og fik lavet lovgivningen om, og der gik en hulans masse penge fra fællesskabets kasse over til skatterabatter til dem. Det skete i kraft af en målrettet lobbyindsats... fordi de havde penge til det«

Nu kan man vel sige, at der også er andre interessegrupper, der skaffer skattefordele til lavtlønsgrupper, så pengene fordeles vel ikke til de rige alene?

»Det sker ikke i nær så stort et omfang, desværre. Der er ikke råd til en tilsvarende kampagne for Rådet for Socialt Udsatte, der lever på statens nåde med få millioner kroner om året«.

Er hele den her elitedebat ikke bare en strid om ord? Skal vi kalde dem, der bestemmer det hele, noget andet? Magthaverne eller de indflydelsesrige?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vel i det hele taget det, Politikens serie handler om. Hvad det ord 'elite' betyder. Det er relevant at diskutere, for bruger man det i flæng, lægger det bare et røgslør over, hvem der egentlig er de magtfulde«.

Skal vi alle sammen stoppe med at bruge ordet 'elite', når vi alligevel ikke kan enes om, hvad det betyder, og bruge et andet ord om dem, som vi synes bestemmer det meste?

»Jeg vil nødig ud i at prøve at styre, hvordan folk bruger ord. Men jeg vil gerne diskutere, hvem der har indflydelse og magt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce