Annonce
Annonce
Uddannelse

Sådan ser karaktererne ud på dit barns skole

Politiken giver dig overblikket over, hvordan landets skoler klarer sig.

Annonce

Ligger dit barns skole i top eller bund, når det kommer til karaktergennemsnittet? Og hvordan ser det ud med fraværet? Trives børnene på skolen? Og er læreren egentlig uddannet i dét fag, som vedkommende underviser i til daglig?

Det kan du finde ud af, hvis du kigger på kortet herunder.

Selve kortet viser karaktergennemsnittet i grundskolerne i kommunerne, men i felterne under kortet kan du selv søge efter dit barns skole.

Det er desuden muligt at se karaktergennemsnit for de enkelte skoler, som er korrigerede efter forholdet mellem de reelle karakterer og forventede karakterer ud fra socioøkonomiske forhold. - dvs. hvordan man fra officiel side forventede, at elever ville klare sig på baggrund af økonomien i deres hjem, mod hvordan deres karakterer så reelt endte med at se ud.

LÆS OGSÅKæmpe nysgerrighed om karakterer lagde hjemmeside ned

Du kan også søge på en kommune, hvis du gerne vil sammenligne med andre skoler i samme kommune.

'Skoleshopping' vækker bekymring

I dag klokken 12 åbnede Undervisningsministeriet op for en ny hjemmeside, hvor man kan se og sammenligne grundskoler rundt omkring i hele landet.

Udover de fire parametre, som vi her på Politiken har valgt at tage med, kan man også se ting som procenten af elever med udenlandsk herkomst på skolen, antallet af elever, der tager en 10. klasse efter 9. klasse og andet.

LÆS OGSÅLærernes formand: »Det her er simpelthen noget pjat«

Muligheden for at kunne sammenligne skolerne på én stor hjemmeside har vakt bekymring, blandt andet hos formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der tidligere i dag sagde til Politiken:

»Vi tror ikke, at det (hjemmesiden, red.) får nogen væsentlig betydning. Vi tror, det er mere symbolpolitik. Det er ærgerligt, at man på den her måde sender et signal om, at folkeskolen er et forbrugsgode, hvor man bare vælger til eller fra«, sagde han.

Kompetencedækning viser, hvor stor en andel af lærerene der er uddannede i det fag, de underviser i. Fravær er også angivet i procent, mens trivsel måles på en skala fra 1 til 5.

Hold musen over de enkelte kommuner, for at få et hurtigt overblik over karaktergennemsnittet, eller brug søgefelterne nedenunder, for at se mere detaljerede oplysninger om den enkelte skole.

Redaktionen anbefaler

Fra i dag kan du let sammenligne gode og dårlige skoler

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce