Christina Rise er 21 år og drømmer om at blive læge. Hun har et gennemsnit på 10,5, men fordi studenterhuen kom i hus for mere end to år siden, og hun derfor ikke længere kan gange sit gennemsnit, kom hun ikke ind på medicinstudiet i år. »Det er vildt frustrerende, for fagligt har jeg bedre resultater end mange af dem, der er blevet optaget«.
Foto: Jacob Ehrbahn

Christina Rise er 21 år og drømmer om at blive læge. Hun har et gennemsnit på 10,5, men fordi studenterhuen kom i hus for mere end to år siden, og hun derfor ikke længere kan gange sit gennemsnit, kom hun ikke ind på medicinstudiet i år. »Det er vildt frustrerende, for fagligt har jeg bedre resultater end mange af dem, der er blevet optaget«.

Uddannelse

Karakterbonus lokker ikke flere unge hurtigere ind på uddannelserne

Gymnasier, universiteter og virksomheder vil have afskaffet omstridt bonusordning. Stik imod de politiske ambitioner får den alligevel ikke flere hurtigere i gang med en uddannelse, viser nye tal.

Uddannelse

Guleroden til unge om, at de kan gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de søger ind på en videregående uddannelse inden for to år, får ikke flere hurtigere i gang med at læse.

Det viser nye tal i en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Før reglen trådte i kraft i 2009, begyndte 71 procent af de studerende på en uddannelse inden for to år. I dag er andelen omtrent den samme, nemlig 70 procent.

Formålet med at indføre karakterbonussen var ellers, at det skulle få flere til at begynde tidligere på en uddannelse. Men det er »bestemt ikke lykkedes«, vurderer professor Peter Allerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

»De politiske intentioner har ikke virket. Der er altså stadigvæk en del mennesker, som af forskellige grunde lige vælger at tænke sig om, selv om der hænger gulerødder for næsen af dem«, siger han.

Afskaf, afskaf, afskaf

Gennem årene har ordningen været udskældt og meget omdiskuteret. Nu vil både gymnasieelever, studerende, gymnasierektorer, universitetsrektorer og virksomheder have den afskaffet.

»Vi skal helt afgjort have afskaffet den regel. Den får tilsyneladende ikke nogen hurtigere i gang, til gengæld har den en masse utilsigtede konsekvenser. Reglen er med til at skabe kunstig inflation i karaktererne, så adgangskvotienterne og snittene bliver tårnhøje, hvilket er med til at skabe et enormt usundt karakterfokus i gymnasiet«, siger formand Jens Philip Yazdani fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Der er jo ingen grund til at have en ordning eller et regelsystem, der ikke virker efter hensigten

Ifølge rektorerne på gymnasierne er »det på tide at få afskaffet den bonus«, siger Anne-Birgitte Rasmussen, formand i foreningen Danske Gymnasier. Rektorerne på universiteterne deler den holdning.

»Det giver nogle kunstigt høje karaktersnit, og vi kan egentlig også bedre lide, at folks karaktergennemsnit er skabt på baggrund af deres faglige indsats og ikke på baggrund af en eller anden tidsfaktor, der er inde i billedet«, siger Anders Overgaard Bjarklev, formand for Danske Universiteters Rektorkollegium.

Bonussen er et af de mange incitamenter, der skaber et »vanvittigt« fokus på kvantitet og hastighed frem for kvalitet, mener forkvinde Sana Mahin Doost i foreningen for universitetsstuderende, Danske Studerendes Fællesråd. Hun påpeger, at det også har konsekvenser for dem, der ikke længere kan gange deres snit, hvis de for eksempel ønsker at skifte uddannelse.

Venstre vil kigge på reglerne

Også virksomhederne ønsker ordningen afskaffet, blandt andet fordi man ellers risikerer at gå glip af nogle talenter.

»Det er skævvredet at belønne hastighed frem for flid og faglighed. Hvorfor skal de hurtige have en forlomme ved at kunne gange op, mens de, der tager lidt længere tid om at komme i gang, sættes bagest i køen?«, siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er uvist, hvordan tallene ville have set ud, hvis bonussen ikke var blevet indført. Men allerede før den trådte i kraft, var unge begyndt at søge tidligere ind på en uddannelse. I 2004 var det 61 procent, der søgte ind inden for to år, hvorefter flere og flere hvert år gik tidligere i gang, så niveauet i 2008 nåede de 71 procent.

»I de år skete der et mentalitetsskifte, hvor de unge blev mere fokuseret på job og fremtid. Så den politiske diskussion om, at de skulle tænke sig om, slog meget godt igennem i forhold til at få en større gruppe til at starte relativt tidligere, allerede før guleroden«, forklarer professor Peter Allerup.

Socialdemokratiet er »overrasket« over tallene, men uddannelsesordfører Mette Reissmann mener alligevel, at ordningen skal fastholdes.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) afviser at stille op til interview eller svare på skriftlige spørgsmål. Men Venstre er klar til at give hurtigstartbonussen et eftersyn, når de »lige har haft lejlighed til at dykke ned i tallene«, siger uddannelsesordfører Jakob Engel-Schmidt: »Det giver selvfølgelig anledning til at se på, om karakterbonussen har den ønskede effekt. Der er jo ingen grund til at have en ordning eller et regelsystem, der ikke virker efter hensigten«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce