For seks år siden sad Arnt Jensen på Filmskolen og hjalp til med at efterbehandle en film. I pauserne i arbejdet sad han og tegnede for sig selv, mens han blev mere og mere grebet af motivet: et tåget, knugende og truende univers holdt i sort og hvid.

Her kunne han mærke en slags gnist indeni: Her var den idé, han havde søgt efter.

Kolleger i computerspilverdenen beskriver i dag Arnt Jensen som branchens svar på Lars von Trier. En kompromisløs auteur, der med en klar vision har brugt seks år af sit liv på at realisere drømmen om et stramt komponeret computerspil, der tager mediet alvorligt. Et spil uden tekst, musik og dialoger, hvor man styrer en dreng rundt i et tåget, dystert univers holdt i sort-hvid - universet fra hans første tegning.

I onsdags udkom så spillet ' Limbo ', der med det samme har modtaget topkarakterer fra både hjemlige og internationale spilanmeldere.

LÆS ANMELDELSEN Spillet 'Limbo' er et mageløst mareridt

Da Arnt Jensen var yngre, forestillede han sig ikke, at han en dag skulle arbejde med computerspil, men ser man tilbage, blev nogle af linjerne allerede lagt i barndommen.

Den beboede boble

Instruktøren voksede op på landet - et husmandssted mellem Randers og Århus med forældre, der bragte masser af dyr til hjemmet. Vildsvin, geder, heste, høns, katte, fasaner, skildpadder, guldfisk og vandrende pinde. Det var dog et andet væsen, der fangede Arnt Jensens opmærksomhed.

Faderen var meget interesseret i computere og hentede familiens første pc fra Texas Instruments hjem til familien i starten af 1980' erne. Arnt Jensen begyndte at spille computer og lavede også små spil selv. Med årene blev det hans egen lille boble, han kunne bebo.

LÆS ARTIKEL Microsoft vil booste salget af et nyt dansk spil

Arnt Jensens anden store hobby var at tegne, og han kunne bruge uger på at perfektionere stregerne på papiret. Hverken han eller nogen andre lavede dog den kobling, at det kunne være muligt at leve af at tegne - og endnu mindre af computerspil, så efter endt skolegang tog Arnt Jensen en uddannelse i kontor og handel i Århus og brugte med sine egne ord årene efter på at være frustreret over, hvad han mon dog skulle bruge sit liv på.

Lever op til sit auteur-image

Alt dette ændrede sig i 1994, da han begyndte på Designskolen. Pludselig åbnede en helt ny verden sig for ham: »Det var det vildeste. Det var nærmest som at finde hjem«, siger han.

»Jeg havde gået i folkeskolen med 400 elever, og næsten alle vidste, det var mig, der kunne tegne. Jeg var sådan lidt en ener. Men så kom jeg på Designskolen, og pludselig er alle menneskerne enere, der er samlet ind fra hele Danmark«. Efter uddannelsen arbejdede han for det danske spilfirma IO, men følte, at kreativiteten blev bundet.

LÆS ARTIKEL Danmark vinder computerspillets Sundance

I stedet slog han sig ned som freelancer - et job, han »næsten hadede«, og han søgte konstant at finde på noget, han kunne skabe som sit eget. Det var dét, han fandt frem til den aften på filmskolen, hvor han tegnede de første sorte streger til ' Limbos univers.

»Siden har jeg ikke set mig tilbage«, siger han.

Stædig og perfektionistisk

Herefter har Arnt Jensens liv været dedikeret til projektet, og det med en stædig insisteren på at holde fast i sin grundidé og kontrollere alle detaljer.

»Han lever op til sit auteur-image og har villet bestemme det hele selv. Han har været meget kompromisløs i sin tilgang«, siger Morten Skovgaard, der er chefredaktør på spilmagasinet Gameplay og har fulgt tilblivelsen af spillet fra sidelinjen.

»Han er helt klart en perfektionist. Var det en mindre perfektionistisk person, så havde spillet måske taget halvandet år mindre at lave, men så var det ganske sikkert ikke blevet lige så godt«. Samme fortælling lyder fra Ole Teglbjærg, der er direktør og partner i spilfirmaet Press Play, der holder til i samme hus som Arnt Jensens firma Playdead.

»Han er ekstremt visionær og fuldstændig konsekvent i sine visioner. Det kan på nogen virke, som om han er arrogant eller som Lars von Trier, fordi han ikke vil give sig«, siger han.

»Samtidig kan han godt virke lidt sky, og han er ikke den store netværker. Det virker, som om han foragter store dele af spilbranchen og synes, det er åndssvagt med effekter og plingelinglyde«.

Uinteresseret i spilbranchen

Arnt Jensen interesserer sig ikke meget for spil, forklarer han. Kun de ting, der kan opsluge ham fuldstændigt, men dem er der år imellem.

»Der er enkelte spil, der står som milepæle for mig. Og det er det samme, jeg drømmer om: at skabe noget, som jeg kan lulle andre folk ind i«, siger han.

Han forklarer, at han har en kunstnerisk tilgang til arbejdet, som er bundet op på følelser og mavefornemmelser.

»Jeg involverer mig enormt meget, og det er en hård proces, for alt skal vrides igennem. I løbet af årene har folk hevet i alle mulige retninger, mens jeg har forsøgt at holde fast«, siger han: »Jeg er meget tænksom, og det tager lang tid for mig at bundfælde beslutninger - ofte flere dage, og ofte til andres store frustration«.

Fik Kunstfondens legat

Kunstnerimaget støttes også af, at han som den første computerspilmager har fået støtte fra Statens Kunstfond, blandt andet det treårige arbejdslegat. Det var i samme periode, hvor det for alvor tog fart for projektet med en video på nettet, der skulle vise spiluniverset frem og tiltrække programmører til projektet.

LÆS ARTIKEL 'Hitman's arvtager er i sort/hvid

Videoen blev en viral steppebrand, og millioner så den i løbet af et par uger, og så begyndte det at vælte ind med tilbud fra de store spilfirmaer verden over. De blev afslået.

I stedet hyrede han et større hold og allierede sig med iværksætteren Dino Patti, der siden har taget sig af alt det praktiske i firmaet, mens Arnt Jensen har kunnet koncentrere sig om det kunstneriske.

Nu hvor spillet er færdigt, går tankerne allerede mod nye eventyr. Arnt Jensen har lavet nye skitser til et fremtidigt projekt, som han dog ikke vil afsløre endnu.