»Er du nu sikker på, at jeg godt må komme ind«, spørger fotografen igen. Han har haft en dårlig oplevelse med Dannerhuset for mange år siden, hvor han blev nægtet adgang til huset på grund af sit køn. Og ikke fik taget nogen billeder.

Men denne torsdag aften kommer han ind uden problemer. For både hankøn og hunkøn – og dem midt imellem – er inviteret til debat om mænd.

»Jeg var i sin tid med til at besætte Dannerhuset i oprør mod mænds vold mod kvinder. Også derfor er det lidt sjovt at stå her i dag og tale om mænd som det svage køn«, indleder moderator og DR-journalist Anni Pape.

Mand, kvinde og fisk
Det er blevet moderne at tale om mænd i kønsdebatten. Taberdrenge og de svage mænd. Mænd, der får tæsk af deres koner. Mænd, der ikke får en uddannelse. Mænd, der ikke går til lægen i tide og bliver syge. Mænd, der bliver forladt og går i hundene.

Ligestillingsminister Lykke Friis (V) nedsatte på kvindernes internationale kampdag i år endda et såkaldt mandepanel, der skal »brede ligestillingsdebatten ud«. For nu skal mandekønnet på dagsordenen – og derfor havde foreningen Danners Venner inviteret til »festlig diskussion« om køn og kønsroller under overskriften ’Er mænd en truet art – overtager kvinderne det hele?’.

LÆS OGSÅ Kommuner fravælger kvindelige topchefer

I panelet sad farverige debattører som mediepersonlighed og forfatter Suzanne Bjerrehuus, filminstruktør og reklamemand Søren Fauli, politiker Pernille Rosenkrantz-Theil (S), livsstilsekspert Christine Feldthaus og queeraktivist og performancekunstner Miss Fish aka Jørgen Callesen. Sidstnævnte var nok den, der stak mest ud ved at præsentere sig som »50 procent mand, 50 procent kvinde og 50 procent fisk« og møde op iført paryk, rød læbestift og blå øjenskygge.

Kønnet til forhandling
»Vi har et biologisk køn, men vi har også et socialt køn. Jeg har levet hele mit liv med en seksualitet og en kønsopfattelse, der aldrig har passet ind. Men køn er ikke statisk, og begge køn er til forhandling i dag«, lagde Miss Fish ud.

Også Søren Fauli, der de senere år har blandet sig i den offentlige kønsdebat, viste sig at være lidt tvivlende omkring det med kønnet.

»Jeg har altid følt mig som en kvinde i mandekrop. Når jeg er sammen med mænd, vil jeg helst tale om følelser og kan slet ikke være med på det der med fisse og fodbold. Derfor føler jeg mig ofte afsindigt provokeret af kønsdebatten«, indledte Fauli, der ved første øjekast kunne virke lidt i mindretal i en sal fuld af damer.

Survival of the fittest
Danner, der tidligere hed Grevinde Danner Stiftelsen, er midlertidig flyttet ind på det tidligere musikkonservatorium på H.C. Andersens Boulevard, mens det historiske Dannerhus ved Nansensgade bliver restaureret.

Ved den aflåste indgang vidner en række klapvogne om, at Danner stadig er et krisecenter for voldsramte kvinder og deres børn, selv om debatten forløber i en festsal og i højt humør.

»I dag klynker mændene, fordi de synes, kvinderne kan alt og er alle steder. Kvinder kan endda få børn uden mænd, så hvad skal de med dem? Jeg mener sådan set bare, at det, vi ser i øjeblikket, er et darwinistisk udskillelsesløb, survival of the fittest, hvor vi får sorteret de svageste fra. Og det er godt for alle«, siger Suzanne Bjerrehuus og kigger ud over salen.

Adfærdsregulering?
Foran hende sidder en del kvinder fra den ældre rødstrømpegeneration samt en del kvinder i 30’erne. To generationer med forskellige perspektiver. Bjerrehuus fortsætter:

»Jeg går virkelig ikke ind for adfærdsregulering som med bestyrelseskvoter for kvinder og mænds tvungne barsel, fordi jeg mener, at det er i gang med at ske af sig selv. Kvinderne er allerede i gang med at gøre karriere og få en sød mand derhjemme til at tage sig af børnene«.

LÆS OGSÅ Queer er det nye femi-slagord

Søren Fauli bryder ind, tydeligt ophidset.

»Jeg bliver virkelig rædselsslagen for den der konsensus om, at mænd bare er nogle ulækre liderlige svin, som kan undværes. I Japan er de langt foran os, fordi stærke veluddannede kvinder nu er begyndt at bo sammen og tage på bordel sammen for at bolle med mænd. Og man har busser kun for kvinder, så de kan slippe for mænds liderlige blikke. Og nu begynder det at dukke op herhjemme!«.

»Det lyder da pragtfuldt at kunne slippe for mænd. Alle kender jo den der med at sidde alene på en restaurant og gemme sig bag en bog for at slippe for de der mænd, der kommer hen og vil starte noget. Desuden har verden altid været opdelt, bare den anden vej«, svarer Suzanne Bjerrehuus.

Kvinderne vil skilles
Her kommer Pernille Rosenkrantz-Theil på banen:

»Jeg gider altså ikke, at verden bliver lige så opdelt som for 50 år siden, bare med omvendt fortegn. Men det mener jeg også, vi er meget langt fra. Det kan godt være, at der i dag er flere kvinder end mænd på medicinstudiet, men 98 procent af de hjemlige professorer er stadig mænd«, siger hun.

Her bryder Christine Feldthaus ind med lidt statistik:

»21 procent af mænd over 40 år får ikke børn. Det er kun 13 procent af kvinderne. 41 procent af alle par bliver skilt, og i 71 procent af tilfældene er det kvinden, der går fra manden. Hvor det tidligere var manden, der gik til fordel for en yngre model«, siger hun.

»Og de mænd har det rigtigt svært. Det er også derfor, de skynder sig at prøve at finde en ny partner, mens kvinder bliver skilt for at være sig selv og tager sig god tid til det. Men jeg mener, at kvinden skal tage et ansvar for, at manden også har det godt efter en skilsmisse. Og det er ikke det, jeg oplever«, siger Søren Fauli.

Feminiserede skolesystem
Herefter går paneldebatten over i sin anden runde, der skal handle om det såkaldt feminiserede skolesystem, hvor drengene ikke kan sidde stille.

»I min 15-årige søns klasse sidder der 12 dygtige piger med neglelak og navlepiercinger. Og så er de 12 drenge, der kravler rundt på væggene. Alt ved ADHD-diagnosen passer på min dreng, der kun kan stå op og tale og keder sig i sin pigeskole«.

LÆS OGSÅ »Stripfitness pornoficerer kvindekroppen«

»Der virker bare ikke for ham. Vi skal kigge på de der drengebørn, på, hvorfor de falder fra på ungdomsuddannelserne. Det er meget vigtigere, at vi ikke taber en ungdomsgeneration end at diskutere, hvorvidt man skal spille golf i 30 eller 32 år på efterløn«, siger Christine Feldthaus.

Der synes at være enighed om, at drengene i skolealderen har det svært.

»Meget af det handler om, at man i dag ikke må opdrage hårdt. Kæft, trit og retning er taget ud af skolesystemet«, mener Søren Fauli.

Hvad skal en dreng være?
»Men sådan nogle som jeg, der har været enlige mødre, har jo også forgudet vores sønner og ikke givet dem ansvar nok. Er det ikke også derfor, at de har svært ved at indordne sig?«, spørger moderator Anni Pape.

»Jo, der er rigtig mange mødre, der har været projektledere for deres børn hele livet, og derfor kan drengebørnene mindre og mindre, når mor ordner alt. Vi har været curlingforældre, og jeg har selv stået og købt sko i størrelse 40 med velcrolukning, fordi drengen aldrig har lært at snøre sine sko selv. Men jeg synes, jeg ser en ændring fra min generation til Pernilles generation, som er 15 år yngre«, svarer Christine Feldthaus.

Foto:  Per Folkver.

»Det er præcis det, vi ikke gør mere! Drengene får at vide, at de skal tage deres tallerken ud efter maden og selv støvsuge deres værelse, selv om vi har rengøringshjælp. I gamle dage forkælede kvinderne deres drenge og holdt deres piger nede, og sådan var deres roller også defineret i samfundet«.

»Vores opgave i dag er at definere, hvad det er, drenge skal være. For vi er helt sikre på, hvad piger skal, de skal være stærke, kloge Pipi’er, men hvad skal vores drenge?«, spørger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er mor til både en dreng og en pige.

Samfundets ansvar
»I fremtiden vil kvinderne være bedre uddannede og derfor nødt til at gifte sig med mindre veluddannede mænd, hvad vil det gøre ved familieformen?«, spørger Anni Pape så.

»Der er jo lang vej endnu, før det med, at kvinder er veludannede, også betyder, de tjener mere i løn. Jeg tjener mere end min mand, men det er et enkelttilfælde, for kvinder i dag tjener stadig væsentlig mindre end mænd«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Jeg synes ikke, vi skal have ondt af mændene. Der er mange mænd, der vil finde det befriende at slippe for forsørgerrollen. Som min søn, der elsker at lege med sine børn og spille guitar og er model, men har valgt sig en stærk, veluddannet kvinde«, siger Suzanne Bjerrehuus.

Som modsvar til debattørernes tendens til primært at argumentere ud fra egne personlige erfaringer og måde at indrette livet på rejser en kvinde fra publikum sig op og fortæller, at hun var ung i 70’erne, og husker os på, at kvindebevægelsen var politisk og så både familien og lønforhandlinger som noget politisk, det var samfundets ansvar at indrette forsvarligt, ikke den enkeltes.

Gøgler og pølsesælger
Christine Feldthaus tager ordet:

»Jeg har både prøvet at være sammen med en karrieremand, der tjente storkasse, hvor vi aldrig så hinanden, og så min nuværende mand, som er gøgler og nogle gange sælger pølser. Han går mest op i at cykle og kysse mig og servere kaffe på sengekanten og sige, at jeg er vidunderlig«.

En kvinde i salen følger op:

»Det er da dejligt, at du har fundet en mand, der hviler i sig selv og ikke behøver gøre karriere og tjene penge, men det er vel ikke det normale?«.

LÆS OGSÅ Er storken blevet elektronisk?

»Nej, det har du ret i. Og de mænd, jeg ellers omgiver mig med, fatter ikke, hvorfor min mand dog gider rende rundt og opvarte sådan en strigle som mig, og prøver at tilbyde ham job i deres virksomheder«, svarer Christine Feldthaus.

Men er løsningen, fremtiden, enhver kvindes hedeste julegaveønske så en hjemmegående husfar, der kan ordne børn, mad og seksuelle drifter i et snuptag, så mor kan koncentrere sig om karrieren og kontoret?

»Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi begynder at kigge på den barselsorlov med mandebriller. Det kan ikke være rigtigt, at mænd, der gerne vil på barsel, skal stå med hatten i hånden hos deres chef og risikere at blive fyret. Jeg oplever, at mænd i min generation rigtig gerne vil være sammen med deres børn«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvem passer barnet?
Den tror Søren Fauli ikke på.

»Jeg kender ingen mænd, der synes, det er fedt at være på barsel. Jeg kan heller ikke selv lide at være på barsel. Og så kan jeg desuden ikke amme«, siger Fauli, der har fire børn.

»Hov, hov, det kunne jeg heller ikke! Om jeg så slog på dem med en hammer, kom der ingen mælk ud af snitterne, så der kunne min mand lige så godt give den der flaske«, bryder Christine Feldthaus ind.

LÆS OGSÅ »Hvorfor må vi ikke være sexede?«

»Man kunne også spørge, hvorfor det er, du tror, at kvinder gider være på barsel, Søren? Et helt år, hvor man er tilbage i 1950 med ammehjerne og gylp! Det er kun sjovt, hvis både manden og kvinden går hjemme sammen og vænner sig til den nye rolle og dikkedikker sammen«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Det er jo fuldstændig idiotisk«, råber Søren Fauli. »Vi skal jo tjene penge!«.

»Jamen, jeg siger bare, at man burde kunne tage et halvt år sammen på barsel og dyrke kærligheden og barnet og hinanden«, svarer Rosenkrantz-Theil.

»Okay, så vil jeg have en helikopter! Det skal være en samfundsret at få en helikopter«, svarer Søren Fauli til højlydte fnis fra salen.

Rollemodeller til mænd
»Det er sådan lidt surrealistisk at opleve det her. Hvis ingen i panelet vil på barsel eller passe jeres børn, hvorfor har I så fået dem?«, spørger Anni Pape opklarende.

»Jeg vil gerne passe mine børn. Jeg vil bare gerne gøre det ligeligt med min mand, som en familie«, svarer Rosenkrantz-Theil.

»Det var mig, der kom til at brøle, at det er røvsygt at være på barsel«, indrømmer Christine Feldthaus.

»Nogle gange kommer jeg til at koge mine holdninger ned til bouillonterninger. Problemet var, at jeg var skrækslagen, da jeg fik barn, og jeg sad alene med en mand, der var over alle bjerge, på arbejde, og jeg havde ingen mælk og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg har heldigvis gjort det godt igen, da min søn blev ældre«, siger Feldthaus, som netop har taget sin søn ud af folkeskolen, så han kan begynde på idrætsefterskole.

LÆS OGSÅ Mænd er andet end øl, fisse og fodbold

Derefter er der en del kvinder blandt publikum, der føler det nødvendigt at fortælle, at de har været meget glade på barselsorlov og er meget glade for at være sammen med deres børn og for at være mødre generelt.

»Vi skal finde nogle gode rollemodeller til mænd. En Pippi Langstrømpe for mænd. Det tætteste, jeg kan komme det, er Robin Hood«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil så.

»Jamen, han var jo kriminel«, svarer Søren Fauli.