Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forfatter: Kvinden er blevet reduceret til kropsdele

Kendte 'perfekte' kvinder 'parteres' i medierne, som har fokus på fejl og 'problemområder'.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er længe siden, vi har haft et kropsideal. Det nye er, at kvinder er blevet delt op i kropsdele.

Vi reducerer ikke blot kvinder til at være kroppe – eftersom kvinden ikke længere har nogen krop. Hun er bare dele af en krop. Hvad mener jeg med det? Det forklares bedst med ét ord: sideboob.

Sideboob, som på dansk bedst beskrives som sidebabs, er det eneste, som er mere jaget end Edward Snowden i den vestlige verden.

Medierne er besatte af at fotografere kendte kvinders bryster fra siden, når de er iført løse kjoler. Finder man noget, som hænger ud, tegner man en rød ring om det og skriver: Ha ha, sideboob.

Denne praksis er skolegårdsmobning, der er blevet ophøjet til billedjournalistik. For nogle år siden handlede det om brystvorter. Hvert sæt tøj, som en kendt kvinde var iført offentligt – uanset om hun skulle hente en oscarstatuette eller sine børn – blev diskuteret ud fra, om eller hvordan man kunne se hendes brystvorter.

Kendisjournalister finder hele tiden på nye kropsdele, som kan jages. Hvem anede for eksempel, at man kunne bekymre sig om at kunne få tykke ankler? Hillary Clinton ’lider’ tydeligvis af ’problemet’.

Jeg har svært ved at se, hvordan en kvinde, som efter alt at dømme forbereder sig på at blive præsidentkandidat, har tid til at ’lide’ eller ’tænke’ på sine ankler. Men hvis det står i avisen, så må det jo være rigtigt.

En overgang var alle besatte af knæ. Det skete, efter at Demi Moores knæskaller blev ’afsløret’ som slatne. Favoritgenren består i at blotlægge ’fejl’ os kvinder, der har bygget deres karrierer på at være perfekte.

’Se! Madonnas hænder ser virkelig gamle ud’, ’Julia Roberts har også cellulitis’, ’Kate Middleton har rynker i panden’, ’Kim Kardashian har bittesmå hårstrå neden under hårgrænsen’. Lad helst være med at spørge mig om sidstnævnte, men det er bestemt en rigtig artikel.

Sidste år offentliggjorde European Journal of Social Psychology en undersøgelse, som viste, hvordan både mænd og kvinder ser andre kvinder som en samling af stykker. Mænds kroppe blev til gengæld set som en helhed.

Hvad denne opfattelse gør mod kvinder, er langt farligere end tynde modeller på catwalken. Den berøver os nemlig vores kroppe. Vi tvinges til at lære, at vi består af en samling af ’problemområder’, og vi tvinges til at lære at se os selv og andre kvinder på denne måde.

Det store problem er dermed ikke nøgne kvindekroppe i medierne eller debatten om tynde over for kurvede kvindekroppe, men nærmere den fuldkomne brist på kvindekroppe. At kvinden ikke må skildres som en krop uden bare at være kropsdele. Kropsdele, som enhver har ret til at bedømme.

Fokus på kropsdele gør, at piger vil blive besatte af deres opfattelse af sig selv

’Dagens outfit’ har været så definerende for vor tid. Billeder og billedslides, der optræder på nettet, fokuserer på kvinder og deres påklædning, men det handler oftest ikke om tøj. Det er nærmere blot en undskyldning for at tale om kropsdele.

Hver dag får vi at vide, at kvindekroppen kun består af kropsdele, og at man kan finde fejl på disse kropsdele. Selvfølgelig vil unge kvinder overføre denne opfattelse til sig selv. Samtidig får de at vide, at de skal »elske deres krop«. Problemet er, at de ikke har en krop.

Fokus på kropsdele gør, at piger vil blive besatte af deres opfattelse af sig selv. Piger, som græder, fordi de »føler sig grimme« og for alvor har lært, at grim er det værste, man kan være. De her piger vil ikke kunne forandre verden – hvilket vel er hele pointen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

JK Rowling, Harry Potters moder, har beskrevet, hvordan kommentarer om en kvindes udseende opfattes som det værste, nogen kan sige. »Er ’tyk’ virkelig det værste, et menneske kan være? Er ’tyk’ værre end ’hævngerrig’, ’misundelig’, ’overfladisk’, ’kedelig’ eller ’ondskabsfuld’«, spørger hun.

Svaret er naturligvis nej. Men det forstår unge piger ikke.

Forleden fik jeg en mail fra en mand, som klagede over formen på min overlæbe. »Tak for din mail, men det er ikke mit job at se perfekt ud – mit job består i at skrive og tænke«.

Vi er nødt til at lære unge piger at være mere kritiske over for medierne og mindre kritiske over for sig selv. Et sådant projekt skal begynde med at tilbageerobre kvindekroppen. Fra alle de mennesker, som vil dele den op og bedømme hver enkelt del.

Det har folk ingen ret til. Se, her er noget, vi alle sammen kan ’tage fat i’.

Oversættelse: Christoffer Østergaard
Copyright: Aftonbladet

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden