Skal de tre dømte medlemmer af punkgruppen Pussy Riot løslades, eller får de dommen på to års fangelejr for »hooliganisme motiveret af religiøst had« reduceret?

Det træder en domstol i Moskva her til morgen sammen for at afgøre, efter at de tre dømte punkere har appelleret dommen.

Maria Aljokhina, 24 år, Nadesjda Tolokonnikova, 22, og Jekateria Samutsevitj, 30, blev 21. februar dømt for at bestige alteret i Frelserkirken i Moskva, hvor de fremsagde en ’punkbøn’ om at smide den daværende præsidentkandidat Vladimir Putin på porten.

Fangelejr
Russiske og internationale kulturfolk og politikere har krævet dem løsladt, fra Burmas oppositionsleder, Aung San Suu Kyi, til dronningen af showbiz, Madonna.

Domstolen skal kun forholde sig til appellen og ikke hele sagen, så en kendelse kan ventes i dag. Hvis kendelsen går de tre imod, skal de flyttes fra et fængsel i Moskva til en fjerntliggende fangelejr.

LÆS OGSÅRuslands kirke beder Pussy Riot angre

»Vi har ringe håb om, at dommen ændres, højst at den mildnes med et halvt år«, siger en af deres forsvarere, Violetta Volkova, til Interfax.

Tolokonnikovas mand, Pjotr Versilov, siger, at ministerpræsident Dmitrij Medvedevs udtalelse om, at de bør frigives nu, næppe hjælper dem: »Det eneste, som Medvedev har indflydelse på, er spillene på sin iPad«.

Forsvarsadvokat Mark Feigin kalder det »helt utænkeligt«, at appellen efterkommes, »for vore domstole er ikke uafhængige. At forstille sig en beslutning på et lovligt grundlag er ren fantasi«.

Dommen bestilt af Putin?
Ruslands opposition er overbevist om, at dommen var bestilt af præsident Putin.

Selv om sagen har skabt internationalt ramaskrig, har Kreml kun begrænset interesse i at dæmpe sagen. Internationalt er skaden sket. Nu drejer det sig om indenrigspolitik og den ortodokse kirkes øgede indflydelse på Kreml.

Meningsmålinger har vist, at flertallet af russerne tager afstand fra Pussy Riots optræden hin februardag i Frelserkatedralen, men kun et mindretal har krævet en hård dom.

Det er formentlig flertallet for en mild dom, som i går fik den ortodokse kirke til endnu en gang at give de dømte mulighed for at »angre« – »for deres egne sjæles skyld«. Angrer de, bør domstolen belønne det, mener kirken.

LÆS OGSÅMedvedev: Dom over Pussy Riot var for hård

»Lad os gentage, at handlinger som deres, der krænker troendes følelser, må fordømmes og straffes, uanset hvilke argumenter de retfærdiggøres med. Den holdning deler et overvældende flertal af vore borgere«, hed det i en erklæring fra kirkens informationskontor, der mener, at kvinderne »skal gives en chance for at rette op på deres handling«.

Politisk og ikke religiøs aktion
De dømte har tidligere fået tilbud om nedsat straf, hvis de angrede for åben tv-skærm. Det har de kategorisk afvist, da de kalder deres optræden for en politisk handling imod kirkens åbne støtte til Putin under præsidentvalgkampen og ikke en handling, der havde som mål at krænke ortodokse troendes følelser.

Sagen ses som led i Putins stramning af grebet om oppositionen.

Siden han blev genindsat i maj, er en række lovændringer og nye love hastet igennem. Bøder for demonstrationer er kraftigt øget og straffe for ’bagvaskelse’ skærpet. Det samme er kontrollen med oppositionsgrupper, der støttes fra udlandet.

Og nu er en lov under behandling, som vil betyde fængsel på op til tre år for at krænke religiøse følelser.

Andrej Isajev, parlamentsmedlem for magtens parti, Forenet Rusland, kalder i et radioprogram dommen over de tre kvinder for »retfærdig og human« for en optræden, som han sammenlignede med at »danse på gravene over troendes slægtninge«.

Dyb splittelse i Rusland
Der ventes i dag demonstrationer for Pussy Riot verden over og imod dem i Rusland. Ni kosakker blev arresteret, da de i sidste uge prøvede at blokere adgangen til en kunstudstilling til ære for Pussy Riot i Moskvas Guelman Gallery. Nogle af de udstillede værker ligner ikoner af punkgruppen med deres varemærke, de kulørte strikkede elefanthuer.

LÆS OGSÅPussy Riot nægter at tigge Putin om benådning

Sagen om Pussy Riot har vist en dyb splittelse i det russiske samfund. Den russiske kommentator Sergej Lukasjevskij skriver, at kirkens magt i Ruslands politiske liv nu kan sammenlignes med gasmonopolet Gasproms.

Ved indgangen til Putins tredje præsidentperiode »havde kirken ikke bare anerkendt en aktør, regeringens eksklusive interesser og var helt afhængig af magten. Da protestbevægelserne meldte sig, og regeringens legitimitet blev direkte truet, voksede Kremls afhængighed af kirken«, skriver Lukasjevskij.

Kirkens rolle er nu at sidestille »traditionelle kristne værdier« med underkastelse under Kreml, ifølge Lukasjevskij.

Den nye ideologisk-religiøse model er til eksamen i dag.