Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

København trues af cykelivrige hollændere

København skal være verdens bedste cykelby i 2015. Men konkurrencen med hollænderne er hård.

Gem til liste

cykling

Holland vs. Danmark

Danskerne cykler omkring 535 kilometer om året i gennemsnit. Hollænderne cykler 803 kilometer. Cyklernes andel af de samlede ture i trafikken er 16 procent i Danmark, mens den er 24 procent i Holland.

I Danmark tager 20 procent cyklen fra bopæl til stationen, mens 5 procent cykler fra stationen i den anden ende af turen. I Holland er tallene henholdsvis 40 og 10 procent, altså dobbelt så høje.

I Holland er der 15 trafikdræbte cyklister om året per 1 milliard kørte kilometer mod det halve i Danmark. Det hænger blandt andet sammen med, at der i Holland er en større andel ældre cyklister, som cykler på hurtige el-cykler uden cykelhjelm.

Det er rigtigt rart at kunne parkere sin cykel under ordnede forhold. Men på en fredag aften kan det være svært at finde plads

Dian Rozema, cyklist

Umiddelbart ser det ud, som om nogen har misforstået alting, og at det hele lige om lidt ender i ét stort trafikuheld.

Fra alle fire sider af lyskrydset sætter cyklisterne på én gang af. Ud over asfalten. Med kurs mod hinanden.

»Der er grønt fra alle sider«, siger hollandske Jaap Valkema.

Den ranke mand fra bystyret i Groningen viser hvert år folk fra hele verden rundt i den hyggelige universitetsby med knap 200.000 indbyggere. Ikke for at blære sig med de spejlblanke kanaler, gamle huse eller smalle gader, der i sig selv er lidt af en attraktion. Men for at vise, hvad mange betegner som en af verdens bedste byer for cyklister.

Særligt i det lys virker det noget mærkværdigt, at han forholder sig helt roligt, mens lyskrydset øjensynligt er på vej til blive en pærevælling af metal og brækkede lemmer – lige foran udsendte fra en af Danmarks største aviser. Men katastrofen udebliver.

Eksperimenter
Cyklisterne fletter ubesværet ind mellem hinanden. Nogle kører ligeud. Andre svinger til højre eller venstre. Enten i det korte hjørne eller i det lange ved at slå en bue tværs gennem hele krydset.

»Der er aldrig grønt for biler og cyklister på samme tid. De kører i to forskellige omgange. Og ved at give cyklisterne grønt fra alle sider er der faktisk to gange grønt for dem for hver gang, der er grønt for bilerne«, siger Jaap Velkema.

LÆS OGSÅNu får cyklisterne bedre forhold i københavnsk kæmpekryds

I lyskrydset er der også kræset for jernhestene med en aflang række af dioder, der tæller ned for at vise, hvor lang tid de skal væbne sig med tålmodighed, før de kan komme videre. En censor regulerer tilmed varigheden af det grønne lys for at give de tohjulede mere tid at løbe på, når det regner eller sner.

Netop den form for eksperimenter med infrastrukturen er årsagen til, at alt fra danskere over canadiere til japanere kommer til Groningen.

»Der har også været nordmænd på besøg«, siger Jaap Velkema på sin tur rundt i byen, mens han begynder at finde luft i lungerne til både at trampe i pedalerne og grine ad nordmændene.

Halvt under og halvt over jorden
Ligesom mange andre hollandske steder med respekt for sig selv har Groningen nemlig en af de berygtede kaffebarer, som sælger sjov tobak. Der var nordmændene også på besøg. Ufrivilligt forstås. »De tænkte, at der måtte de kunne få utrolig god kaffe. Men de blev vist klogere«, siger Jaap Velkema.

Fremme foran den røde banegårdsbygning i Groningen knejser en anden af de investeringer, der vækker opsigt.

Halvt under og halvt over jorden ligger et døgnbemandet parkeringshus kun til cykler med plads til hele 5.000 af slagsen. En skærm ved hver indgang viser vej til de ledige pladser i det store kompleks, hvor skilte med bogstaver og tal skal gøre det nemt at finde sin cykel frem igen.

Som var det en gigantisk myretue suser cyklister i hobetal op og ned ad den sti, der løber tværs igennem komplekset. Den næsten konstante strøm af cyklister skaber liv og mindsker følelsen af at stå i en utryg ørken af beton og cykler.

Cyklist.  Jaap Velkema arbejder med cyklisme hos bystyret i Groningen og mener, at hollænderne skal være meget bedre til at sælge deres løsninger til omverdenen. Det har København været meget bedre til, mener han. Fotos: Simon Fals
Sejret sig ihjel
Med samme formål er cykelparkeringen bemandet af vagter 24 timer i døgnet. En af de sortklædte mænd fisker hurtigt en svensknøgle frem fra sit hvide skur for at komme en ung kvinde til undsætning. Skærmen på hendes cykel har fået en på sinkadusen, så den rager imod dækket.

»Mange tak«, siger kvinden, Dian Rozema, der også indkasserer et klap på skulderen, da hun triller af sted.

»Det er rigtigt rart at kunne parkere sin cykel under ordnede forhold. Men på en fredag aften kan det være svært at finde plads«, siger hun.

Anlægget i Groningen er da også et eksempel på, at man kan sejre sig selv ihjel. I begyndelsen bestod parkeringskælderen af en enkelt etage med cykler, men den er så populær, at den siden er blevet udbygget gang på gang og nu består af to etager.

Heller ikke det har vist sig altid at være nok. Der mangler stadig pladser i weekenden. Her er det til gengæld gratis at parkere i et andet anlæg, der bevogtes og drives af de hollandske statsbaner, ProRail. Selskabet modtager hvert år omkring 370.000 kroner fra bystyret for at stille pladserne til rådighed.

»Det er billigere end at bygge nyt«, siger Jaap Velkema.

Fra cykler til biler tilbage til cykler
Den store satsning på cyklisme har gjort Groningen til en by proppet med cykler.

Men sådan har det selvsagt ikke altid været. I takt med takt med, at Ford, Opel og andre bilproducenter i begyndelsen af forrige århundrede begyndte at masseproducere biler, måtte de ellers dominerende cyklister ligesom i mange andre europæiske byer vige pladsen for de firhjulede. Først i de seneste tre årtier har cyklen igen for alvor erobret asfalt og brosten de steder, hvor det har været et politisk mål.

LÆS OGSÅInformativ cykel-bog inspirerer til en tur på jernhesten

I Groningen blev grundlaget for udviklingen lagt i 1977, hvor bystyret indførte et system, der siden er blevet udbredt i flere andre hollandske byer. Modellen går ud på at inddele den centrale del af byen i små kvadranter, hvor bilerne godt kan køre ind, men ikke igennem. I stedet må de ty til ringvejen, hvis de vil om på den anden side af byens centrum, for her hersker cyklerne.

I tusindvis skramler, klirrer og rasler de hen over de flisebelagte gader. Kun en gang imellem skærer en hvinen fra en slidt bremseklods eller motorlyden igennem det sagte lydtapet.

»Nogle gange cykler jeg op mod 70 kilometer om ugen. Min mor cyklede, indtil hun var 88 år«, siger Coby Toussaint.

Ømt punkt
Den 58-årige lærer bor seks kilometer uden for byen og er netop trillet ind i centrum med den ene af sine i alt tre cykler – den ene vundet i en konkurrence.

»Sidste sommer var jeg i København. Der var ikke så mange cykler. Ikke som her i hvert fald«, siger Coby Toussaint.

Den hollandske cykelentusiast rammer et ømt punkt.

Cykelparkering.  Der er masser af udfordringer forbundet med de mange cykler i Groningen. Foran universitetet står et tætpakket bed af cykler, som de studerende ofte har svært ved at plukke deres cykler ud af, når de skal hjem.
I sommer rangerede det europæiske cyklistforbund (ECF) danskere og hollænderne som ligeværdige i forbundets første sammenligning af sin art, der dækker en lang række forskellige parametre.

Men flere andre undersøgelser har gennem de senere år vist, at hollænderne bærer den gule førertrøje, når det gælder om at være cykelnation nummer et, mens Danmark ofte udnævnes som nærmeste forfølger. I hvert fald når det gælder centrale faktorer som cyklernes andel i den samlede trafik og antallet af kilometer i benene per indbygger.

»Hollænderne cykler væsentlig mere, end vi gør, og det har de gjort længe«, siger ekspert i cyklisme Thomas Alexander Sick Nielsen, der til daglig er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

»Det er umuligt at nå«

I København har politikerne udfordret hollænderne med et mål om, at den danske hovedstad skal være verdens bedste cykelby i 2015. Men kommunen erkender i samme ombæring, at både Amsterdam, Groningen og Utrecht er langt fremme, og at et af Københavns mest centrale mål er langt fra at blive opfyldt.

I kommunens seneste cykelregnskab fremgår det nemlig også, at andelen af pendlere på cykel de senere år er stagneret på omkring 35 procent. Den danske hovedstad er altså ved at misse det officielle mål for 2015, som er 50 procent.

LÆS OGSÅBrasilianer på festival: Cykler og nattejam giver et sus

»Det er umuligt at nå«, lyder dommen fra seniorforsker Hans Skov-Petersen, Københavns Universitet, der leder arbejdet med at undersøge motivation bag cyklismen i forskningsgruppen Bikeability.

På den baggrund er der en ufrivillig alvor bag de ord, som hollandske Jaap Valkema ellers lusker af sted med et drilsk smil:

»Vi vinder i 2015. Vi vinder i 2020. Så må vi se derefter«.

Elektrisk udfordring

Hollænderne har nu også deres udfordringer, erkender Jaap Velkema, netop som et af byens nye problembørn suser lydløst forbi. En lille sort boks under bagagebæreren afslører, at det er en cykel med elektrisk motor, en såkaldt e-bike.

Langt de fleste hollændere kører på helt almindelige cykler. Faktisk er det bemærkelsesværdigt, hvor få fixie bikes og andre speciallavede cykler der huserer i gaderne, når man sammenligner med København. Men de senere år er der til gengæld sket en opblomstring af elektriske cykler.

For ti år siden blev de solgt i et forholdsvis begrænset antal og primært til ældre, der gerne ville have hjælp til at drive den tohjulede frem, når benene blev svage.

»Det hænder, at jeg bliver overhalet af en 75-årig«, siger Jaap Valkema.

Men i dag benyttes de moderne cykler med hjælpemotor også af yngre folk på hans egen alder. Det er ikke nødvendigvis udtryk for en nyindvundet dovenskab. Snarere handler det om, at særligt folk fra forstæderne med langt til arbejde gerne vil hurtigt frem og svede mindst muligt. Af samme grund er der i dag solgt over en million udgaver af hybridcyklen, der netop skaber problemer, fordi den er halvt cykel, halvt motorkøretøj.

»De kører hurtigt, og det skaber en fartforskel på cykelstierne, som ikke er uproblematisk set fra en sikkerhedsvinkel. Det er et af de steder, hvor vi stadig leder efter den rigtig gode løsning«, siger Jaap Valkema.

Parkering.  I forbindelse med byens banegård har bystyret forsøgt sig med et decideret parkeringshus for cykler, der er så populært, at det på en fredag efter middag kan være svært at få en plads. Foto: Simon Fals
Ingen cykelhjelm
På en af byens hovedgader henleder en lille scene opmærksomheden på et andet sikkerhedsspørgsmål.

En cyklist kommer hjulende ned ad den brede cykelsti, da en sølvgrå bil drejer til højre og kører ind foran ham. Begge parter bremser i tide, og det hele ender med, at cyklisten blot vifter vredt med armen ad bilisten. En klassisk situation i alle byer. Men det fritstående grå hår på cyklistens hoved understreger en klar tendens: Ingen af hollænderne kører med cykelhjelm. Ikke en eneste.

LÆS OGSÅTopliste: København er nummer to i verden

I hvert fald er der ikke så meget som én voksen eller ét barn, der beskytter hovedet, blandt de mange, mange cyklister, som viser sig på vejene over de to dage, hvor Politiken er i Groningen.

»Det sender et forkert signal, fordi det giver indtryk af, at det er farligt at cykle«, siger Jaap Velkema, der ikke overværer situationen med cyklisten og den sølvgrå bil.

Dårlig vane
Her kunne man indvende, at det rent faktisk er farligt at cykle. Faktisk er risikoen for at blive dræbt på cykel dobbelt så høj i Holland som i Danmark, viser tal fra Dansk Cyklistforbund. Alligevel virker hollænderne meget afslappede.

»Ingen bærer cykelhjelm, fordi det er meget sikkert at cykle her i byen«, siger Coby Toussaint.

Hun smiler til sin mand, Nico de Vries, som om hun efterlyser et bekræftende nik. Det får hun. Men bilen er dog stadig favorit hos ham.

»Det er dårlig vane. Og så er jeg for doven«, siger han.

El-cykler eller ej.

PolitikenPlus
  • Tosca Oplev en af de mest elskede og tragiske operaer af mesteren Puccini. Historien om Tosca, der vil redde sin elskede, oser af jalousi, mord, begær og bedrag.

    Pluspris fra 556 kr. Alm. pris fra 695 kr. Køb
  • Art Copenhagen 2014 Danmarks internationale kunstmesse

    Pluspris 65 kr. Alm. pris 95 kr. Køb
  • Færøske Biodage - Atlantic Rhapsody Jubilæumsvisning af den første færøskproducerede spillefilm, Atlantic Rhapsody (1989), hvis underfundige og sprudlende skildring af hverdagslivet i Tórshavn havde premiere for 25 år siden.

    Pluspris 40 kr. Alm. pris 60 kr. Køb
  • 24 låger med Jensen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb
  • Kendte Folk & Kendte Folks Børn ? et dobbeltprogram om hvordan det hele begyndte af Mark Twai n og Morti Vizki.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb