Annonce
Annonce
Kultur

Så var den panda vist heller ikke større: Medier sjusker med oversættelser fra engelsk

Ny bog problematiserer mediernes undersættelser fra engelsk til dansk.

Politikens 3 største oversættelses-bommerter. Kilde: Politiken.tv/ Bjarne Schilling, Henrik Haupt
Annonce

Ti faldgruber - oversættelse for ikke-oversættere

af Kirsten Marie Øveraas

Udkommer på forlaget samfundslitteratur på fredag.

184 sider. 218 kr.

»Et par kæmpestore pandaer fik en overdådig velkomst, da de landede i Frankrig«, stod der i Berlingske for nogen tid siden.

De sort-hvide dyr kom flyvende fra Kina i selskab med 30 kilo bambusskud og skulle udlånes til en zoologisk have i Paris, og den kinesiske ambassadør var mødt op for at tage imod dem. Men der var nu ikke tale om et par kolossale pandaer, der kom brasende gennem ankomsthallen. Journalisten havde bare misforstået et telegram fra Reuters, der fortalte om »two giant pandas«, som er navnet på en helt almindelig panda på engelsk.

LÆS OGSÅ Nu kan du snart bruge Skypes live-oversætter

Misforståelsen er blot et af utallige eksempler på oversættelser fra engelsk til dansk, der er gået galt i danske aviser og netmedier, og som man kan læse om i Kirsten Marie Øveraas’ håndbog ’Ti faldgruber – oversættelse for ikkeoversættere’, der udkommer på fredag.

»Danskerne er gode til at bestille en øl i New York eller at vise en turist vej. Men mange er ikke rustet godt nok til at varetage de oversættelsesopgaver, der er en del af deres arbejdsdag. Og så bliver Jomfru Maria til Jomfru Mary, boligblokke til lejlighedsbygninger, og hele sætninger bliver til vrøvl«, siger Kirsten Marie Øveraas.

Fra engelsk tale til oversættelsens kunst

Et er at være dygtig til at læse og tale engelsk. Noget helt andet er at oversætte.

Lotte Thorsen

»Kan man leve af det?«. Sådan lyder det ofte, når Kirsten Marie Øveraas fortæller, at hun er oversætter. For det er da bare noget, man gør selv eller får en maskine til. Men selv om hun både har gået på universitetet og arbejdet som oversætter i årevis, byder hver dag stadig på utallige ordbogsopslag og udfordringer i forsøget på at få engelsk til at blive til dansk – ofte på DR og TV 2, hvor hun skriver danske undertekster til engelske udsendelser. For et er at være dygtig til at læse og tale engelsk. Noget helt andet er at oversætte.

»Mange tror, at oversættelse ikke kræver nogen særlige kompetencer. Og masser af journalister, skribenter og kommunikationsfolk forventes at kunne producere gode og sikre oversættelser på kort tid. Men jeg støder desværre ofte på eksempler på, at det ikke lykkes. Som journalist har man primært fokus på at skrive en artikel, og så kommer oversættelsen lidt i anden række. Derfor er man heller ikke opmærksom på de her typiske fejl«.

En af de ting, der ofte driller, er det, Kirsten Marie Øveraas kalder lumske ligheder, hvor military barracks bliver til ’barakker’ i stedet for kaserne, forleden blev warehouse til ’varehus’ i stedet for pakhus i Politiken, og i BT kunne man læse, at George Clooneys ekskæreste Stacey Keibler holder vægten nede ved at spise ’organiske grøntsager’. Det er grøntsager som regel, men de her var så også økologiske.

LÆS OGSÅ Ulysses-oversætter: Jeg har bestræbt mig på at få den optimale ulæselighed

I Danmark forventes vi at være så gode til engelsk, at det måske føles lidt som et nederlag at slå op

Kirsten Marie Øveraas, oversætter

Egennavne er et andet område, hvor der ofte opstår fejl, som kan være meningsforstyrrende. I Berlingske blev Great Barrier Reef i Australien eksempelvis til ’Det store Barriererev’. Rang og titler er heller ikke altid lige nemme at overføre fra engelsk til dansk. En assistant professor bliver i danske medier ofte til en ’assisterende professor’, selv om det egentlig svarer til en adjunkt.

Undersættelser kalder man det, når tingene bliver oversat så direkte, at det ikke rigtigt lyder som dansk. Og fejlene opstår ifølge Øveraas ofte, fordi man oversætter ord for ord i stedet for at oversætte betydningen. Derfor opfordrer hun til, at man slår op i ordbøger og på nettet eller spørger en kollega, inden man med en meget direkte oversættelse får gjort en rektor til en universitetspræsident, som det skete i Berlingske. Men:

»I Danmark forventes vi at være så gode til engelsk, at det måske føles lidt som et nederlag at slå op eller spørge. I stedet oversætter man så direkte, at det indimellem slet ikke giver nogen mening. Så bliver a black eye til ’et sort øje’ i stedet for et blåt. I første omgang risikerer man, at meningen går tabt. Men oftere bliver det bare upræcist og får teksten og mediet til at fremstå utroværdigt. Og når man skriver i den der kluntede undersatte og upræcise stil, så går der også noget tabt i sproget«, siger hun.

KÆMPEPANDA.  Eller bare en helt normal krammebjørn? En 'giant panda' på engelsk betyder faktisk bare 'panda' på dansk.

Var det kusinen eller fætteren?

Eksempler på dårlige oversættelser

  • ’Han var en stor chef’ (Overskrift i Jyllands-Posten, artiklen handler om udgravningen af en indianerby, hvor man har fundet ’the big chief’s’, indianerhøvdingens, grav)
  • ’..hun forsøger at holde sig til at spise organiske grøntsager’ (BT om George Clooneys kæreste, Stacey Keibler, der helst spiser økologisk)
  • ’Det store barriererev’ (Omtale i Berlingske det australske ’Great Barrrier Reef’ der hedder sådan både på engelsk og dansk)
  • ’Hvorfor er det stadig lettere at give op på en brun ballademager end en hvid’ (Sådan lød spørgsmålet på Politikens debatsider med en temmelig direkte oversættelse af udtrykket ’to give up on someone’)
  • ’Den store Mur i Kina’ (Sådan omtalte Berlingske et af de ti rejsemål, man ikke må gå glip af. Muren hedder på engelsk ’The Great Wall of China’. Og på sansk Den Kinesiske Mur)
  • ’Marys moder, Anna, holder Mary på skødet, som så igen holder det lille Jesusbarn’(Katalog for kunstmuseet Arkens udstilling om Frida Kahlo i 2013, hvor man har brugt det engelske navn for Jomfru Maria)
  • Et par kæmpestore pandaer fik en overdådig velkomst, da de i går landede i Frankrig’ (Artikel i Berlingske. Af den oprindelige kildetekst fremgår det, at der er tale om ’two giant pandas’. En ’giant panda’ er det engelske ord for pandaarten Ailuropoda melanoleuca, der på dansk hedder ’panda’)
  • ’Red røv på bilen på når det er koldt’ (Oversættelse i Ekstra Bladet af det engelske udtryk ’to save ass’)
  • ’Fyldt passagerfly spotter skibbruden mand på åbent hav’ (I Politiken kunne denne fordanskning af det engelske ’to spot’ lyde som om, passagererne sad og hånede den skibbrudne).

Journalister er ikke blevet dårligere til engelsk, de er blevet dårligere til dansk – og i særdeleshed til at skelne mellem de to sprog, mener oversættelsesforsker Henrik Gottlieb fra Københavns Universitet.

»Mange journalister er stærkt inspirerede af udenlandske medier som Newsweek eller The Guardian. Man opfatter sig selv som multikunstner, tager med arme og ben og bearbejder og citerer, og så ender det med at være en artikel, man sætter sit navn under. Men ofte med store elementer af ufordøjet engelsk«, siger han.

Det sker ofte, at ting, der begynder med at være ’dumme anglicismer’, vinder indpas i sproget og bliver til dansk.

»Eksempelvis er det i dag helt almindeligt at skrive: ’Når det kommer til krisen i Ukraine’. Indtil for 20 år siden var det eneste, det kunne komme til, ’stykket’. Men i dag bruger vi det i stedet for ’hvad angår’. Den type anglicismer er pressen i høj grad medansvarlig for. Og det er ikke, fordi vi mangler udtryk. Vi kan sige det på mindst tre andre måder på dansk«.

LÆS OGSÅ Sebastião Salgado: »Jeg har mistet troen på mennesket«

Det er nemlig en myte, at der findes flere ord og udtryk på engelsk end på dansk. En myte, der ifølge Henrik Gottlieb skyldes »national mindreværdsfølelse«.

»Ikke engang engelske sprogforskere og eksperter mener, at der findes flere ord på engelsk end på dansk. Men når man oversætter, vil man altid opfatte det sprog, man oversætter til, som fattigere, fordi man ikke lige synes, det har et udtryk, der svarer til det i originalteksten«.

Eksempelvis har man på engelsk ikke noget specifikt ord for mormor, moster eller farfar.

»Og hvis man siger: ’She married her cousin’, så aner man ikke, om hun har giftet sig med sin fætter eller sin kusine. Det er jo ikke sproget i sig selv, der gør engelsk til et verdenssprog. Det er ikke engang særlig let at lære. Det er udelukkende på grund af den politiske, kulturelle og økonomiske status, som det angelsaksiske imperium har opnået, at vi alle sammen taler det«, siger Henrik Gottlieb.

Redningsænderne er på vej

På Politiken får læsernes redaktør, Bjarne Schilling, ofte henvendelser fra læserne om forkerte og som regel lige lovlig direkte oversættelser. For nylig blev det engelske coming of age (blive voksen/moden) oversat med at ’komme af alder’. Og blank cartridges blev til ’blanke patroner’ i stedet for løs ammunition. Men ofte tager læserne oversættelsesfejl med bedre humør, end når det gælder andre bommerter, fortæller han.

»I en tekst har vi f.eks. fået women on boards (kvinder i bestyrelser) til at betyde ’kvinder om bord’, vi har ladet en helikopter ’tage af’ (take off ) og en præsident blive svoret ind (sworn in). Fejloversættelserne bliver ofte lidt komiske, og de læsere, der klager over dem, er generelt også mere overbærende end dem, der reagerer på andre fejl«, siger han.

LÆS OGSÅ Politiken på BogForum: Her handler det om æstetiske bøger

Også professor, dr.phil. i engelsk og tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen lægger jævnligt mærke til, at det engelske »griner igennem teksten«, når noget er blevet oversat uheldigt eller lidt for direkte.

»Danskerne har en forholdsvis umotiveret høj tillid til deres egne engelskkompetencer. Og det gælder utvivlsomt også journalister«, siger han.

Men understreger, at man også må både huske og respektere, at det ofte går stærkt, når man skriver til en avis. Og man skal hellere underkende det komiske potentiale i nogle af de misforståelser, der opstår, når vi oversætter fra engelsk til dansk. Som professoren siger:

»Da der for en del år siden var et jordskælv i Tyrkiet, sendte de rescue dogs ind i området. Det blev i et dansk medie til ’redningsænder’. Det er da et eksempel, jeg helst ikke ville være foruden. Men det skal gerne være undtagelsen snarere end reglen«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce