Annonce
Annonce
Kultur

Et digt bryder ind i verden

Politiken har en lang tradition for at stille avisen til rådighed, når digte presser sig på.

Henrik Nordbrandt dedikerer digt til krigsbørnene. Kilde: Politiken.tv / Johannes Skov Andersen

Der er en grund til, at vi i dag har et digt på forsiden.

Den er ganske enkelt, at digtet siger noget, som vores artikler ikke kan sige, og som vores fotos ikke kan vise. Det kan man kun digte.

Sådan er det nu, og sådan har det været på avisen i årtier.

Det var en aften i 1938 i Politikens Hus. Netop denne aften var avisens kulturredaktør, digteren Tom Kristensen ikke ude og drikke på værtshuse, men sad på sin plads og arbejdede. Han overhørte modtagelsen af et nyhedstelegram ude på redaktionen.

En dansker var død i den spanske borgerkrig, forstod han. Det var digteren Gustaf Munch-Petersen, som var faldet. En redaktionschef sagde, at han jo ikke var nogen særligt vigtig digter, og at han i øvrigt ikke gjorde sine forældre ære. Der var ingen grund til at gøre noget særligt ud af hans død, konkluderede redaktionschefen.

Tom Kristensen vidste, at Gustaf Munch-Petersen var en stor digter. Han havde læst hans digte, og han kendte ham personligt. Men Tom Kristensen sagde ikke noget, han overhørte bare nedskrivningen af Munch-Petersen uden at reagere.

Næste dag kom Tom Kristensen på arbejde med et digt i hånden. Hele natten havde han skammet sig over, at han ikke gjorde noget, så nu havde han skrevet et digt til minde om Gustaf Munch-Petersen. Det fortælles, at Tom Kristensen truede med at sige op, hvis hans digt ikke blev trykt i avisen næste dag.

Digtet blev en ikonisk tekst for moderne dansk poesi:

»Kort var din hastige Vej / Fra Kroppen og Tanken til Ord / Kortere endnu din Vej / Fra Liv til den støvede Jord«.

Tom Kristensen skrev et digt, fordi det var sådan, han kunne skrive det, der skulle skrives. Og ikke på nogen andre måder. Digte er ikke en almindelig journalistisk genre, men poesien har en stor historie i den trykte presse. Kjeld Abell, Vita Andersen, Tove Ditlevsen, Michael Strunge og mange flere har gennem årene skrevet digte i Politiken.

For der er situationer, og der er scener, hvor man ikke kan beskrive det, der sker, ordentligt, og hvor man ikke kan sige det bogstaveligt. Det kan være, når unge mennesker dør, regnen falder på en særlig måde over landet, eller hundrede af tusinder af flygtninge kommer ind i Danmark og afkræver os noget, som vi ikke ved, hvad er.

Mandag aften sendte avisens absolutte seniorkulturreporter Thomas Bredsdorff et digt videre, som han havde modtaget fra Henrik Nordbrandt.

Det skulle i avisen, insisterede Thomas. Og det var der ingen, der var i uenige i. Vi vil ikke stille os i vejen, når digte presser sig på for at bryde ind i verden. Så stiller vi til enhver tid avisen til rådighed.

Vent og se hvilke digte, der bryder ind i din verden de næste dage.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce