Annonce
Annonce
Kultur

Lars von Trier: »David Bowie var en af de største kunstnere, verden har set«

Hør hvad Lars von Trier, Vinnie Who, Maya Zachariassen, Ivan Grundahl, Erlend Loe, Chris Pedersen, Klaus Samsøe, Rikke Øxner, Frank Panduro og Kira Skov mener om tabet af David Bowie.

David Bowies død gør indtryk verden over.

Fans, musikere, statsledere og kulturfolk har i dag hyldet sangeren, der er død af kræft. Han blev 69 år.

Politiken har talt med 10 forskellige danske kendere om deres minder - og et personligt møde - med David Bowie.

Lars von Trier (f. 1956), filminstruktør:

»David Bowie var en af de største kunstnere, verden har set. Jeg har svært ved at snakke om det, fordi det for mig er sådan, at der er 39 tomme pladser fra de bedste af de andre og op til Bowie. Jeg stødte på ham i mine teenageår. I den kreds, hvor jeg bevægede mig som ung, var han der med det samme. ’Life on Mars’. Albummet ’Hunky Dory’. Jeg syntes, det var fantastisk. Han var jo fra Mars. Sådan et produkt kunne ikke komme fra Jorden. Hver gang der kom noget nyt, så var det stort, stort, stort. Noget af det der gjorde ham til en af de største kunstnere nogensinde er, at den første del af hans liv var et kunstværk. Og alle hans mærkelige personificeringer var sådan helt fremmede. Han skiftede med de karakterer, som han skrev om. Det var helt uset på det tidspunkt. Og så alt det der androgyne og homofile. Jeg ønskede jo af et sandt hjerte at være homoseksuel, fordi det ligesom var smart. Det var en del af, hvordan seksualiteten blev ændret.

POLITIKEN TV David Bowie har været soundtrack til mit liv

Det her med at prøve nogle nye ting hver gang har jeg garanteret fra ham. Og i min helt tidlige ungdomsfilm, ’Orkidegartneren’, var der også en figur, jeg selv spillede, som nok har været inspireret af Bowie. Han var så vidtfavnende. Jeg stod af, da han lavede albummet ’Let´s Dance’, for da var det blevet for kommercielt Jeg har ikke hørt den sidste nye, den skulle være god, siger de, men jeg går og hører nogle liveindspilninger. Hold kæft, hvor kunne han synge også«.

Erlend Loe (f. 1969), forfatter:


»Da hans album udkom for bare få dage siden, så man billeder af en glad og tilfreds David Bowie. Så det var et chok at vågne op til nyheden om, at han er død. Jeg er jo vokset op med at lytte til Bowie og danse til Bowie. Og jeg har siddet og spillet hans sange på guitar efter fattig evne. Der er jo ingen tvivl om, at han var et geni. Han var fantastisk og utrolig vigtig for rockens udvikling. Det er meget trist. Jeg har aldrig dyrket Bowie, og jeg går ikke til grunde, men det er trist«.

Vinnie Who (f. 1987), musiker:

»Jeg opdagede ham ret sent, jeg syntes, hans musik lød sådan lidt underligt, jeg forstod det ikke. Lige pludselig stod han klart for mig, hele hans univers, den måde han lavede melodier på. Det var i gymnasiet. Og så opdager man, at det er ham, Kashmir er inspireret af, at det er ham, de er inspireret af allesammen. Man opdager den der livskilde, der er helt overdrevet. Bowie fik mig til at dykke ned i andre legender, som jeg ikke lige havde fået dyrket. John Lennon for eksempel. Han har udvidet min horisont vildt meget og været med til at opdrage mig musikalsk. Man kan sidde bagefter og kigge på ham, og han har lavet helt vildt mange genrer, det har nærmest virket som en leg for ham. Han legede med soulmusik på 'Young Americans', og han fattede med det samme, at han ikke selv skulle synge omkvædet, det fik han nogle rigtig dygtige sorte sangere til, han har jo ikke gospel i sig. Det er først gået op for mig nu, hvor jeg sidder og laver musik, at man skal bruge sådan nogle tricks. Han var vildt god til at bruge sine omgivelser til at forbedre sig selv. Han har inspireret mig helt vildt som musiker. Vi lytter meget til hans numre i studiet, når vi sidder og mixer, for hans sange er så spændende produceret, det er meget drastiske og nyskabende produktioner«.

Maya Zachariassen (f. 1990), grundlægger af boghandlen Ark Books:

»Jeg er nok generelt lidt sent mentalt modnet, men jeg tænker ofte mine mest formative år som de, hvor jeg trippede rundt med krøller og strømpesokker hos Clemens Antikvariat. Der mellem alle fiktionerne var jeg verdens måske mindste voksen, med eget ansvar for bogtyve, kunder og kaffe (og retten til at nægte salg af Dan Brown). Og Bowie. Bowie på repeat, der i mit lånte imperie, hver fredag fra 12-18. Bowie som gav nul fucks for farerne ved det forbudte grænseland mellem fiktion, virkelighed og identitetsstabilitet. Turn and face the strange - og gør det så igen. Det var en verden, jeg godt turde være i. Tak til Bowie og til Lars (indehaveren af antikvariatet, red.). Og lad os så minde hinanden om, at selvom verden ser anderledes ud nu, så er den det alligevel ikke helt - og keep turning and facing stuff«.

Ivan Grundahl (f. 1951), designer:

»For alle i min årgang og mit miljø omkring kunsthåndværkerskolerne var Bowie en åbenbaring. Alt hvad han gjorde var så nyt og anderledes, især det tvekønnede, bizarre og lidt biseksuelle, det var helt forrygende. Han var inspirerende, og for os føltes det nærmest som om, det var skabt direkte til os med alt det avancerede og de små, mærkelige danseklubber, vi kom på. På en eller anden måde gjorde Bowie det nemmere selv at stå i en stram dragt med mærkelige farver, fordi han lignede en påfugl. For mig var det meget hans legen med det kvindelige og maskuline. Han var jo den første til at opfinde det androgyne, senere kom Lou Reed og Roxy Music , men han var så afsindig modig i sin stil, og det var altså ikke nemt der i begyndelsen af 70’erne.

LÆS OGSÅBowie-kendere: Det perfekte idol velsignede os med mystikken

Rent modemæssigt er han blevet kopieret utroligt meget. Det var ikke sådan, at man satte sig ned og tegnede hans tøj af. Men jeg kan huske, at især hans periode med små, korte jakker, brede skuldre og brede bukser, i Marlene Dietrichs spor, blev kopieret meget. Der var også en chefdesigner fra modehuset Dior, der engang udtalte noget i retning af ’we are making a Bowie-look this year’. En af mit livs mest fantastiske koncerter var med Bowie i Falkoner, hvor han stod i noget halogen-agtigt, meget kraftigt hvidt lys. Han var jo sådan en flot mand, slank og høj. Jeg havde forventet, at han ville komme i et eller andet farverigt, men i stedet stod han i slags spejderuniform, eller Hitler Jugend-tøj hvis man vil være ondskabsfuld. Og det var så typisk ham - at han altid kom med det modsatte af det, vi forventede«.

Chris Pedersen (f. 1977), modejournalist:

»Jeg er syg med ham, og det har jeg altid været. Da jeg gik i skole skulle man se 'Christiane F'-filmen for at blive skræmt væk fra stoffer og det vilde liv. Men for mig og et par af mine venner, havde den scene, hvor de løber rundt mellem butikker om natten, mens David Bowie synger ’Heroes’, den helt omvendte effekt på mig. Jeg ville være en fucking hero, jeg ville løbe rundt i det supermarked, jeg ville høre den musik og være helt doped. Han har altid defineret, det frie, vilde og eksperimenterede liv.

Når man klæder sig på, har mange et forbillede. Bowie var et forbillede, der altid sagde til alle, at de var allright. Både han og Madonna har defineret noget ud over musikken, det har handlet om livsværdier, og hvordan man vil leve sit liv. Når man kigger på, hvad der sker lige nu i populærkulturen – at det efterhånden er en vedtaget virkelighed, at køn og identitet er en performance – så tager David Bowie jo hul på det længe før Judith Butlers 'Gender Troubles’ og alt andet. Alt det med en persona, og at personlighed ikke er en fast størrelse. En ting er, at han gør det som kunstner, men han bliver forbillede for mange mennesker, som føler det samme, hvis ikke man føler, man passer ind i de normale kasser.

ESSAYModeredaktør: David Bowie sprængte rammerne for kønnet

»Han har aldrig haft en kommerciel, glad og positiv lyd. Han er blevet ved med at eksperimentere op til en sen alder. Han har et repertoire, der er så bredt og går så langt tilbage, at det bare har bidraget til hans coolness, at han endte sine dage i et sort jakkesæt og hvid skjorte. Man kan sige, at legen sluttede for mange år siden. Men når man har kigget på ham nu, ser man jo hele hans bagkatalog i ham. Det gør jeg i hvert fald. Det bærer han med sig«.

Rikke Øxner (f. 1965), tidl. kunstnerisk direktør på Roskilde Festival, der bookede Bowie i 2004, hvor han aflyste:

»Han var på turne, og der var forlydender om, at han var dårlig og blev indlagt, men vi fik besked om, at han stadig satsede på at komme til Roskilde. Men tirsdagen inden lørdagens koncert fik vi at vide, at han måtte aflyse, og han har ikke spillet siden. Der er kun én Bowie, og vi vidste med det samme, at det ville være meget svært at finde noget, der direkte kunne sammenlignes, men vi bookede metalbandet Slipknot som substitut. Der er nogle artister, som oftere bliver syge eller har rod i deres bagland, men Bowie og hele hans hold var topprofessionelle og samvittighedsfulde. Det var sådan, han var kendt i branchen«.

Frank Panduro (f. 1956), tidl. direktør på Horsens Ny teater, der fik David Bowie til Lunden i Horsens i 2004:

»Vi har haft rigtig mange koncerter med store navne, men Bowie er nok en af de ting, jeg er allermest stolt over at få til Horsens. Vi var faktisk lige ved at aflyse koncerten, fordi det væltede ned med regn. Vi havde en slamsuger, der sugede 22 tons vand op foran scenen, alt var badet i vand, alle elkabler lå og svømmede. Da han gik på scenen, stoppede regnen, og han gav den mest blændende koncert. Lige da han sang ekstra-ekstranummeret, så begyndte det at vælte ned igen. Det var helt magisk. Vi var stadig grønne i det med at få store navne til byen. Det var samme år, som Midtfyns Festival var ved at regne væk. Så jeg gjorde et smart trick: Jeg sendte en bus over til Fyn med varmt tøj og gratis mad og bajere og spurgte, om der ikke var journalister, der havde lyst til at komme til Horsens og se Bowie. Jeg endte med at få en mediedækning på det, der var helt vanvittig.

LÆS OGSÅ Her er guiden til David Bowies musikalske univers

Jeg sagde selv goddag til ham. Alt var så hektisk, men han var noget af det mest karismatiske, jeg nogensinde har oplevet, og han skabte en stor ro omkring sig. Det er det, der gør forskellen på store navne og rigtig store navne: De rigtig store er meget ofte rolige og lige ud af landevejen. Som koncertarrangører er der noget, man er mere stolt af end andet. Det er sjovt at lave Rolling Stones og Madonna for 85.000, men at lave David Bowie for 4.000-5.000 mennesker i Lunden var så intimt. Hans stil har altid været speciel, og det er langtfra alle, der forstod ham. Jeg er ikke sikker på, at alle mine sponsorer forstod, hvor stor Bowie var. Og det gjorde jeg måske heller ikke selv. Jeg kan ikke nævne fem hits, han har lavet. Men han er bare den, alle kigger op til i branchen. Et stykke tid efter koncerten var han gæst i et amerikansk tv-show. Værten stak lidt til, om Bowie var på vej nedad i karrieren, så han spørger: »Nu er du begyndt at spille mindre steder, hvordan er det?«. Så siger Bowie: »Den største oplevelse, jeg har haft rigtig længe, var, da jeg spillede i Danmark i en lille skov i Horsens«.

Klaus Samsøe (f. 1963), designer:

»For mig har det handlet mest om musikken, jeg er vokset op med Bowie, og det visuelle gik faktisk først op for mig i 1980 med ’Scary Monster’. I ’Ashes to Ashes’ – en ret god musikvideo – går han langs stranden, klippet ud som en form for pjerrot og er inde i en gummicelle. Han har altid arbejdet med sin attitude og brugt sit look, og det har inspireret mig meget, lige meget om det var Major Tom, Ziggy Stardust eller The Thin White Duke. I tøjbranchen handler det om iscenesættelse, og der har Bowie altid været foregangsmand. Han har påvirket, hvordan tingene skulle være. Alle de looks, han har haft, har altid smittet af på modebranchen. Han har sikkert haft gode rådgivere til at hjælpe sig med det, men det er imponerende, at han har fået folk til at tage alle de nye figurer til sig«.

Kira Skov (f. 1976), sangerinde:

»Fredag var jeg nede og købe den nye plade, som jeg har lyttet til hele weekenden. Fordi 'Blackstar' lige er udkommet, er det et endnu større chok. Selv om det er en mand, man ikke kendte, har han betydet så meget, at det føles som oprigtig sorg. De har holdt tæt ind til kroppen, at han var så syg. Han har været enestående som sangskriver, og som ikon har han været et afbræk fra normerne, et alternativ til den gængse vej og en frontrunner.

SKRIVSkriv: Hvad har Bowie betydet for dig?

I 70'erne var der vel nærmest kun ham og Marc Bolan, der gjorde op med hele mand/kvinde-tingen. Da jeg var teenager, kendte jeg ikke rigtig al hans musik, men han havde så meget vibe og var så stærk en figur, at jeg havde en plakat med ham hængende på mit værelse. Da jeg så senere flyttede til England, var mange af de folk, jeg spillede sammen med, farvet af ham. Han blev ved med at inspirere. 'Ziggy Stardust', 'Space Oddity', 'The Man Who Sold the World'…vi har haft alle de gamle vinyler fremme herhjemme, og jeg har igen set optagelsen af 'Young Americans', hvor han ser så overnaturlig ud. Han ligner skyggen af et menneske og er gudesmuk samtidig. 'Blackstar' er et fantastisk punktum. Og det er så smukt, at vi nåede at høre det album, før oplevelsen blev farvet af de følelser, man tillægger sangene, når man ved, hvor tæt han var på at dø«.

David Bowie har været soundtrack til mit liv

Kilde: Politiken TV / Vært: Kim Skotte / Producer: Peter Vintergaard

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce