Annonce
Annonce
Kultur

Dansk fotograf har skudt sin sidste rockstjerne

Fotografen Bent Rej, der står bag nogle af de første portrætter af The Rolling Stones og Beatles, er død.

Annonce

Som ung fotograf fulgte han i hælene på nogle af dem, der skulle vise sig at blive de største rockikoner i verden.

The Rolling Stones, The Beatles, The Who og Bob Dylan er alle blevet fotograferet af ham. Det samme er Jimi Hendrix, Tom Jones og Frank Zappa.

I denne uge døde en af Danmarks første rockstjernefotografer, Bent Rej. Han blev 76 år gammel.

»Det er med sorg, at vi kan fortælle at Bent Rej sov stille ind omgivet af familie den 14. januar. Han vil blive savnet af familie og venner«, oplyser han pårørende på Facebook. Beskeden bekræftes af familien over for Politiken.

LÆS OGSÅNy bog samler dansk rockfotografs stjerneportrætter

Bent Rej blev ansat på Ekstra Bladet i 1960, men startede kort efter en karriere som freelancefotograf.

I 1964 begyndte han at fotografere internationale popstjerner på besøg i Danmark, og arbejdet udviklede sig til nære venskaber, især med The Rolling Stones' Brian Jones. Når Brian Jones fra The Rolling Stones var i byen, boede han hjemme hos Bent Rej, og i London overnattede Bent hos Brian.

Efter få år som rockfotograf - på scenen, men i høj grad også i privaten hos de unge rockstjerner - gik han ind i reklamebranchen. Her stod han som mangeårig reklamefotograf bag ligeledes ikoniske billeder, blandt andet den kendte 'Probably the Best Beer in the World'-kampagne for Carlsberg, der blev fotograferet på steder verden over.

I 2014 udstillede han med kollegaen, den 30 år yngre rockfotograf Søren Solkær, på Trapholt. På Facebook giver Søren Solkær Bent Rej et par sidste ord med på vejen sammen med en række af Rejs mest kendte fotografier:

BENT REJ (1940-2016)My dear friend and colleague Bent Rej passed away a few days ago.I had the great pleasure of...

Posted by Søren Solkær on Tuesday, January 19, 2016

BENT REJ (1940-2016)My dear friend and colleague Bent Rej passed away a few days ago.I had the great pleasure of...

Posted by Søren Solkær on Tuesday, January 19, 2016

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce