Richard Blackwell var i årevis altafgørende for, hvorvidt en stjerne kom på den 'værst klædte' liste, og samtlige stjerner i Hollywood frygtede ham.

Den 86-årige stilkritiker døde søndag efter komplikationer fra en infektion i tarmene, 86 år gammel.

Det skriver CNN.

Den værst klædte
Blackwell var oprindelig en ukendt designer, men da han pludselig i 1960 skrev en klumme om Hollywood-stjernernes stil, slog han sit navn fast, og siden da har alle fra Zsa Zsa Gabor til Christina Aguilera frygtede ham, når årets ’værst klædte’ liste var ved at ramme trykken.

Og det var ikke uden grund. For som han kaldte sig selv, var han »den værste bitch i verden«.

Om Bjørk og den lyserøde tylkjole, hun bar ved premieren til 'Dancer in the Dark', sagde han:

»Hun danser i mørket – og klæder sig på samme sted«.

Frankensteins mandlig brud
Barbra Streisand fik den her med på vejen: »Hun ligner Frankensteins mandlige brud«.

De to sangerinder har dog aldrig været berømte for deres stil, men ikke engang smukke og stilsikre Sharon Stone formåede at gå fri fra Blackwells stilklør.

»Hun ligner en brugt Cruella deVille!«.

Og om Meryl Streep har han skrevet, at hun »ligner en sigøjner, der er blevet efterladt af karavanen«.

Før stylister og Rivers
Det var længe før, den skrappe stilkritiker Joan Rivers stod ved den røde løber og råbte: »hun ligner jo en, der er på stoffer«, og længe før, at stjerner fik stylister som Rachel Zoe til at redde dem fra stilkatastrofer.

Men man kan roligt tilskrive ham for en væsentlig indflydelse på, hvor meget stil i dag betyder i Hollywood.

Anna Magnani, Zsa Zsa Gabor og Sophia Loren var nogle af Blackwells tidlige ofre.

Lynhurtigt kom de i bladene med overskrifter som »billig« og »grim«.

Og på Blackwells liste for 1982 blev nygifte Prinsesse Dianas stil smadret totalt og aldeles.

Men at blive kaldt »billig og sjusket« tog hun alvorligt, og med lidt anstrengelser og overvejelser endte prinsessen som en af Blackwells yndlinge stilmæssigt.

Det handler om stil, ikke følelser
Selv brød Richard Blackwell sig ikke særlig meget om at være en offentlig person, og han gjorde altid opmærksom på, at det altså var den manglende smag og ikke talent, som han kritiserede skuespillerinder og sangerinder for.

Om sit job sagde han:

»Jeg siger blot, hvad andre tænker. Det er ikke for at såre disse menneskers følelser. Det er for at kritisere det tøj, som de har på. Nogle gange overvejer jeg, om jeg burde lave en liste over de 10 værste designere i stedet for at kritisere de kvinder, der bærer deres tøj«.