Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 21. okt. 2008 KL. 14.00

Roald Als har fået ret - og vundet en pris

Politikens tegner Roald Als hædres med avisens egen Edvard-pris.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Edvard-prisen

Edvard -prisen er opkaldt efter multikunstneren Edvard Brandes, der sammen med Viggo Hørup grundlagde Politiken i 1884 og både var chefredaktør, teaterkritiker og politiker.

Hvert år bliver en ansat på avisen hyldet for sit arbejde og tildelt Årets Edvard , som ud over æren tæller en check på 10.000 kroner, en gipsskulptur skabt af kunstneren Pontus Kjerrman og en buket blomster

Det er ikke så tit, Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden løber tør for ord, men sådan var det lidt, da han skulle forklare, hvorfor tegneren Roald Als får avisens egen Edvard-pris.

For ord slår ikke til, konstaterede Seidenfaden, da han skulle holde sin tale for den krøllede prisvinder. Men så er det jo heldigt, »at enhver kan se, hvorfor dine tegninger er geniale«, sagde chefredaktøren.

Roald elsker Anker
Han indrømmede også, at det sværeste for dommerkomiteen var at finde ud af, hvorfor Roald Als ikke for længst har fået Edvard-prisen, der gives til Politiken-medarbejdere, som udmærker sig uden for den traditionelle journalistik.

Tøger Seidenfaden noterede sig samtidig, at Roald Als verdensbillede (hvor den tidligere statsminister Anker Jørgensen har en ophøjet placering) nu er ved at vinde frem, efterhånden som finanskrisen viser kapitalismens og det frie markeds problemer.

Roald elsker (næsten) Tøger
Det - samt statue, check og blomster - formildede tilsyneladende Roald Als. Han fortalte, at han tidligere - da Tøger Seidenfaden var hans chef på Weekendavisen - skammede sig over chefredaktørens ledere. Men at han efterhånden kan finde ledere signeret - som han er enig med.

»Jeg ved ikke, hvad den her avis har gjort ved os«, sagde Roald Als, inden han sluttede sin tale med at sige:

»Tak til alle dem, der er enige med mig«.