En italiensk skørtejæger – bedre kendt som operakomponisten Puccini – har nys rundet de 150 år.

Dirigenten Herbert von Karajan ville være fyldt 100 i april, og den farverige franske komponist Olivier Messiaen fyldte 100 år 10. december.

Det er tæt på, at 2008 endte som én stor klassisk fødselsdagsfest, og selvfølgelig væltede det ud på markedet med cd’er og dvd’er i den anledning. Ikke mindst genudgivelser af Karajan.

Til udskiftning i cd-samlingen
Men som sagerne udviklede sig i løbet af 2008, har Karajans polerede limousinelyd aldrig været så uaktuel som nu, hvor vilde og eksplosive periodeorkestre med sprøde originalinstrumenter har givet den klassiske musik helt nyt liv.

Karajan havde et godt tag på Puccini. Men hans Mozart og Beethoven er simpelthen ikke længere tidssvarende.

Faktisk er det tæt på, at man som klassisk musikelsker er nødt til at skifte store dele af sin cd-samling ud.

Sprød wienerklassik
Så anderledes lyder de musikere, der nu slår Karajan af banen. Sjællands Symfoniorkester er med på den nye, historisk inspirerede bølge.

I dette efterår bed de vores etablerede Mozart-orkester, DR RadioUnderholdningsOrkestret, i haserne med en række Haydn-aftener, hvor de lancerede sig selv som de nye danske specialister i sprød wienerklassik.

Mens i hvert fald et af vores landsdelsorkestre på den måde deltager i slagsmålet om opmærksomhed og midler i et kulturlandskab, hvor statsstøtte ikke længere er en selvfølge – og hvor et lille orkester som Det Jyske Ensemble af samme grund nu er lukningstruet – er DR SymfoniOrkestret sammen med DR PigeKoret og de øvrige DR-ensembler endelig ved at kunne flytte ud i DR’s nye koncerthus i Ørestad.

DR-noget
Læg i øvrigt mærke til det:

Alle de orkestre og kor, Danmarks Radio har, skal fra i år hedde noget med DR.

Man må ikke længere bare kalde dem Radiosymfoniorkestret, Bigbandet og hvad de ellers plejede at hedde.

Det gælder også DR’s gamle pigekor, der nu hedder DR PigeKoret ... stavet for den nye, ordblinde computer- og facebookgeneration.

Ligesom DR SymfoniOrkestret.

Undskyld i øvrigt, at jeg kalder DR PigeKoret gamle, men apropos fødselsdage rundede koret af pippende ungmøer altså de 70 her i december, og der var både nuværende og tidligere medlemmer med til festkoncerten i den gamle Radiohusets Koncertsal ... som i 2008 blev overtaget af Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, der rykkede ind i de fredede bygninger på Frederiksberg.

Populistisk linje
Noget andet er så, at Jean Nouvels spektakulære nye koncerthus i Ørestad har slået bunden ud af DR’s økonomi, så klassiskmedarbejdere med faglig kompetence efter sidste års massefyringer er blevet en truet art i DR-regi.

P2 indledte 2008 med at sælge ud af alt, hvad der hed gedigne musikprogrammer, til fordel for løs snak og usammenhængende playlister på en kanal, som DR risikerer helt at miste i det nye år.

FM-kanalen er i spil, og der forhandles med den nye kulturminister.

Er den populistiske politik, det nye chefregime i DR fører, overhovedet den rette til at sikre en kanal som P2?

Tragisk nok er svaret måske ja, tidsånden taget i betragtning.

Håb til ny formand
Hvis der skal søges opmuntring omkring DR og den del af musikken, der ikke kaldes populær, skal den nok søges i placeringen af Michael Christiansen som ny formand for DR’s bestyrelse.

Den tidligere teaterchef kunne få Det Kongelige Teater til at køre og gøre Skuespilhuset færdigt til tiden.

Samtidig forstår han, hvad kvalitet og public service-forpligtelser er for noget.

Mon ikke han er godt nyt for DR i et år, hvor man for alvor blev i tvivl om, hvad fremtiden indebærer med hensyn til det kvalitetsbrand, statsradiofonien gennem 80 år møjsommeligt har opbygget inden for et område som klassisk musik, men som nu ser ud til at vakle?

Operaen gået i stå
Mens Danmarks Radios orkestermusikere og korsangere lige nu står og fryser og venter utålmodigt på som de sidste af de tilbageværende DR-ansatte at komme ind og åbne Koncerthuset med en stor tv- og radiotransmitteret galla 17. januar, må man konstatere, at det gik helt i stå for Operaen.

Ja ikke kunstnerisk, bevares.

Forestillingerne holder fremdeles niveau under operachef Kasper Bech Holtens ledelse. Også selv om Händels ’Partenope’ med Andreas Scholl var en noget bedre oplevelse end et afbrændt udsnit af Jægersborg Hegn som scenografi til ’Den glade enke’.

Nej, jeg mener logistisk.

Skønt billetsalget fra at have været astronomisk i Operaens første sæsoner er gået til ’kun’ at være rigtig udmærket, fik vi heller ikke i 2008 en broforbindelse til Holmen.

Alcatraz
Parkerings- og tilkørselsforholdene er fortsat noget rod, men sådan vil Københavns Kommune åbenbart have det.

Man har ikke længere de store forhåbninger om, at det bliver anderledes i 2009, og blandt anmeldere kaldes Operaen nu for Alcatraz.

Med sit metalgitter ligner den et fængsel, og den er lige så umulig at komme til og fra.

Det er lige før, man som københavner misunder jyderne.

Imponerende Wagner
De havde en operaaften med den walisiske baryton Bryn Terfel, inden Tivoli i København fik ham senere på året.

Den Jyske Opera slog godt fra sig på Wagner-fronten med en ’Flyvende Hollænder’ i slutningen af august, samtidig med at Den Ny Opera i Esbjerg sensationelt fuldendte en samlet ’Ring’.

Selv Wagner-mekkaet i Bayreuth kom på skinner, da den 89-årige Wolfgang Wagner endelig trak sig fra sin livstidsstilling som leder af det traditionsrige, for ikke at sige bagstræberiske festspil og overlod magten til oldebørnene Katharina og Eva Pasquier-Wagner.

Nu behøver det måske ikke længere tage ti år at få en billet i Bayreuth, hvem ved?

Jazzfest med vokseværk
Jazzen havde det godt i 2008.

Den levede på sædvanligt hyggeblus for så – lige så sædvanligt – at slå ud i lys lue de ti dage i juli, Copenhagen Jazz Festival varede.

Koncerterne stod i kø, og det samme gjorde publikum.

Igen i år voksede festivalen til rekordstørrelse. Denne gang med cirka 900 koncerter og 100 spillesteder.

Det er skønt, når jazz i alle afskygninger fylder København ti dage i træk.

Kæmper på besøg
Selv det uindtagelige operafængsel på Holmen blev invaderet af kæmperne Ornette Coleman og Wayne Shorter.

Førstnævnte leverede en uforglemmelig aften.

Sidstnævnte var uengageret og skuffende.

Også det nye Skuespilhus blev taget i brug af festivalen, der som organisation for længst er oppe i en liga, hvor den er blevet en naturlig samarbejdspartner for Københavns andre kulturelle storspillere.

Jazzfestivalen fik fortalt sin 30-årige historie i bogform.

Det legendariske Montmartre i Store Regnegade fik også langt om længe sin krønike udgivet.

Ny chef i jazzhuset
Vor tids erstatning for Montmartre, Copenhagen JazzHouse i Niels Hemmingsens Gade, er i dag Danmarks jazzklub number one, og i året, der gik, blev den nænsomt renoveret.

Samtidig fik jazzhuset ny musikchef i skikkelse af bassisten og komponisten Lennart Ginman.

Han er en respekteret musiker med gode forbindelser i miljøet og virker som et friskt valg.

Kommer han selv?
Men siden udnævnelsen i efteråret har den nye chef nærmest ikke vist sig til koncerter i JazzHouse.

Lennart Ginman har varslet en ny stil med mere swing, men også med mere elektronisk musik, og for nogle dage siden lagde han endelig nytårsprogrammet på nettet.

Vi er forventningsfulde og spændte – og håber at se Ginman i JazzHouse i det nye år.

Udrensning
Sådan gik det med det klassiske, og sådan gik det med jazzen i 2008. Også på jazzsiden rensede det nye DR-regime grundigt ud.

Alle jazzmedarbejdere er nu fyret – på nær en halv.

Sidste hele mand, der røg i 2008, var dansk jazz’ sortklædte eminence, af andre kaldet Ib Skovgaard.

En specialist, der ikke bliver til at erstatte.

Men det er så heller ikke det, DR’s nye musikideologer ønsker.

Det var ikke lige det med at gå bag om musikken eller bare tale til de musikinteresserede i øjenhøjde, der plagede DR i 2008.

Endelig ikke vidensbelaste lytterne, lyder nu devisen.

Lad os krydse fingre for, at det ikke koster P2 livet i 2009.