Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 13. maj. 2009 KL. 14.15

Herlig Up-tur løfter Palmefesten i gang

Filmfestivalen i Cannes fik en flyvende start takket være Pixars 3D-animationsfilm 'Up'.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hvor mange heliumfyldte balloner skal du bruge for at få dit hus til at lette?

Nej, det er ikke en foromtale af et 'Mythbusters'-afsnit, men spørgsmålet trænger sig på, efter man har været passager på Pixars nyeste animationsforlystelse, 3D-filmen 'Up'.

Filmen er netop blevet vist for pressen som åbningsfilm på årets festival i Cannes, og det var på alle måder en opløftende måde at skyde Palmefesten i gang på.

Det er første gang, en 3D-film får æren af at åbne Cannes, og det bliver med garanti en sand fornøjelse for pressefotograferne, når alle VIPperne i aften skal til gallapremiere i rober, smoking - og store 3D-briller.

Heldigvis i en lidt fiksere udgave end de tynde rød-grønne paptingester, man engang sad og så Hitchcock-film med.

Et sikkert hit
'Up' er den 10. film i animations-rækken fra Pixar, og historien om den 78-årige Carl Fredricksen og hans balloneventyr bliver utvivlsomt endnu ét i rækken af hit, der allerede tæller film som 'Toy Story', 'Ratatouille' og 'WALL-E'.

På pressemødet efter filmen var der i hvert fald masser af roser til instruktør Pete Docter, manuskriptforfatter og medinstruktør Bob Peterson, producer Jonas Rivera og Pixarbossen John Lasseter.

De fleste spørgsmål faldt naturligt nok til sidstnævnte, der opsummerede sin filmfilosofi således.

»Det vigtigste for mig er, at en film har hjerte. Som Walt Disney sagde: For hvert et grin, skal der være en tåre. Jeg var klar over, at filmen ville blive usædvanlig, men også at den ville være fyldt med masser af hjerte«.

En film om det nære
Og ganske rigtigt er filmen spækket med lige dele skrupskøre og rørende øjeblikke - heldigvis kan ingen se dine øjne blive fugtige under en stor 3D-brille i biografmørket.

Filmens stemning forplantede sig også på pressemødet, hvor hver af de fire hovedpersoner blev bedt om at nævne deres eget livs største eventyr - og hvor i alt tre af dem nævnte deres daglige liv med familien som det mest dyrebare.

Kun den 2 meter høje instruktør Pete Docter tillod sig at joke - »Mit største eventyr er at være lige her i Cannes«, som han sagde.

Tingene popper ikke ud
En journalist ville vide, hvordan den imponerende 3D-teknik var tænkt ind som narrativt element i 'Up'.

»Vi bruger teknikken til at forstærke følelser. Når vi havde brug for at zoome ind på en følelse gjorde vi rummet smalt og klaustrofobisk, og på samme måde åbnede vi helt op for de store landskaber«, sagde Pete Docter.

»Det er en film, hvor tingene ikke popper ud i hovedet på dig, som man ellers ser i mange 3D-film. Det ville vi undgå, fordi det får folk til at grine, og så ryger de ud af historien. Vi bruger 3D som et vindue, hvor seeren kan kigge ind«, supplerede Lasseter.

Gode animationsfilm lever evigt
'Up' har været fem år undervejs, men ifølge Lasseter har den været arbejdet værd.

»Mange almindelige film har en levetid på 5-10 år. Men det gode ved animations- og tegnefilm er, at de kan få et evigt liv - hvis de vel at mærke er lavet ordentligt. Tænk bare på film som Snehvide og Bambi«, sagde han.

Og hvis man vil lave sit arbejde ordentligt, er man også nødt til at researche på, hvor mange balloner, der egentlig skal til for at få et træhus til at lette.

Teknikerne hos Pixar har regnet sig frem til, at svaret er 26,5 millioner!

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede