Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 30. aug. 2009 KL. 16.13

Popstjerne bød festuge-børn på stripdans

Sangerinden Medina havde taget en stripperstang og to letpåklædte dansere med til børnekoncert i Århus.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

'Smells Like Teens'

  • Århus Festuge arrangerer en række koncerter kun for de 13-17-årige
  • Koncerterne foregår i Ridehuset, og entreen er 20 kroner
  • De unge skal vise id for at blive lukket ind til koncerterne. Er de under 13 eller over 17, bliver de afvist ved døren
  • Der er tale om alkoholfrie koncerter
  • Koncertrækken er arrangeret af festugen med støtte fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Århus Kommune og FU-området i Århus Kommune.

Kilde: Århus Festuges hjemmeside

Koncerten var 'forbudt for voksne', men burde måske rettelig have været 'uegnet for mindre børn'.

Da sangerinden Medina i går gav koncert for hundredvis af børn i alderen 13-17 år under Århus Festuge, bød showet nemlig på yderst letpåklædte dansere iklædt stumpede bluser, korte lædershorts og knælange lakstøvler.

SE TV-BILLEDER AF SHOWETFræk stripdans og hit-musik sætter gang i teenagere

Koreografien var i høj grad lagt an på poledancing - sexet dans omkring og op- og nedad en stripperstang.

Flere gange smøg danserne benene omkring stangen og vendte de halvblottede baller ud mod det unge publikum, der havde betalt en tyver for at komme ind til den hårdtpumpede koncert i Ridehuset.

Medina: En del af mit image
Sangerinden Medina Valbak er især kendt for megahittet 'Kun for mig'.

Hun siger, at pole-danserne er en del af hendes image, og de indgår altid i showet - uanset publikummet kun består af børn.

DELTAG I DEBATTENEr poledancing ok foran et børnepublikum?

»Jeg gør mig egentlig ikke så mange tanker om målgruppen. Publikummet er lige fedt. De giver den sindssygt meget gas, og det gør jeg også selv til mine shows. Der er ikke så stor forskel for mig, fordi mit show bliver ikke ændret, om det skal spilles for unge eller ældre. Jeg tilpasser mine shows, efter hvad jeg synes, jeg vil levere. Jeg vil ikke ændre på, hvem jeg er for at gøre det mildere for nogen. Hvis man ikke kan tåle mine shows, så er det synd«, siger hun.

'Arrangørerne vidste, hvad de fik'
Der er måske nogle, som vil mene, at dine dansere kunne have været undværet i et show, hvor der kan komme børn ned til 13-års-alderen?

»Siden jeg havde dansere med første gang, har det været med poles. Og jeg er blevet bestilt til dette job med dansere på, så de ved godt, hvad de får, når de bestiller mig. Det kan man også se i de andre shows, jeg har leveret - for eksempel på YouTube. På alle de shows, hvor jeg har dansere med, er det pole-dansere. Og det kan ikke komme bag på folk, hvis jeg tropper op med mine dansere, for de er med hver gang«, forklarer Medina Valbak.

Er danserne ment som en provokation, eller passer de æstetisk sammen med din musik?

»Jeg laver ikke noget for at provokere nogen. Jeg laver et show, og det ved jeg, hvordan man gør. Og tro mig, folk får et show, når jeg kommer og spiller. Jeg har ikke valgt pole-danserne for at være provokerende - jeg synes bare, det er fedt at have noget, der er anderledes«.

'Hun må selv stå inde for det'
Hos Århus Festuge var man ikke på forhånd klar over, at Medina ville medbringe stripperstang til børneshowet.

»Vi stod selv og så showet og blev overraskede over, hvor vovet det var. Men Medina må selv stå inde for sit show«, siger kommunikationsansvarlig Line Hedeboe og fortsætter:

»Vi er selvfølgelig rigtigt, rigtigt kede af det, hvis nogle af de unge syntes, showet var over stregen. Der er dog ikke nogen, der har klaget«.

Line Hedeboe oplyser, at det var festugens ungdomsråd, der havde et stort ønske om at booke Medina til 'Smells Like Teens'-koncertrækken.