Kunstfirma lyver og lyver og lyver

Damien Hirst (billedet) har ingen anelse om hvem Solomon Lyttle er, selvom de både skulle være gode venner og samarbejde. Foto: AP
Damien Hirst (billedet) har ingen anelse om hvem Solomon Lyttle er, selvom de både skulle være gode venner og samarbejde. Foto: AP

Jeg er undercover i en penthouselejlighed i Ørestad i København.

Her på toppen af VM Husene er jeg museumsmandens date – det, man nok kalder en nikkedukke. Foran mig står værten Solomon Lyttle. Han er godt i gang med sin anekdote: »Damien og jeg har været venner i 18 år«. Den lave efterårssol bader terrassen og brager ubesværet gennem de store glaspartier og trænger indenfor, dj’en lader musikken dunke løs fra lejlighedens andensal, og gæsterne konverserer på kryds og tværs over canapeer, cosmopolitans og champagne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her