Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 21. okt. 2009 KL. 15.39

Pia K: Jonatan må leve med drillerierne

»Det er da herligt, at jeg kan inspirere folk«, siger Pia Kjærsgaard om komiker, der bruger hendes udtalelser til politisk satire.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Dansk Folkepartis partileder Pia Kjærsgaard ved ikke, om hun benytter sig af de samme retoriske tricks som stand up-komikere. Men hvis hun gør, så er det ubevidst.

Det siger Kjærsgaard som en reaktion på et interview med Jonatan Spang i dagens udgave af Politiken, hvor han sammenligner sit arbejde på scenen med Kjærsgaards arbejde som politiker.

LÆS ARTIKEL Spang: Kjærsgaard bruger stand-up-tricks

»Hvis de siger, at jeg benytter mig af stand up-tricks, så er det vel det jeg gør. Det har jeg ikke forstand på – men det har de jo«, siger Pia Kjærsgaard.

»Men jeg vil da gerne slå fast, at jeg benytter mig altså ikke af tricks, for det er slet ikke nødvendigt. Jeg er følelsesmenneske, og det tror jeg faktisk også skuespillere er, så på den måde kan det da godt være, at vi ligner hinanden noget alligevel«, siger hun.

Kalder Spang for genial
Interviewet med Jonatan Spang er en direkte udløber af et interview med Pia Kjærsgaard fra i sommer. Dengang sagde Kjærsgaard, at hun savnede noget mere 'Spark i løgsuppen' på kulturområdet, men at netop Jonatan Spang er eksemplet på en genial kunstner.

LÆS ARTIKEL Pia K.: Jeg kunne være en god kulturminister

Dit interview fra i sommer om kultur, fører nu til, at Jonatan Spang og Mikael Wulff laver et stand up-show. Hvordan har du det med, at dine budskaber nu pludselig bliver til politisk satire?

»Det er da herligt, at jeg kan inspirere folk. Og jeg går da ud fra, at jeg får noget copyright på det«, siger Pia Kjærsgaard med et smil.

Jonatan Spang siger i interviewet i Politiken i dag, at hvis man som mellemleder mangler lidt tro på egne evner, så skal man bare se filmen om Naser Khaders parti 'Dagbog fra midten', for så er der alligevel altid en, der har gjort det lidt værre. Hvad siger du til, at han laver sjov med politik på den måde?

»Det er jo lige præcis det, han kan. Og det er derfor jeg har udtalt, at han er genial. Så må han have alle sine venstre orienterede holdninger – det kommer ikke mig ved – men han er altså stadig genial. Han kan provokere på en god måde samtidig med, at han underholder og skaber debat. Og det synes jeg er kunst«.

Vil gerne se showet
»Prøv og hør, de der tre stykker jeg har set på Nørrebro Teater, 'Biblen', 'Kvindernes hævn' og '2200 Carmen'. Det er unikt – specielt Carmen, det var jo bandekrig lavet på et teater midt på Nørrebro, det er altså skarpt set. Og at man så kan lave det underholdende oven i købet, det er da fantastisk«.

Skal du se showet?

»Pudsigt nok, så er jeg ikke inviteret – og det undrer mig faktisk noget. Men det vil jeg da gerne«.

Han bliver drillet med, at du er hans største fan. Hvad siger du til det?

»Det må han leve med«, siger en storgrinende Pia Kjærsgaard.

LÆS ARTIKEL Jonatan Spang: Khader-film trøstede mig

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede