Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 24. mar. 2004 KL. 22.30

Københavnerne skal have en operabro

Københavnerne skal kunne gå på vandet, når de skal i den nye opera. Københavns Kommune har udskrevet konkurrence om ny broforbindelse fra Kvæsthusbroen til Dokøen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Konkurrencedeltagerne

Marc Mimram Ingénierie, Paris.

Grimshaw, London.

Bystrup Arkitekter, ISC Rådgivende Ingeniører samt Per Arnoldi.

Ove Arup & Partners ingeniører med arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg, der har tegnet det nye skuespilhus, samt Birch & Krogboe, rådgivende ingeniører.

Coop Himmelblau og Ove Arup & Partners.

Henning Larsens Tegnestue, der har tegnet operahuset, med rådgivende ingeniører Moe & Brødsgaard.

Wilkinson Eyre Architects, Arup/Birch & Krogboe.
København skal have en ny bro, der i et stræk på et par hundrede meter over Inderhavnen danner fysisk forbindelse mellem skuespillet og operaen.

Går det, som kommunen planlægger, vil det blive første gang siden indvielsen af Langebro i 1954, at der skabes ny kontakt over vandet mellem to af byens centrale kvarterer.

»Broen får i givet fald en dobbelt funktion. Den skal give publikum adgang til det nye operahus på Dokøen, og den skal være med til at binde byen sammen. Den bliver også en ny forbindelse til uddannelsesinstitutionerne og boligerne på Holmen, ja for så vidt til Amager«, siger stadsarkitekt Jan Christiansen.

Konkurrence om broen
Udformningen af broen afhænger af den konkurrence, der er udskrevet mellem syv danske og udenlandske projektgrupper.

To var udvalgt på forhånd, mens de øvrige kom til efter en kvalifikationsrunde. De modtog alle konkurrenceprogrammet i går.

Der tales om to broer. En kort, der går fra den sydlige del af Larsens Plads og Amaliehaven til Kvæsthusbroen. Og en lang, der strækker sig fra Kvæsthusbroen nord for det kommende skuespilhus til den sydlige del af Dokøen.

Broerne er forbeholdt gående og cyklister, og brugerne skal være sikre på, at de uanset vejret kan komme både tørskoede og festpyntede frem.

»Systemet skal være så lukket, at man også som f.eks. operagæst kan bruge det i en snestorm. Man kan sige, at der skal bygges et hus over vandet, og vi venter spændt på et bud fra arkitekterne«, siger Jan Christiansen.

Skal kunne åbnes for større skibe
En af betingelserne i konkurrencen er, at den længste bro skal kunne åbnes for større skibe. Havnen skal med andre ord ikke gøres til lukket vand.

Gennemsnitshøjden over havneløbet skal være mindst tre meter, og selve broen skal have en bredde på mindst seks meter for at give plads til den daglige trafik. I et skøn hedder det, at stibroerne, som de kaldes, gennemsnitligt i løbet af et døgn vil blive brugt af ca. 2.000 fodgængere og 8.000 cyklister.

P-anlæg til 500 biler
En betingelse for, at broen placeres mellem Kvæsthusbroen og Dokøen, er, at der etableres et parkeringsanlæg med plads til 500 biler under Kvæsthusbroen.

Det er kommunens plan, men den endelige, politiske beslutning er endnu ikke truffet. Parkeringsanlægget, der skal betjene operaen, skal i givet fald have direkte forbindelse med broen.

De store passagerskibe, der nu har kajplads ved Kvæsthusbroen, skal flytte til anlægspladser længere nordpå i havnen.

Med naboskabet til det kommende skuespilhus og operaen vil broforbindelsen få en »markant beliggenhed«, og det hedder i konkurrenceprogrammet, at »broanlæggene skal opleves som selvstændige, fritliggende bygningsværker, der fra alle sider kan opleves som et aktiv for havnerummet«. En tur over broerne skal indgå som en af »byens attraktioner«.

79 millioner kroner for to broer
Det er uvist, hvornår byggeriet kan gå i gang. Konkurrencen er en del af processen, og ender den med en politisk beslutning om at etablere en broforbindelse, skal den i givet fald afstemmes med bl.a. byggeriet af det nye skuespilhus.

Prisen for de to broer er sat til henholdsvis 65 og 14 millioner kroner eksklusive moms. I begyndelsen af juni skal forslagene være afleveret.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede