Annonce
Annonce
Annonce
Arkitektur

Hvem holder øje med Realdanias milliarder?

Realdania fremhæver sit medlemsdemokrati som kontrolinstans, men er det reelt?

Gem til liste

Da Henrik Espersen fra Rønne en torsdag aften i november 2006 troppede op i Bella Center i København, blev han vidne til et usædvanligt valgmøde i Realdania. For det første slog antallet af deltagere alle rekorder. Omkring 1.400 medlemmer mødte frem i salen, hvor Realdania havde fået hængt seks storskærme ned fra loftet og stillet røde blomsterdekorationer på scenen.

For det andet ankom en flok bornholmere med en mission – og med flere hundrede fuldmagter, samlet ind af lokale ildsjæle, under armen.

fakta

Foreningen Realdania blev skabt for ti år siden for danske realkreditlåneres milliarder som en pengetank, der skulle skabe livskvalitet i det byggede miljø. Realdania uddeler i dag så store summer, at alt fra forskeres afhandlinger til storbyggerier som Den Blå Planet på Amager og havnefronten i Helsingør afhænger af pengene.

I disse dage ser Politiken nærmere på, hvordan Realdania udfylder sin rolle. Blandt andet viser en anonym spørgeskemaundersøgelse, Politiken har foretaget blandt danske arkitekter, at flertallet af 305 svarere med konkrete erfaringer med Realdania er glade for, at Realdania findes.

Men et flertal mener, at Realdania er blevet for magtfuld. Samtidig er mange bange for at udtale sig kritisk om Realdania af frygt for at miste midler.

»Bestyrelsen havde ikke indstillet nogen bornholmere. Og vi syntes jo, at Bornholm skulle repræsenteres«, siger Henrik Espersen.

En forening
Realdania bliver ofte kaldt en fond – og opfører sig på mange måder som én, når den støtter prestigebyggerier og byudvikling med kæmpestore millionbeløb. Men egentlig er pengetanken en forening.

Fordi Realdania blev skabt af overskydende penge, da Danske Bank opkøbte Realkredit Danmark for ti år siden, blev kunderne hos Realkredit Danmark automatisk medlemmer, og samtidig kan alle ejere af fast ejendom melde sig ind.

LÆS OGSÅ Kritik: Realdania blander gaver og forretning

Medlemmerne vælger et repræsentantskab på 109 personer, som igen vælger en bestyrelse, der så hyrer Realdanias to direktører og godkender større beslutninger i det daglige.

Kun otte menige medlemmer
Det system fremhæver Realdania som en stærk demokratisk kontrol. Der er bare den detalje, at bestyrelsen indstiller langt hovedparten af kandidaterne til repræsentantskabet – som altså vælger bestyrelsen selv. Godt nok kan medlemmer frit stille op. Men kun 8 er blevet valgt ind på den måde siden 2002.

Demokratiet kan virke. Men det kræver virkelig en indsats.

Henrik Espersen, Realdanias repræsentantskab

De 4 af dem den aften i 2006 i Bella Center. Hele 3 var fra Bornholm – heriblandt Henrik Espersen. Øboernes mission lykkedes.

»Det kan vel ses som et tegn på, at demokratiet kan virke. Men det kræver virkelig en indsats. Vi var nødt til at kontakte medlemmer og samle fuldmagter, fordi vi ikke kunne trække så mange bornholmere til København. Det krævede et meget stort engagement«, siger Henrik Espersen.

Ingen gennemsigtighed

Den seneste uges tid har kritikere i Politikens artikelserie peget på, at Realdania har fået for stor magt i dansk byggeri og byudvikling. Pengetanken støtter alt fra renovering af herregårde til prestigebyggerier som Århus’ nye havnefront og Musikkens Hus i Aalborg.

LÆS OGSÅ Tivoli har set sig gal på ny strandbar

Og en del af kritikken går på, at der ikke er nogen reel kontrol med eller gennemsigtighed i Realdania, selv om milliarderne stammer fra generationer af danske husejere, og Realdania kan afgøre, om markante offentlige byggerier i Danmark bliver til noget eller ej. Den ansvarshavende redaktør for fagbladet Arkitekten, Keld Vindum, har kaldt Realdania en »parallelinstans«.

Spørgsmålet er så, om Realdanias medlemsdemokrati er stærkt nok til at kontrollere bestyrelsen og de to direktører.

Snor i ledelsen
»Overordnet kan man sige, at jo mere selvsupplerende man er, jo mindre kontrol er der. Men en forening må lave sine egne vedtægter, og medlemmerne bestemmer«, siger professor i selskabsret Søren Friis Hansen fra Syddansk Universitet.

Til sammenligning holder aktionærer i aktieselskaber en ledelse i snor på generalforsamlinger. I et aktieselskab er det dog aktionærernes personlige økonomi, der er på spil. Mens det formentlig er af mere idealistiske grunde, folk tropper op på Realdanias valgmøder.

LÆS OGSÅ Er Realdania vor tids Christian IV?

Tanken er her, at danskerne selv på demokratisk vis holder øje med Realdanias støtte til byggeri og byudvikling. Og direktøren Flemming Borreskov anførte i et debatindlæg i Politiken i onsdags, at en undersøgelse, analyseinstituttet TNS Gallup har lavet, viser, at danskerne ser positivt på Realdania. 85 procent har enten en ’positiv’ eller en ’meget positiv’ opfattelse.

Dykker man ned i den samme undersøgelse, viser den dog også, at ud af de knap 4.500 personer, Gallup har spurgt, bygger den positive vurdering på 362 personer. Det er nemlig den andel af de adspurgte, der umiddelbart har kendskab til Realdania.

Juridiske forskelle
»Jeg vil gætte på, at mange ikke engang ved eller tænker over, at de er medlemmer af Realdania. Men som strukturen er nu, er det de medlemmer, som i sidste ende skal sørge for øget tilsyn, hvis de mener, at noget bør ændres. Eller også må det være op til politikerne at lave en lov om, at der skal være tilsyn for visse typer foreninger«, siger professor Søren Friis Hansen.

Som lovgivningen er nu, holder myndighederne nemlig ikke opsyn med foreninger – det gør de derimod med fonde.

LÆS OGSÅ Arkitekter: Pengetank er for magtfuld

»Hvis Realdania var en fond, ville den være omfattet af et juridisk regelsæt i form af en lov og være undergivet en myndighed, som kan stille spørgsmål og i en del tilfælde give samtykke til det, der foregår«, siger professor Lennart Lynge Andersen, der er ekspert i fonds- og selskabsret ved Copenhagen Business School.

Ingen kontrol
Spørger man advokaten Poul Hvilsted, ville sådan en kontrol være mere end velkommen. Han repræsenterede Fredericia Skibsværft, da Realdania i 2008 sammen med kommunen lavede et byudviklingsselskab og opkøbte en stor luns af bymidten i Fredericia, så værftet nu må flytte efter næsten 100 år i byen.

Realdanias demokrati

Realdanias øverste myndighed er repræsentantskabet med 109 medlemmer. Flertallet har titel af direktør (45), mens der blandt andet også sidder borgmestre (9), advokater (7), gårdejere (5), godsejere (2) og en murermester.

Repræsentantskabet bliver valgt af Realdanias 180.000 medlemmer. 60 af medlemmerne bliver valgt ved valgmøder i 10 geografiske valgområder. 42 medlemmer bliver valgt af 6 faglige valggrupper, hvor arten af ens ejendom afgør, hvilken af de 6 faglige valggrupper man kan tilmelde sig. De sidste 7 medlemmer bliver valgt af repræsentantskabet efter indstilling fra forskel- lige interesseorganisationer inden for byggeri. Valgperioden er 4 år.

Repræsentantskabet godkender årsrapporten, tager stilling til vedtægtsændringer og vælger Realdanias bestyrelse.

Bestyrelsen indstiller kandidater til repræsentantskabet. Alle medlemmer kan desuden stille op, hvis 10 andre medlemmer anbefaler dem som kandidater. Siden 2002 – hvor systemet blev ændret, så et medlem kun skulle bruge 10 stillere mod tidligere 25 – er 8 medlemmer valgt på den måde. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, som holder opsyn med direktionen og blandt andet godkender strategier og større beslutninger.

»Jeg tror ikke, at Realdania blev skabt med den tanke, at de skulle kunne drive virksomhed og lave erhvervsinvesteringer i milliardklassen for egen regning og risiko. Men ingen myndighed har hjemmel til at kontrollere, om de overholder deres formål«, siger Poul Hvilsted.

De 'herreløse milliarder'
Da Realdanias pengetank i kølvandet på finanskrisen skrumpede fra 32 milliarder til 13 milliarder kroner, kritiserede mange, at Realdania beholder en stor aktiepost i Danske Bank i stedet for at lægge sine æg i flere kurve. Siden er politikere begyndt at interessere sig for de ’herreløse milliarder’, som eksisterer i Realdania.

»Realdanias penge er samfundsskabte værdier, så samfundet skal sikre, at en så stor spiller holder sig inden for regler, vi alle er enige om. Jeg er ikke ude efter at stræbe Realdania efter livet, for de udfylder en vigtig rolle. Men det er vigtigt, at vi passer på, at formuen bevares intakt, og at der er den fornødne samfundsmæssige indsigt i det, der foregår«, siger socialdemokrat og folketingsmedlem Orla Hav, der sidste forår bad den daværende konservative økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen (K), om at se på problematikken.

LÆS OGSÅ Kritik af pengetank overrasker direktører

Netop nu forbereder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ny lovgivning, hvor problematikken indgår, men styrelsen vil ikke oplyse, hvad der konkret er på vej. I regeringspartiet Venstre mener Eyvind Vesselbo, som også gik ind i debatten om udviklingen af havneområdet i Fredericia, at en lovændring ville være på sin plads.

»Jeg har ikke nogen decideret kritik at udsætte på Realdania. Men derfor er det alligevel en god ide, at man forebygger, at der sker noget. Realdania er baseret på alle boligejeres penge, og derfor ville det være godt, at der var nogen, der kiggede dem efter i kortene, og at man får et tilsyn med midlerne«, siger Eyvind Vesselbo.

Armslængde og åremål
Men ét er det overordnede tilsyn. Noget andet er den måde, Realdania fordeler penge til de enkelte projekter på. I Politikens spørgeskemaundersøgelse blandt danske arkitekter peger mange på, at der burde være en form for armslængdeprincip, så muligheden for at få støtte eller ej ikke afhænger af, om man er inde i varmen hos Realdanias to direktører. Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, siger, at den problematik er noget, partiet har diskuteret i flere omgange.

»Realdania er nødt til at kigge på deres egen organisation. For det er et problem, at én institution har så stor magt. Meget af det, de laver, er glimrende og kræver for så vidt nok også, at der er noget handlekraft, for arkitektur er ikke demokratisk. Men Realdania har enorm indflydelse på, om markante byggerier i kommunerne bliver til noget eller ej«, siger Mogens Jensen.

LÆS OGSÅ Realdania betingede sig politikerfrit byggeri

»Når to personer har så stor indflydelse som direktørerne Hans Peter Svendler og Flemming Borreskov, kommer det til at handle om, hvad de kan lide og ikke lide. Det kan være fint nok for en periode, men så må der komme en ny periode. Man kunne lave tydelige åremålsansættelser af direktørerne. Man kunne lave en form for armslængde i behandlingen af, hvad der skal gives støtte til – faglige udvalg eller enkeltpersoner, der er ansat for en kort årrække, ligesom statens filmkonsulenter«.

Realdanias direktør Flemming Borreskov har sagt til Politiken, at han ikke mener, at faglige udvalg af uafhængige eksperter er løsningen. Til gengæld ville han ikke have noget imod, at der kom et tilsyn som det, der i dag er med fonde.

»Hvis staten vil have et filantropitilsyn med os, så er det fint. Det, vi stille siger, er, at vi har faktisk et rigtig godt tilsyn. Vi har nemlig et repræsentantskab på 109 medlemmer, vi har 180.000 medlemmer, hvoraf en del møder op til valgmøder. I rigtig mange tilfælde er der blevet valgt folk fra salen. Foreningsdemokratiet ville vi være kede af at undvære«, siger Flemming Borreskov.

Kritisk stemme
Om 8 valgte fra salen siden 2002 er mange, bliver altså diskuteret. Men demokratiet kan fungere, har Henrik Espersen fra Bornholm som nævnt været med til at bevise en novemberaften i 2006.

Han sidder nu som en kritisk stemme i repræsentantskabet og protesterede blandt andet, da Realdania kastede sig ind i det store byudviklingsprojekt på havnen i Fredericia.

LÆS OGSÅ Borgere på Nørrebro: Det blev som Realdania ville

»Vi er 109 medlemmer. Jeg kan ikke alene ændre på noget, uden at der er en større opbakning. Men det accepteres, at man har andre synspunkter, og folk lytter. Jeg tror, at når man blander sig, får man ikke ændret den konkrete sag, men måske er man med til at præge, hvordan Realdania agerer fremover«.

Henrik Espersen taler også for mere åbenhed i Realdania – og kontrol med de milliarder, der er skabt af generationer af danske boligejere.

»Det statslige tilsyn med organisationen er ikke særlig omfattende, for at sige det pænt. Det er meget få regler, vi er underlagt. Det ville nok være relevant, at man gjorde noget fra politisk side«, siger han.

PolitikenPlus
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Mefisto Mefisto er en dramatisk fortælling om magt og menneskelig stræben efter både succes og værdighed.

    Pluspris fra 120 kr. Alm. pris fra 220 kr. Køb
  • Lulu Lulu er en grådig femme fatale, der begæres af alle mænd ? men dem, der møder hende, går til grunde: En læge forelsker sig i Lulu, overrasker hende sammen med en kunstner og dør af et hjerteslag.

    Pluspris fra 460 kr. Alm. pris fra 575 kr. Køb
  • Rasmus Lyberth Den grønlandske sanger, sangskriver og skuespiller har siden 1970'erne været et af landets mest populære ansigter.

    Pluspris fra 160 kr. Alm. pris fra 200 kr. Køb
  • Marie Carmen Koppel julekoncert Danmarks gospel- og souldiva Marie Carmen Koppel har tilbragt to år som gospelsanger i en kirke i Brooklyn.

    Pluspris fra 195 kr. Alm. pris fra 235 kr. Køb