Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Havnefront. Multimediehuset på Århus Havn bliver omdrejningspunktet for det nye byrum i Århus, som foreningen Realdania er med til at finansiere. Illustration: PR

Havnefront. Multimediehuset på Århus Havn bliver omdrejningspunktet for det nye byrum i Århus, som foreningen Realdania er med til at finansiere. Illustration: PR

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritik: Realdania blander gaver og forretning

Realdania betinger ofte sin støtte af også at kunne tjene penge på projekter.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Realdania og Århus Kommune i september 2007 indgik en partnerskabsaftale om at skabe en ny havn med et moderne multimediehus som krumtap, døbte den socialdemokratiske borgmester, Nicolai Wammen, projektet »Landets flotteste havnefront«.

Realdanias pengekasse ville nemlig sikre en langt højere kvalitet, end kommunen selv havde råd til at finansiere. Den milliardrige forening støtter det 1,7 milliarder kroner dyre projekt med 661 millioner kroner. Der var tale om en gave af en størrelse, Århus aldrig tidligere havde modtaget. Byrådet fra højre til venstre side jublede.

LÆS OGSÅ

Men en konservativ byrådspolitiker, Niels Brøchner, var – og er – ikke helt så begejstret.

»Borgmester og rådmand meldte ud, at man fik en stor gave. Det viser sig så, at der måske nok er et gaveelement. Men der er også et forretningselement, nemlig det nye parkeringshus«, siger Niels Brøchner.

Problematisk sammenblanding
Næsten 500 af de 661 millioner kroner er afsat til parkeringshuset, som Realdanias datterselskab Realia A/S skal bygge og tjene penge på. Realia opkøber og istandsætter bevaringsværdige bygninger eller bygger selv banebrydende byggerier og sælger eller lejer dem ud.

Den sammenblanding af gaver og forretning er problematisk, synes den konservative byrådspolitiker.



»Generelt må det ikke være sådan, at Realdania får noget for sin gave. For så sætter man den almindelige konkurrence ud af spil. Et andet firma kunne jo sige, at det kunne lave parkeringshuset bedre og billigere, men ikke havde råd til at give byen en gave samtidig. Det forvrider konkurrencen«, siger Niels Brøchner.

Ret til at hente millioner
Realdanias direktør, Flemming Borreskov, mener til gengæld, at Realdania under alle omstændigheder kommer til at tabe penge på parkeringshuset og derfor har ret til at hente nogle af sine millioner hjem.

LÆS OGSÅ

»Et kommercielt parkeringshus ville koste 200 millioner kroner, som er det, bilisterne kan forrente og afdrage, mens vores parkeringsanlæg koster 400-500 millioner kroner, fordi kommunen gerne ville have det gravet ned. Hvorfor skal vi så ikke passe på pengene og sige, at vi gør det forretningsmæssigt, så vi tjener de 200 millioner hjem igen?«, siger han.

Noget for noget
Andre mener dog, at problemstillingen ikke er helt så simpel. Realdania har eksempelvis også oprettet byudviklingsselskabet Realdania Arealudvikling A/S, der kom i offentlig modvind, da det i 2008 overtog store arealer på havnen i Fredericia og dermed sammen med kommunen ville fjerne byens skibsværft og næststørste arbejdsplads med mere end 400 ansatte.

Næsten 10.000 af byens indbyggere protesterede mod lukningen, og værftet gik med advokater og hjemmesider til angreb på Realdanias fremfærd i byen. Værftet opgav, da det blev muligt at flytte til Lindø ved Odense i stedet for at lukke.

Men værftets juridiske rådgiver, advokat Poul Hvilsted fra Horten Advokater, er stadig rystet over, hvordan en pengetank, der er sat i verden for at tjene almenvellet, kan gå ind som ejendomsinvestor og samtidig være med til at lukke en stor arbejdsplads.

Mange almindelige spilleregler bliver sat ud af kraft, når Realdania går ind i et projekt. For der er jo ikke nogen, der kan matche Realdania og det store gaveelement, der er i deres engagement



»Problemet er, at kommunerne er så forhippede på at få Realdania med. Når Realdania kommer forbi, bliver alle helt indlysende politiske og økonomiske spilleregler sat ud af kraft. Det er Realdania, der bestemmer. Det er pengene, der bestemmer«, siger han.

»Hvor går grænsen«
I Fredericia har kommunen og Realdania lavet et selskab sammen, Fredericia C, der i første omgang har opkøbt grundene på havnen og nu over de næste 15-20 år skal skabe en helt ny bydel her. Realdania sidder på 75 procent af aktierne.

LÆS OGSÅ

»Hvor går grænsen egentlig mellem filantropisk virksomhed og almindelig forretning? Når Realdania går ind i et projekt, er der jo ingen private, der kan konkurrere med dem, for de har alle de her milliarder i ryggen, som de er forpligtede til at bruge. Taber de penge på Fredericia C, kan de kalde det filantropi. Tjener de penge, så er det forretning«, siger Poul Hvilsted.

Milliarder på at udvikle
Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh er enig i, at der er mange problemer forbundet med Realdanias engagement.

»Det er rigtigt, at mange almindelige spilleregler bliver sat ud af kraft, når Realdania går ind i et projekt. For der er jo ikke nogen, der kan matche Realdania og det store gaveelement, der er i deres engagement. Realdania vil jo altid bare kunne lægge 50 millioner kroner oveni. Og det er svært at sikre sig, at kommuner ikke lader sig påvirke af det. Det kan man ikke. For de har jo ikke pengene selv«, siger han.

Omvendt er Realdania via sine vedtægter forpligtet til at bruge sin milliarder på at udvikle og forbedre det byggede miljø i Danmark, pointerer Per Nikolaj Bukh.

»De løfter jo en række opgaver, som ellers ikke ville blive løftet. Kommunerne har ikke pengene, og derfor er der en lang række opgaver, der nu bliver varetaget af Realdania. For eksempel udvikling af havneområder eller renovering af herregårde. Realdania har valgt selv at opdrive projekter og være med til at løse dem, og det skubber en udvikling i gang mange steder, som ellers ikke var kommet«, siger han.

Meget stor indflydelse
Men det betyder også, at Realdania får meget stor indflydelse på, hvad der skal ske, og hvordan udviklingen skal være, fremhæver Per Nikolaj Bukh. Den form for arkitektur, byudvikling, bevaringsstrategi og forskning, som Realdania ønsker, kommer til at dominere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Direktør Flemming Borreskov siger, at Realdania kun gik ind i projektet i Fredericia, fordi kommunen kom og spurgte, om de ville være med til at udvikle havnearealet. »Og det ville vi gerne. Det var en 21-0 beslutning i byrådet, at byen skulle forbindes med vandet. Og byen havde den faste overbevisning, at værftet ikke skulle have forlænget sin lejekontrakt, når den udløb i 2017. Det er klart, at værftsdiskussionen har været svær, og vi har fået nogle tæsk i den situation. Men jeg håber da, at folk om 25 år vil synes, at der er skabt noget enestående i Fredericia«, siger han. Ikke kaste penge i grams

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Realdania opdeler sit velgørende arbejde i to grupper: ’uddelinger’, hvor pengene foræres til projektet. Og ’filantropiske investeringer’, hvor Realdania bruger penge på projekter, som de forventer senere at kunne tjene penge på. I ReaIdanias seneste årsrapport står der, at målet på langt sigt er, at de filantropiske investeringer mindst skal kunne hvile i sig selv. Det betyder, at Realdania skal have mindst lige så mange penge hjem igen, som de bruger på investeringen. Men Realdanias direktør, Flemming Borreskov, siger altså, at parkeringsanlægget i Århus vil give foreningen et tab. »Det er ikke meningen, at vi skal eje en masse parkeringsanlæg, vi skal bare bygge det, så det bliver et rigtig godt parkeringsanlæg. De 200 millioner kroner, vi får for det parkeringsanlæg, kan vi så bruge til andre filantropiske aktiviteter«. Men er det ikke meningen, at Realia skal drive det parkeringshus i 30 år eller noget lignende?»Njah, det vil tiden vise. Vi skal jo ikke opbygge en stor portefølje af parkeringshuse. Hvis jeg skal vælge mellem at drive det og sælge det, så vil jeg hellere sælge det. Hvorfor skulle vi binde penge i et parkeringsanlæg den dag, det er bygget. Vi vil hellere have kontanterne ud og bruge dem på filantropi«. LÆS OGSÅ I jeres årsrapport udgør filantropiske investeringer en større andel end uddelinger. Er strategien, at når I går ind i projekter, der kan skabe penge, så skal I kunne tjene på det, selv om det har et filantropisk sigte?»Vi vil ikke kaste pengene i grams«, siger Flemming Borreskov. »Kvaliteten af byudviklingen står i højsædet« I vil ikke forære indtjeningen til nogen andre?»Lige præcis. Hvis du tager arealudviklingsprojektet (i Fredericia, red.), så ville det jo være at kaste pengene i grams. Men det er samtidig meget vigtigt, at kvaliteten af byudviklingen står i højsædet. Det er ikke afgørende, om vi tjener en million mere eller mindre. Der skal være en byplan og en infrastruktur af høj kvalitet. Om vi får den ene eller anden procent i renter af den investering, er helt underordnet«. Også arkitekter ser problemer i, at Realdania både vil tjene almenvellet og tjene penge. Politiken har med hjælp fra Akademisk Arkitektforening og Arkitektforbundet sendt et spørgeskema ud til danske arkitekter. 305 af de arkitekter, der besvarede spørgeskemaet, har været involveret i projekter, som Realdania støttede. Næsten seks ud af ti af arkitekterne mener, at blandingen af gavegivning og investering er et problem. Knap to ud af ti mener ikke, at det er et problem.




















Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden