Da Realdania og Århus Kommune i september 2007 indgik en partnerskabsaftale om at skabe en ny havn med et moderne multimediehus som krumtap, døbte den socialdemokratiske borgmester, Nicolai Wammen, projektet »Landets flotteste havnefront«.
Realdanias pengekasse ville nemlig sikre en langt højere kvalitet, end kommunen selv havde råd til at finansiere. Den milliardrige forening støtter det 1,7 milliarder kroner dyre projekt med 661 millioner kroner. Der var tale om en gave af en størrelse, Århus aldrig tidligere havde modtaget. Byrådet fra højre til venstre side jublede.
LÆS OGSÅ
Men en konservativ byrådspolitiker, Niels Brøchner, var – og er – ikke helt så begejstret.
»Borgmester og rådmand meldte ud, at man fik en stor gave. Det viser sig så, at der måske nok er et gaveelement. Men der er også et forretningselement, nemlig det nye parkeringshus«, siger Niels Brøchner.
Problematisk sammenblanding
Næsten 500 af de 661 millioner kroner er afsat til parkeringshuset, som Realdanias datterselskab Realia A/S skal bygge og tjene penge på. Realia opkøber og istandsætter bevaringsværdige bygninger eller bygger selv banebrydende byggerier og sælger eller lejer dem ud.
Den sammenblanding af gaver og forretning er problematisk, synes den konservative byrådspolitiker.
»Generelt må det ikke være sådan, at Realdania får noget for sin gave. For så sætter man den almindelige konkurrence ud af spil. Et andet firma kunne jo sige, at det kunne lave parkeringshuset bedre og billigere, men ikke havde råd til at give byen en gave samtidig. Det forvrider konkurrencen«, siger Niels Brøchner.
Ret til at hente millioner
Realdanias direktør, Flemming Borreskov, mener til gengæld, at Realdania under alle omstændigheder kommer til at tabe penge på parkeringshuset og derfor har ret til at hente nogle af sine millioner hjem.
LÆS OGSÅ
»Et kommercielt parkeringshus ville koste 200 millioner kroner, som er det, bilisterne kan forrente og afdrage, mens vores parkeringsanlæg koster 400-500 millioner kroner, fordi kommunen gerne ville have det gravet ned. Hvorfor skal vi så ikke passe på pengene og sige, at vi gør det forretningsmæssigt, så vi tjener de 200 millioner hjem igen?«, siger han.
Noget for noget
Andre mener dog, at problemstillingen ikke er helt så simpel. Realdania har eksempelvis også oprettet byudviklingsselskabet Realdania Arealudvikling A/S, der kom i offentlig modvind, da det i 2008 overtog store arealer på havnen i Fredericia og dermed sammen med kommunen ville fjerne byens skibsværft og næststørste arbejdsplads med mere end 400 ansatte.
Næsten 10.000 af byens indbyggere protesterede mod lukningen, og værftet gik med advokater og hjemmesider til angreb på Realdanias fremfærd i byen. Værftet opgav, da det blev muligt at flytte til Lindø ved Odense i stedet for at lukke.
Men værftets juridiske rådgiver, advokat Poul Hvilsted fra Horten Advokater, er stadig rystet over, hvordan en pengetank, der er sat i verden for at tjene almenvellet, kan gå ind som ejendomsinvestor og samtidig være med til at lukke en stor arbejdsplads.
Mange almindelige spilleregler bliver sat ud af kraft, når Realdania går ind i et projekt. For der er jo ikke nogen, der kan matche Realdania og det store gaveelement, der er i deres engagement
»Problemet er, at kommunerne er så forhippede på at få Realdania med. Når Realdania kommer forbi, bliver alle helt indlysende politiske og økonomiske spilleregler sat ud af kraft. Det er Realdania, der bestemmer. Det er pengene, der bestemmer«, siger han.
»Hvor går grænsen«
I Fredericia har kommunen og Realdania lavet et selskab sammen, Fredericia C, der i første omgang har opkøbt grundene på havnen og nu over de næste 15-20 år skal skabe en helt ny bydel her. Realdania sidder på 75 procent af aktierne.
LÆS OGSÅ
»Hvor går grænsen egentlig mellem filantropisk virksomhed og almindelig forretning? Når Realdania går ind i et projekt, er der jo ingen private, der kan konkurrere med dem, for de har alle de her milliarder i ryggen, som de er forpligtede til at bruge. Taber de penge på Fredericia C, kan de kalde det filantropi. Tjener de penge, så er det forretning«, siger Poul Hvilsted.
Milliarder på at udvikle
Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh er enig i, at der er mange problemer forbundet med Realdanias engagement.
»Det er rigtigt, at mange almindelige spilleregler bliver sat ud af kraft, når Realdania går ind i et projekt. For der er jo ikke nogen, der kan matche Realdania og det store gaveelement, der er i deres engagement. Realdania vil jo altid bare kunne lægge 50 millioner kroner oveni. Og det er svært at sikre sig, at kommuner ikke lader sig påvirke af det. Det kan man ikke. For de har jo ikke pengene selv«, siger han.
Omvendt er Realdania via sine vedtægter forpligtet til at bruge sin milliarder på at udvikle og forbedre det byggede miljø i Danmark, pointerer Per Nikolaj Bukh.
»De løfter jo en række opgaver, som ellers ikke ville blive løftet. Kommunerne har ikke pengene, og derfor er der en lang række opgaver, der nu bliver varetaget af Realdania. For eksempel udvikling af havneområder eller renovering af herregårde. Realdania har valgt selv at opdrive projekter og være med til at løse dem, og det skubber en udvikling i gang mange steder, som ellers ikke var kommet«, siger han.
Meget stor indflydelse
Men det betyder også, at Realdania får meget stor indflydelse på, hvad der skal ske, og hvordan udviklingen skal være, fremhæver Per Nikolaj Bukh. Den form for arkitektur, byudvikling, bevaringsstrategi og forskning, som Realdania ønsker, kommer til at dominere.
