Da Realdania og Århus Kommune i september 2007 indgik en partnerskabsaftale om at skabe en ny havn med et moderne multimediehus som krumtap, døbte den socialdemokratiske borgmester, Nicolai Wammen, projektet »Landets flotteste havnefront«.
Realdanias pengekasse ville nemlig sikre en langt højere kvalitet, end kommunen selv havde råd til at finansiere. Den milliardrige forening støtter det 1,7 milliarder kroner dyre projekt med 661 millioner kroner. Der var tale om en gave af en størrelse, Århus aldrig tidligere havde modtaget. Byrådet fra højre til venstre side jublede.
LÆS OGSÅ
Men en konservativ byrådspolitiker, Niels Brøchner, var – og er – ikke helt så begejstret.
»Borgmester og rådmand meldte ud, at man fik en stor gave. Det viser sig så, at der måske nok er et gaveelement. Men der er også et forretningselement, nemlig det nye parkeringshus«, siger Niels Brøchner.
Problematisk sammenblanding
Næsten 500 af de 661 millioner kroner er afsat til parkeringshuset, som Realdanias datterselskab Realia A/S skal bygge og tjene penge på. Realia opkøber og istandsætter bevaringsværdige bygninger eller bygger selv banebrydende byggerier og sælger eller lejer dem ud.
Den sammenblanding af gaver og forretning er problematisk, synes den konservative byrådspolitiker.
»Generelt må det ikke være sådan, at Realdania får noget for sin gave. For så sætter man den almindelige konkurrence ud af spil. Et andet firma kunne jo sige, at det kunne lave parkeringshuset bedre og billigere, men ikke havde råd til at give byen en gave samtidig. Det forvrider konkurrencen«, siger Niels Brøchner.
Ret til at hente millioner
Realdanias direktør, Flemming Borreskov, mener til gengæld, at Realdania under alle omstændigheder kommer til at tabe penge på parkeringshuset og derfor har ret til at hente nogle af sine millioner hjem.
LÆS OGSÅ
»Et kommercielt parkeringshus ville koste 200 millioner kroner, som er det, bilisterne kan forrente og afdrage, mens vores parkeringsanlæg koster 400-500 millioner kroner, fordi kommunen gerne ville have det gravet ned. Hvorfor skal vi så ikke passe på pengene og sige, at vi gør det forretningsmæssigt, så vi tjener de 200 millioner hjem igen?«, siger han.
Noget for noget
Andre mener dog, at problemstillingen ikke er helt så simpel. Realdania har eksempelvis også oprettet byudviklingsselskabet Realdania Arealudvikling A/S, der kom i offentlig modvind, da det i 2008 overtog store arealer på havnen i Fredericia og dermed sammen med kommunen ville fjerne byens skibsværft og næststørste arbejdsplads med mere end 400 ansatte.
Næsten 10.000 af byens indbyggere protesterede mod lukningen, og værftet gik med advokater og hjemmesider til angreb på Realdanias fremfærd i byen. Værftet opgav, da det blev muligt at flytte til Lindø ved Odense i stedet for at lukke.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
GÆLDER KUN I DAG: Få fuld digital adgang resten af året for kun 136 kr.
Køb nuTilbuddet gælder kun i dag, 1. oktober 2020
