Egentlig virker det sært, at denne artikel skal begynde med en person, som ønsker at være anonym. Der er ikke foregået noget kriminelt. Og personen sidder i en ganske almindelig ansættelse som arkitekt og embedsmand i en stor dansk provinsby.
Alligevel vil hun – ligesom langt hovedparten af de arkitekter og andre kilder, Politiken har talt med for at afdække Realdanias indflydelse på dansk arkitektur og byplanlægning – ikke stå frem og kritisere Realdania med navn.
»Det kan godt være, at det er for kujonagtigt. Men de har ikke frigivet alle pengene, og jeg vil gerne se det her konkrete projekt færdigbragt med deres donationer. Min kommune har andre ansøgninger ude og er afhængig af at kunne få midler fra fonden i fremtiden«, siger hun.
Projektet, som den anonyme arkitekt arbejder på, minder om mange andre af de foretagender, Realdania støtter. Der er tale om et kommunalt prestigebyggeri. Kommunen skyder et meget stort millionbeløb ind, som Realdanias pengekasse matcher med en tilsvarende donation.
Men Realdania vurderer sjældent blot en ansøgning og udskriver en check ligesom andre fonde.
»De har været ekstremt styrende – dels i udvælgelsen af vinderprojektet, dels også på hvordan konkurrencematerialet skulle udformes. Direktøren Hans Peter Svendler har siddet med i vores dommerkomite. Byrådsmedlemmerne ved jo godt, at Realdania kommer med et meget stort millionbeløb, og at det reelt er Realdania, der har det sidste ord«.
»Ikke bare Realdania, men Hans Peter Svendler, for det virker som en helt utrolig topstyret og lukket organisation, hvor Realdanias andre medarbejdere ikke kan tage beslutninger selv, men hele tiden må hjem og spørge far«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
