Da Troels Glismann 23. april 2008 tog til det afsluttende møde i dommerkomiteen, havde han ingen anelse om, hvilket pres han ville blive udsat for på mødet og den efterfølgende måned.
Troels Glismann bor på Nørrebro i København. Og han er formand for Områdefornyelsen Mimersgade, der siden 2004 har forsøgt at inddrage borgerne i den proces, der skulle gøre den ramponerede bydel til et mere attraktivt område.
En proces, der fik alvorligt mere medvind, da Københavns Kommune og Realdania i 2004 indgik en partnerskabsaftale om at udvikle hele kvarteret for 100 millioner kroner. De to parter kom hver med 50 millioner.
Superkilen Det første større projekt var området fra Nørrebrohallen ved Nørrebrogade og hele vejen op til Tagensvej i den bræmme med en cykelsti, som også bliver kaldt Superkilen. Ud af 26 arkitektfirmaer havde dommerkomiteen udvalgt de to bedste bud på at omdanne Superkilen til et levende og mangfoldigt byrum. Det ene projekt var fra tegnestuen BIG med arkitekten Bjarke Ingels i spidsen. Et projekt, der delte Superkilen op i et rødt, sort og grønt område. Det andet var fra GHB Landskabsarkitekterne og gik under navnet Nørrewood, fordi de blandt andet ville beplante området med træer, der gav det en slags levende tag. LÆS OGSÅTroels Glismann vidste godt, at Realdania var opsat på, at BIG skulle have opgaven. Da der skulle udpeges fem projekter fra de 26 prækvalificerede til at gå videre i konkurrencen, havde Realdanias direktør Hans Peter Svendler insisteret på, at BIG skulle være iblandt de fem. Og BIG var så også endt blandt de to, der skulle tages endelig stilling til. Det var det valg, dommerkomiteen skulle træffe ved det lange bord i mødelokalet hos Center for Anlæg og Udbud på Islands Brygge. Livskvalitet for almenvelletRealdania skyder hvert år i gennemsnit over 1 milliard kroner i projekter, der kan forbedre byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania skal med administrerende direktør Flemming Borreskovs ord »skabe livskvalitet for almenvellet«. Derfor er det også vigtigt for Realdania, at de mennesker, der skal bruge nye bydele, parker og bygninger faktisk får noget, de vil benytte. Og derfor indgår der også i mange af de projekter, Realdania er involveret i, en eller anden form for borgerinddragelse. LÆS OGSÅMen borgerne på Nørrebro sidder i dag med den klare opfattelse, at der åbenbart er grænser for, hvor meget borgerinddragelse Realdania vil acceptere.
»Realdania ville have noget spektakulært, uanset om vi holdt af det eller ej. De ville have noget med stor arkitektonisk værdi, der kunne vække opsigt«, siger Troels Glismann fra Områdefornyelsen.
Realdania ville have noget spektakulært, uanset om vi holdt af det eller ej
Han mener, at borgerne blev presset til at tage det projekt fra tegnestuen BIG, som Realdania og fagdommerne ønskede – ellers risikerede de, at Realdania trak sig helt ud.
Klar opringning
Samtidig blev en medarbejder fra Københavns Kommune, som var på borgernes side, bedt af sin chef om at holde sig væk fra et afgørende møde. Det har Politiken fået bekræftet fra centrale kilder. En anden medarbejder, der havde været positiv over for borgernes ønsker, holdt op med at komme på møderne.
Og endelig fik den kommunalt ansatte projektchef for Områdefornyelsens sekretariat, Peter Christensen, en opringning fra formanden for dommerkomiteen, Jesper Bladt Jørgensen, fra kommunens økonomiforvaltning.
Formanden gjorde det utvetydigt klart for Peter Christensen, at hvis ikke borgerne makkede ret og støttede BIG’s forslag, så ville Realdania trække sig ud, og dermed ville hele projektet falde fra hinanden.
»Fuldstændig til grin«
Peter Christensen, der i dag er kulturchef i Køge Kommune, siger:
»Jesper Bladt Jørgensen sagde, at han havde talt med Realdania, der klart havde tilkendegivet, at hvis der ikke blev enighed i dommerkomiteen om BIG, så ville Superkileprojektet ikke kunne gennemføres og samarbejdet i øvrigt blive meget vanskeligt«.
LÆS OGSÅ
Jesper Bladt Jørgensen er trods en uges gentagne henvendelser ikke vendt tilbage med en kommentar til Politiken. Men Realdanias to direktører, Hans Peter Svendler og Flemming Borreskov, afviser kategorisk, at de nogensinde har givet udtryk for, at Realdania ville trække sig ud af projektet.
»Jeg har aldrig hørt det her før. Vi ville da blive fuldstændig til grin, hvis vi trak os ud«, siger Flemming Borreskov.
De to direktører forsikrede i lørdagens Politiken, at Realdania aldrig vil true med at trække sig ud af projekter, hvis pengetanken ikke får sin vilje. Den frygt er nemlig udbredt, viser en undersøgelse blandt arkitekter, der har arbejdet sammen med Realdania og svaret på et anonymt spørgeskema fra Politiken.
Opbakning forsvandt
Da dommerkomiteen 23. april 2008 skulle blive enig om Superkilens fremtid, var Troels Glismann ikke selv i tvivl om, at projektet fra GHB Landskabsarkitekter faldt bedst i tråd med borgernes ønsker. På de mange møder, hvor borgerne var blevet spurgt, var ét ønske gået igen hele vejen: mere grønt og mindre asfalt.
Og selv om BIG’s projekt på mange måder måske var det mest spektakulære, indebar det faktisk mindre grønt og mere asfalt, end der er i området i dag. Derfor forventede han også en større diskussion om de to projekter. Troels Glismann forventede opbakning til sine synspunkter fra formanden for dommerkomiteen, Jesper Bladt Jørgensen fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning, og fra chefen for kommunens Center for Natur og Park, Jon Pape.
Men de to deltog ikke i mødet. Jesper Bladt Jørgensen var skiftet ud med sin rådgiver Henriette N’guessan fra økonomiforvaltningen, fordi han var gået på barsel. Og Jon Pape dukkede ikke op.
Almindelig borger imod eksperter
Derfor var der enighed rundt om bordet blandt de to fagdommere fra Århus Arkitektskole, Realdanias repræsentant, Lokale- og Anlægsfondens repræsentant samt den ny formand for dommerkomiteen. Alle ville have BIG. Den eneste opbakning, Troels Glismann fik på mødet, var fra hans egen rådgiver i dommerkomiteen, arkitekt Henrik Lyng, der var stillet til rådighed af Københavns Kommune.
»Så kiggede de på mig og sagde: Nå, Troels, hvad skal der så til for, at du siger ja? Og der sad jeg så som almindelig borger oppe imod de arkitektfaglige eksperter, kommunen og Realdania«.
Men Troels Glismann holdt fast. Hverken den sorte asfaltplads i midten eller den røde asfaltplads omkring Nørrebrohallen harmonerede med borgernes ønsker. Og han og hans rådgiver Henrik Lyng tvivlede også på, at BIG var i stand til at inddrage borgerne på en ordentlig måde i det videre forløb. Derimod argumenterede han for, at GHB’s forslag var mere rummeligt og i pagt med borgernes ønsker, ligesom han var overbevist om, at de havde bedre kendskab til og erfaring med borgerinddragelse end BIG.
