Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Superkilen. Området fra Nørrebrohallen i syd til Tagensvej i nord skal omdannes til en ny opsigtsvækkende park.
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

Superkilen. Området fra Nørrebrohallen i syd til Tagensvej i nord skal omdannes til en ny opsigtsvækkende park.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgere på Nørrebro: Det blev som Realdania ville

Realdania pressede sine ønsker for en park på Nørrebro igennem, mener kritikere.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Troels Glismann 23. april 2008 tog til det afsluttende møde i dommerkomiteen, havde han ingen anelse om, hvilket pres han ville blive udsat for på mødet og den efterfølgende måned.

Troels Glismann bor på Nørrebro i København. Og han er formand for Områdefornyelsen Mimersgade, der siden 2004 har forsøgt at inddrage borgerne i den proces, der skulle gøre den ramponerede bydel til et mere attraktivt område.



En proces, der fik alvorligt mere medvind, da Københavns Kommune og Realdania i 2004 indgik en partnerskabsaftale om at udvikle hele kvarteret for 100 millioner kroner. De to parter kom hver med 50 millioner.

Superkilen Det første større projekt var området fra Nørrebrohallen ved Nørrebrogade og hele vejen op til Tagensvej i den bræmme med en cykelsti, som også bliver kaldt Superkilen. Ud af 26 arkitektfirmaer havde dommerkomiteen udvalgt de to bedste bud på at omdanne Superkilen til et levende og mangfoldigt byrum. Det ene projekt var fra tegnestuen BIG med arkitekten Bjarke Ingels i spidsen. Et projekt, der delte Superkilen op i et rødt, sort og grønt område. Det andet var fra GHB Landskabsarkitekterne og gik under navnet Nørrewood, fordi de blandt andet ville beplante området med træer, der gav det en slags levende tag. LÆS OGSÅTroels Glismann vidste godt, at Realdania var opsat på, at BIG skulle have opgaven. Da der skulle udpeges fem projekter fra de 26 prækvalificerede til at gå videre i konkurrencen, havde Realdanias direktør Hans Peter Svendler insisteret på, at BIG skulle være iblandt de fem. Og BIG var så også endt blandt de to, der skulle tages endelig stilling til. Det var det valg, dommerkomiteen skulle træffe ved det lange bord i mødelokalet hos Center for Anlæg og Udbud på Islands Brygge. Livskvalitet for almenvelletRealdania skyder hvert år i gennemsnit over 1 milliard kroner i projekter, der kan forbedre byen, byggeriet og bygningsarven. Realdania skal med administrerende direktør Flemming Borreskovs ord »skabe livskvalitet for almenvellet«. Derfor er det også vigtigt for Realdania, at de mennesker, der skal bruge nye bydele, parker og bygninger faktisk får noget, de vil benytte. Og derfor indgår der også i mange af de projekter, Realdania er involveret i, en eller anden form for borgerinddragelse. LÆS OGSÅMen borgerne på Nørrebro sidder i dag med den klare opfattelse, at der åbenbart er grænser for, hvor meget borgerinddragelse Realdania vil acceptere.

»Realdania ville have noget spektakulært, uanset om vi holdt af det eller ej. De ville have noget med stor arkitektonisk værdi, der kunne vække opsigt«, siger Troels Glismann fra Områdefornyelsen.

Realdania ville have noget spektakulært, uanset om vi holdt af det eller ej



Han mener, at borgerne blev presset til at tage det projekt fra tegnestuen BIG, som Realdania og fagdommerne ønskede – ellers risikerede de, at Realdania trak sig helt ud.

Klar opringning
Samtidig blev en medarbejder fra Københavns Kommune, som var på borgernes side, bedt af sin chef om at holde sig væk fra et afgørende møde. Det har Politiken fået bekræftet fra centrale kilder. En anden medarbejder, der havde været positiv over for borgernes ønsker, holdt op med at komme på møderne.

Og endelig fik den kommunalt ansatte projektchef for Områdefornyelsens sekretariat, Peter Christensen, en opringning fra formanden for dommerkomiteen, Jesper Bladt Jørgensen, fra kommunens økonomiforvaltning.

Formanden gjorde det utvetydigt klart for Peter Christensen, at hvis ikke borgerne makkede ret og støttede BIG’s forslag, så ville Realdania trække sig ud, og dermed ville hele projektet falde fra hinanden.

»Fuldstændig til grin«
Peter Christensen, der i dag er kulturchef i Køge Kommune, siger:

»Jesper Bladt Jørgensen sagde, at han havde talt med Realdania, der klart havde tilkendegivet, at hvis der ikke blev enighed i dommerkomiteen om BIG, så ville Superkileprojektet ikke kunne gennemføres og samarbejdet i øvrigt blive meget vanskeligt«.

LÆS OGSÅ

Jesper Bladt Jørgensen er trods en uges gentagne henvendelser ikke vendt tilbage med en kommentar til Politiken. Men Realdanias to direktører, Hans Peter Svendler og Flemming Borreskov, afviser kategorisk, at de nogensinde har givet udtryk for, at Realdania ville trække sig ud af projektet.

»Jeg har aldrig hørt det her før. Vi ville da blive fuldstændig til grin, hvis vi trak os ud«, siger Flemming Borreskov.

De to direktører forsikrede i lørdagens Politiken, at Realdania aldrig vil true med at trække sig ud af projekter, hvis pengetanken ikke får sin vilje. Den frygt er nemlig udbredt, viser en undersøgelse blandt arkitekter, der har arbejdet sammen med Realdania og svaret på et anonymt spørgeskema fra Politiken.

Opbakning forsvandt
Da dommerkomiteen 23. april 2008 skulle blive enig om Superkilens fremtid, var Troels Glismann ikke selv i tvivl om, at projektet fra GHB Landskabsarkitekter faldt bedst i tråd med borgernes ønsker. På de mange møder, hvor borgerne var blevet spurgt, var ét ønske gået igen hele vejen: mere grønt og mindre asfalt.

Og selv om BIG’s projekt på mange måder måske var det mest spektakulære, indebar det faktisk mindre grønt og mere asfalt, end der er i området i dag. Derfor forventede han også en større diskussion om de to projekter. Troels Glismann forventede opbakning til sine synspunkter fra formanden for dommerkomiteen, Jesper Bladt Jørgensen fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning, og fra chefen for kommunens Center for Natur og Park, Jon Pape.

Men de to deltog ikke i mødet. Jesper Bladt Jørgensen var skiftet ud med sin rådgiver Henriette N’guessan fra økonomiforvaltningen, fordi han var gået på barsel. Og Jon Pape dukkede ikke op.

Almindelig borger imod eksperter
Derfor var der enighed rundt om bordet blandt de to fagdommere fra Århus Arkitektskole, Realdanias repræsentant, Lokale- og Anlægsfondens repræsentant samt den ny formand for dommerkomiteen. Alle ville have BIG. Den eneste opbakning, Troels Glismann fik på mødet, var fra hans egen rådgiver i dommerkomiteen, arkitekt Henrik Lyng, der var stillet til rådighed af Københavns Kommune.

»Så kiggede de på mig og sagde: Nå, Troels, hvad skal der så til for, at du siger ja? Og der sad jeg så som almindelig borger oppe imod de arkitektfaglige eksperter, kommunen og Realdania«.

Men Troels Glismann holdt fast. Hverken den sorte asfaltplads i midten eller den røde asfaltplads omkring Nørrebrohallen harmonerede med borgernes ønsker. Og han og hans rådgiver Henrik Lyng tvivlede også på, at BIG var i stand til at inddrage borgerne på en ordentlig måde i det videre forløb. Derimod argumenterede han for, at GHB’s forslag var mere rummeligt og i pagt med borgernes ønsker, ligesom han var overbevist om, at de havde bedre kendskab til og erfaring med borgerinddragelse end BIG.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Derfor ønskede han at drøfte det med sin følgegruppe i Områdefornyelsen for Mimersgade og sagde, at hvis det blev BIG, ville han formentlig lave en mindretalsudtalelse om, at det ikke var den løsning, borgerne ønskede.

Højspændt situation
Fire dage senere, 28. april 2008, mødtes borgergruppen så. Og ganske rigtigt kunne de ikke acceptere BIG’s løsning. »Projektet kan ikke anbefales«, konkluderede de i referatet.

Borgerne fastholdt anbefalingen af GHB’s projekt, der i langt højere grad appellerede til borgerne og bevarede den grønne karakter, der allerede er i området.

LÆS OGSÅ

Efter det møde blev den daværende projektchef for områdefornyelsens sekretariat, den kommunale embedsmand Peter Christensen, så ringet op af dommerkomiteens hidtidige formand, Jesper Bladt Jørgensen fra økonomiforvaltningen. Og som altså ifølge Peter Christensen forklarede, at Realdania ville trække sig, hvis der ikke var enstemmig tilslutning til BIG’s forslag.

»Det var en ret højspændt situation, og derfor bed jeg mærke i, at det var Realdanias top, Jesper Bladt Jørgensen refererede til, da han ringede til mig. I områdefornyelsen drøftede vi faktisk, om man kunne realisere noget for halvdelen af pengene, hvis Realdania trak sig, eller om kommunens andel så også forsvandt«, siger Peter Christensen.

Risikerede at miste det hele
Med andre ord risikerede borgerne at miste det hele – også den renovering af Nørrebrohallen og DSB-grunden, der var en del af kommunens og Realdanias partnerskab, og som for borgerne var vigtigere projekter end Superkilen.

LÆS OGSÅ

Jesper Bladt Jørgensen har som sagt ikke villet udtale sig. Men under alle omstændigheder ville det formentlig have været uheldigt for både Københavns Kommune og Realdania, hvis der var uenighed og mindretalsudtalelse fra borgerne i et projekt, hvor borgerinddragelsen helt fra begyndelsen havde været et af de centrale omdrejningspunkter.

Og det var usikkert, om forslaget ville gå glat igennem i Borgerrepræsentationen, hvis borgerne mente, at det ikke var det rigtige for dem. Samtidig var de faglige dommere enige om, at BIG’s projekt var det mest spændende arkitektonisk.

Afviser kritik
Realdaniadirektør Hans Peter Svendler, der fulgte processen, afviser, at Realdania truede med at forlade projektet.

»Vi ville aldrig nogensinde trække os ud af det projekt. Aldrig. Om det blev det røde eller det grønne projekt, er ikke det, det handler om. Det handler om, at der bliver skabt livskvalitet, at der kommer noget positivt ud i det område. Om det er rødt eller grønt, er fløjtende ligegyldigt«, siger han i dag.

LÆS OGSÅ

Flemming Borreskov fremhæver borgerinddragelse som noget, der er ekstremt vigtigt for Realdania.

»Det er med til at kvalificere projektet. Det gør det bedre«, siger han.

På spørgsmålet, om Realdania ville have accepteret, at borgernes repræsentant var kommet med en mindretalsudtalelse, svarer han: »Det ville være helt okay«.

Uenighed er ikke muligt
Under alle omstændigheder blev der indkaldt til et nyt møde med Troels Glismann og hans borgergruppe 4. juni 2008 for at overbevise dem om fordelene ved BIG’s projekt. Her deltog de to fagdommere samt kommunens og Realdanias repræsentanter i dommerkomiteen. Men hverken Jon Pape fra Natur og Park eller Troels Glismanns rådgiver Henrik Lyng fra Københavns Kommune var med.

Politiken har fået bekræftet, at Henrik Lyng denne gang havde fået besked på at holde sig væk, fordi det ikke var acceptabelt, at Københavns Kommune havde to holdninger til projektet – at den kommunale arkitekt støttede borgerne, mens repræsentanterne fra økonomiforvaltningen og Realdania forsøgte at overbevise dem om, at BIG’s projekt var det bedste.

Vi ville aldrig nogensinde trække os ud af det projekt. Aldrig.



Mens deltagerne i mødet, der foregik i den lokale HGO-skoles kantine, kunne sidde og kigge ud på det område, som var centrum for alle uenighederne, lagde daværende kontorchef Rebekka Auken Nymark fra Københavns Kommunes Center for Byudvikling ikke skjul på, at borgerne gamblede med fremtiden for hele projektet: »Det er svært for Københavns Kommune at være med til noget, som I ikke vil være med til. Men Realdania har også holdninger. Vi er to parter, der skal være enige. En uenighed er ikke mulig ved realisering«, lyder mødereferatets opsummering af hendes ord.

Intet reelt valg

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Borgerne havde reelt ikke noget valg.

»Jeg vidste ikke, om det var det samlede projekt til 100 millioner, jeg sagde nej til, hvis vi insisterede på en mindretalsudtalelse. Det turde jeg ikke sætte på spil. Så hellere et projekt, vi ikke var så glade for, men som trods alt var bedre end det, der er nu«, siger Troels Glismann.

Og selv om borgerne havde en masse indvendinger og betænkeligheder under den efterfølgende debat, valgte de alligevel at bøje sig. De accepterede, at BIG blev valgt som arkitekt og rådgiver, med den betingelse at nogle af deres ønsker om blandt andet mere grønt kom med.

LÆS OGSÅ

Derfor var der ikke brug for et nyt møde i dommerkomiteen, for nu var der enighed. Styregruppen for Partnerskabet om Mimersgadekvarteret kunne derfor samlet og i enighed anbefale BIG.

Sådan blev det. Borgerrepræsentationen godkendte. Og om en måneds tid bliver det første spadestik taget til Superkilen på Nørrebro. Med lidt flere træer end oprindelig planlagt.

Læs mere:

IBYEN

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

På nyåbnede Donda serverer de fisk og skaldyr, som man får det langs de latinamerikanske kyster.

Her er 8 nye spisesteder i København:  Nyt liv i Planetariet, brunch på porcelæns­fabrik og fisk à la Latinamerika

Det kan være svært at falde til i en stor by som København. Med Ibyens store guide får du tips og tricks til din nye hjemby.

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Ibyen guider til Københavns bedste picnicsteder - og hvad du skal spise, når du breder tæppet ud,

Ibyen guider:  Skal I hænge ud i solen? Her er 9 gode solskinspletter i København

Hvordan arrangerer man et originalt polterabend? Slip roligt bekymringerne, for Ibyen tager jer her i hånden med 12 af de allerbedste ideer.

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer


    Københavns Museum overtager i dag nye gamlelokaler i Stormgade 18. Museet åbner for besøgende om et års tid. Udsigt til Københavns Rådhus. Tårne, udsigt.

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Ibyen guider dig til en række af Københavns bedste burgerdestinationer. På listen er blandt andre Cock's & Cows på billedet her.

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

På restaurant Cholon by Lam Le kan du og dine forældre få opdaterede gourmetudgaver af den klassiske forårsrulle. Men måske er komforten ikke god nok ved de høje barstole? Ibyen guider til 10 forældrevenlige restauranter.

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Fra kaffe­kombucha til cold brew:   Her er 7 varianter af kold kaffe, du kan skylle sommeren ned med

Hos Istid på Nørrebro kan du få økologisk og vegansk is lavet med flydende kvælstof.

Ibyens isguide:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Den populære, den eksotiske eller den hemmelige:   Her er 8 gode strande nær København

»Et lille hyggeligt og hjemligt sted, hvor man selv smider sin opvask over i en spand, og hvor de bare laver lækker grøn mad«, siger kokken Frederik Bille Brahe om Morgenstedet på Christiania.

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

The General Store.

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Anmeldelser