Akustikken i DR Koncerthusets store sal har siden åbningen for halvandet år siden været omdiskuteret. Flere kritikere har efterlyst en knap så tør lyd med længere efterklangstid, og det har de nu fået.

LÆS OGSÅLydeksperter dumper DR-koncertsal

DR har slået to fluer med ét smæk. I forbindelse med en større hovedrengøring hen over sommermånederne har der været sat stilladser op i koncertsalen, og det har givet mulighed for samtidig at regulere salens akustik.

Vægbeklædningen er forsynet med titusindvis af små huller, og inde bagved er et lydabsorberende materiale. Det er antallet og størrelsen af hullerne samt deres placering, der afgør, hvor meget lyd der sluges af væggene, og hvor meget der kastes tilbage.

Forenklet sagt giver mange huller en kort efterklangstid og dermed en tør lyd, mens færre huller forøger efterklangstiden.

LÆS OGSÅEfterklangen i DR's koncerthus er død

Mere rumklang
»Og vi har simpelthen spartlet nogle af de mange huller til«, forklarer DR’s musikchef, Leif Lønsmann. »Det er ikke noget, der radikalt har ændret akustikken og øget efterklangen med flere sekunder. Der er tale om en mindre justering, som har givet lidt mere rumklang«.

Det har tilsyneladende virket. Politikens musikredaktør Thomas Michelsen er en af dem, der siden Koncerthusets indvielse har kritiseret akustikken for at være for tør.

Men i fredags overværede han i koncertsalen en koncert med Det Kongelige Kapel, violinisten Dimitrij Sitkovetskij og sopranen Anja Kampe. Og i sin anmeldelse i gårsdagens Politiken vurderede Thomas Michelsen, at orkestret klingede stærkt og flot »... i en sal, der lød bedre, end den plejer«.

»Jeg anede ikke, at der i løbet af sommeren var arbejdet med akustikken. Jeg blev bare overrasket over, hvor god lyden var«, siger Thomas Michelsen.

Tænker på lytterne
At sætte stilladser op i koncertsalen er en både kompliceret og bekostelig affære, forklarer musikchef Leif Lønsmann:

»Det ville være for dyrt at gøre det alene for at spartle nogle huller i væggen til og øge efterklangen med en brøkdel af et sekund. Men det var oplagt at udnytte muligheden, da stilladserne alligevel skulle op i forbindelse med hovedrengøringen«.

Han understreger, at DR hele tiden har været tilfreds med koncertsalens akustik, som er designet af den japanske ekspert Yasuhisa Toyota.

»Vi er faktisk glade for det meget klare lydbillede, hvor man tydeligt kan høre de enkelte instrumenter. Salen skal jo også tjene som lydstudie i forbindelse med transmissioner i radio og tv, og der er der behov for en ret tør lyd. Og størstedelen af vores publikum sidder jo ude ved højttalerne. Men nu har vi altså kunnet justere lyden en smule for publikum i salen, uden at det er gået ud over oplevelsen for vores lyttere og seere«, siger Lønsmann.

En ny koncertsal skal 'spilles til'
Udspartlingen af hullerne i væggene er i øvrigt blot den seneste af en lang række tiltag i forhold til at forbedre lyden.

»Det er helt almindeligt, at en ny koncertsal skal ’spilles til’, og der er mange knapper, der kan stilles på. Måden, man spiller på, styrken, man spiller med, musikernes placering i forhold til hinanden – der er meget, man kan gøre for at forbedre den samlede lydoplevelse. Efter hver eneste af de cirka 200 koncerter, der er blev afholdt, har vi vurderet, hvad der blev bedre, og hvad der blev dårligere. Og vi er løbende blevet bedre til at bruge salen«, siger Leif Lønsmann.