Musikken lyder ikke godt nok, orgelet fungerer slet ikke, og rummet stiller større krav til musikerne, end de kan honorere.
DR’s skandaleombruste nye koncerthus, der endte med at koste tre gange mere end budgettet, leverer ikke den lovede verdensklasselyd, mener adskillige kritikere.
»Det skulle være en perle af en perle. Derfor accepterede man også de store budgetoverskridelser. Vi blev lovet Europas bedste, og så er jeg rigtig skuffet. Det koncerthus kan måske blive acceptabelt, men det kommer aldrig op i den verdensklasse, man havde lovet«, siger en af landets mest erfarne lydeksperter, tonemester Jan Juhler, der har overværet en række koncerter i den store koncertsal og har anmeldt lyden for bladet Klassisk.
Gal med grundklangen
Han savner i lighed med flere af de klassiske musikanmeldere efterklang i rummet. Den er gal med rummets grundklang.
Den er ikke pæn, men flad. Og han tvivler på, at det nogensinde kan blive rigtig godt.
»Jeg tror, der skal ske meget store ændringer derude for at få det forbedret. Og er der penge til det?«, spørger Jan Juhler, der har arbejdet som tonemester i filmbranchen i 42 år og lavet lyd til mere end 70 spillefilm.
Kontant afregning på fejl
Han mener også, at den valgte akustik vil give orkestret problemer.
Akustikken gør, at man kan høre hvert enkelt instrument. Det er selvfølgelig et plus, hvis orkestret kan matche det.
Men hver en lille fejl vil blive registreret af publikum.
»Jeg tror, at man har skudt sig selv i foden. For det rum er sindssygt svært at spille i. Normalt kan musikere, der laver en lille fejl, gemme sig i den samlede klang. Men det kan man ikke i Koncerthuset. Og det kræver, at de næsten alle sammen spiller på soloniveau«, siger Juhler.
Problemer med orgelet
Han tror ikke, at radiosymfoniorkestret med det omfattende repertoire, det har, kan nå det nødvendige høje niveau.
Heller ikke det store, dyrt indkøbte orgel til 15 millioner kroner kommer til sin ret, siger flere organister. Det skyldes igen, at der er for lidt efterklang i salen.
Organist ved Københavns Domkirke Flemming Dreisig har to gange spillet på det nye orgel.
»Det spiller dobbelt så kraftigt som orgelet i det gamle radiohus, alligevel lyder det blot som en skygge af det gamle orgel. Selv om der er fuldt knald på orgelet, folder det sig ikke ud. Jeg oplevede lyden som helt død, da jeg selv skulle spille der«, siger han.
Lyden dør
Flemming Dreisig har været rådgiver for DR i forbindelse med valg af orgel.
Og han er skuffet over, at det ikke er lykkedes at lave den lovede efterklang i salen, som orgelet kræver. Lyden dør i rummet.
Mens Dreisig mener, at orgelet er det rigtige valg til Koncerthuset, men blot ikke kommer til sin ret, mener organist ved Jesuskirken i København, Jørgen Haldor Hansen, at det er et fejlkøb.
Katedralorgel uden katedral
»Det er et katedralorgel uden en katedral. Det problem tror jeg aldrig, man kan løse helt. Det koncerthus dur bare ikke til det orgel«, siger han.
Lige nu undersøger DR om de aluminiumsrør, arkitekten Jean Nouvel insisterede på skulle stilles op foran orgelets piber, bærer en del af skylden for, at orgelet ikke kan høres ordentligt.
Muligvis skal de fjernes. Det er ikke afgjort endnu.
Og det løser ikke problemet med, at rummets efterklang fortsat er for kort til orgelet, pointerer Flemming Dreisig, selv om det formentlig vil give orgelet noget mere lyd.
DR-chef forstår ikke kritikken
Bortset fra, at der arbejdes på højtryk for at finde ud af, hvorfor orgelet ikke lyder kraftigt nok, forstår radiochef Leif Lønsmann i DR ikke den hårde kritik.
Musikerne er begejstrede, siger han og mener, at kritikerne er alt for hurtigt ude. Det tager lang tid for orkesteret at lære den nye sal at kende og finde ud af, hvordan der skal spilles i den. Derfor er han ikke parat til at ændre noget endnu.
»Vi skal bruge et år eller to, før vi ved, om der er noget, der skal justeres. Vi skal ikke lave lappeløsninger«, siger han.
Chefdirigent: Ingen sale er perfekte
Chefdirigenten i Det Kongelige Kapel, Michael Schønwandt, har både dirigeret og siddet på tilskuerpladserne i den nye koncertsal. Han er fortrøstningsfuld.
»Men det er meget, meget vigtigt, at der bliver arbejdet videre på salen. Ingen sale er perfekte, når man starter. Jeg synes, at efterklangen er noget kort. Og der skal arbejdes på at gøre den længere«, siger han.
Men halvdelen af god akustik er at kende den og under optimale betingelser skulle orkestret have haft fire-fem måneder inden åbningen til at lære den at kende. Der er ingen tvivl om, at man skal tillægge sig en spillestil, der passer til salen«, siger han.
»Afslørende«
Michael Schønwandt forstår ikke kritikken af, at salen er så afslørende for musikerne.
»Enhver rigtig, rigtig god sal er særdeles vanskelig at spille i, fordi den er så afslørende. Spiller du godt, bliver du belønnet. Spiller du dårligt, bliver du straffet«, siger han.
Orkesterleder for DR SymfoniOrkester, Ole Bækhøj, er begejstret for den nye sal.
»Salen har præcision og klarhed. Man kan lytte til de forskellige lag i musikken. Det stiller selvfølgelig store krav til musikerne. Det er som et nyt instrument, de skal lære at spille på. Men de fleste af vores musikere er ambitiøse og ser det som en udfordring, at de hver især bliver eksponeret«, siger han.
fortsæt med at læse
