Rundt om i landet har borgmestre og kommunalpolitikere i det forgangne årti brugt skatteydernes penge på middelmådig og ofte ligefrem dårlig kunst, som ingen med forstand på området ville have tilrådet dem.

Det er sket i en rus af selvtillid, udløst af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens opgør med ’smagsdommere’ i sin nytårstale 2002, men har kostet kvalitet i kunsten på pladser og i offentlige bygninger, mener landets mest betydende kunstmæcen, kunsthistoriker og direktør for Ny Carlsbergfondet, Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

Professionelle bør vurdere
»Jeg synes, at jeg oplever det beskæmmende tit. Hvis man vil have et vandrensningsanlæg, spørger man folk, der har forstand på det. Og det ville være dejligt, hvis de der lidt hurtige folk, der dukker i kommunalpolitik, også vænnede sig til det, når det gælder kunst. Men det er, som om der er mange folk, der føler sig underlegne ved at skulle spørge nogen til råds om, hvad man skal købe af kunst«, siger Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

»Anders Foghs tale gav folk courage. Nu er det, som om det hører med til demokratiet, at hvis du kan det ene, så kan du nok også det andet. Jeg tror godt selv, at vi kan afgøre, hvad der er godt, sagde han. Det er uendeligt flatterende. Desværre var vi så snotdumme bare at lade, som om at det kan man da godt sige«, siger han.

Der er ingen garanti for, at den kunst, Ny Carlsbergfondet bekoster og opstiller, har en evighed foran sig, understreger han.

Men nogen med forstand på kunst er nødt til at vurdere, om der er karakterstyrke og slidstyrke i det, der stilles op.

»Det er jo derfor, at vi har en kirkekunst, hvor kunstnerne tager hinanden i hånden på tværs af 800 år. Det er en kvalitet, en lille vibration eller fold, der gør, at man bliver bevæget over at genkende noget«, siger Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der har »en fremragende fætter, der er revisor i Boston«, som han siger.

»Han ynder at spørge: Har du mere forstand på kunst end mig? Og nu er jeg begyndt at svare: Er du bedre til at stille nogle tal op end mig? Så siger han: Det var ikke godt andet. Så siger jeg: Det tror jeg sgu også, at jeg vil svare så«.

Ikke forstand på billedkunst
Anledningen til Hans Edvard Nørregård-Nielsens bredside mod kommunalpolitikernes fornemmelse for kunst er en sag i Viborg, hvor en kreds af borgere – anført af lederen af Skovgaard Museet, Anne-Mette Villumsen – har protesteret over, at kommunen har udpeget den norske kunstner Kjell Nupen til at udsmykke byens nye rådhus efter at have rådført sig med den galleriejer, der forhandler kunstnerens værker, men ikke med kommunens kunstneriske konsulent eller kunstkomité.

LÆS OGSÅ Skodkunst på Kultorvet er misforstået pop art

Over for Politiken har borgmester Søren Pape Poulsen (K) understreget, at galleriejeren kun har rådgivet om selve processen og ikke deltaget i selve valget.

Og sagt, at hvis han skal være hudløst ærlig, så tror han, at sagen skyldes, at lederen af Skovgaard Museet føler sig trådt over tæerne, fordi hun ikke selv er blevet spurgt.

Og det er faldet Hans Edvard Nørregård-Nielsen for brystet.

»Hvis jeg skal være hudløst ærlig, vil jeg sige, at vi har lagt meget store kræfter i at udsmykke katedralskolen i Viborg, så den fremstår med en lang række fremragende værker. Noget af det bedste af Svend Wiig Hansen, Sys Hindsbo, Arne Haugen Sørensen og Nanna Hertoft. Og så bygger man et nyt rådhus, oven i købet meget kompetent af Henning Larsen, og så går borgmesteren ud og vælger en udsmykning, som – igen hvis jeg skal være hudløst ærlig – viser, at hvad han så end har forstand på, så er det i hvert fald ikke billedkunst«, siger Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der betegner Kjell Nupen som »en meget almindelig kunstner«.

Den klarer I selv, Viborg
»Jeg troede egentlig, at kampen mod folk, der ved noget om det ene eller det andet, var blæst af efter at have sat alle sine mislykkede spor hist og pist. Og så er der en borgmester – jeg går ud fra, at det er en af dem, der sidder fire år efter en vellykket konstituering – der siger, at det nok bare er en museumsleder, der er sur over, at vi ikke har spurgt hende. Jamen, jeg kan da ikke forstå, hvad Viborg overhovedet vil med en museumskyndig, hvis de lader en kunstukyndig borgmester træffe valget i stedet«, siger Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

Det er hverken kunstnerne eller de kunstkyndige, der skal bestemme, hvilken kunst der skal stå og hænge rundt om i kommunerne, understreger Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Men politikerne bør indhente et kvalificeret skøn.

LÆS OGSÅGrønlændermonument ville pynte i en rundkørsel

»Jeg har gået og kigget på ting i 50 år. Og jeg har set en hel del af dem holde op igen. Og det vil sige, at jeg nogle gange kan se gennemslagskraften. Om fire år er der nogen, der siger: Vi fik en forskrækkelig udsmykning af rådhuset i den forrige borgmesters tid, kunne vi ikke få det malet over og få noget andet? Men der er det klart, at vi vil sige – hvis vi skal være hudløst ærlige – at det må I sgu selv finde ud af. Det var I jo så gode til i sidste omgang«.

Nye gaver skal langtidssikres
Det er nu langtfra kun i Viborg, at Ny Carlsbergfondet har oplevet en øget tillid til egen smag i kommunerne i de senere år. En selvtillid, som talentet i følge Ny Carlsbergfondets direktør »meget sjældent begrunder«.

I Holbæk har Ny Carlsbergfondet stillet »en række fremragende skulpturer op«, siger Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

»Og lige så snart vi er ude af byen, skynder de sig ud at købe nogle ting af Keld Moseholm, de små tykke folk, der aser og maser. Altså, vi er ikke nogen højesteret. Vi når bare kun til at komme ind og gennemtænke tingene og betale, og så er vi ude af byen, og så er der er smørret grin, og de tænker: Vi andre skal da også bestemme lidt«.

LÆS ARTIKELBorgmester dementerer salg af Giacometti-skulptur

LÆS OGSÅ Holstebros borgmester: »Det er helt afsindigt«

»Hvis det fortsætter, bliver vi nødt til at binde vores ting ind under en form for lovgivning, som gør, at de kunstværker, vi forærer væk, er beskyttet i en overskuelig fremtid. For nogle gange spørger kommunerne os jo også: Må vi godt sælge den figur, vi har fået af jer«.

Nørregård-Nielsen: Det er primitivt
Hans Edvard Nørregård-Nielsen har én lidenskab i livet, siger han: løvefilm. Og i en løveflok kører arvefølgen efter sin egen brutale logik.

»Lige så snart den gamle hanløve bliver jaget ud af flokken, kommer der en ny, som skynder sig at bide nakken over på hans afkom. Og hvis vi får ny borgmester hvert fjerde år, bliver det altså nogle hurtige udskiftninger. Jeg mener faktisk, at det er den samme primitive mekanisme. Og jeg sagde primitive«, siger han.

»Men det er kun, fordi jeg er så hudløst ærlig i dag«.